- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
313

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shakespeare, William

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ifl. Traditionen var det ogsaa paa Dronning
Elisabeth’s Opfordring, at S. skrev The Merry
Wives of Windsor
, da Dronningen ønskede at
se Falstaff som forelsket, og da Kong Jakob 1604
gjorde sit Indtog i London, synes S. at have
været i det officielle Følge; i alt Fald ser vi af
Regnskaberne, at han har modtaget 4 1/2 Yard
skarlagensrødt Klæde til en Dragt for
Lejligheden.

Det var dog ikke blot som Skuespilforfatter —
og som saadan var han i c. 15 Aar sit Selskabs
Hovedleverandør — at han har været Troupens
Hovedstøtte; ogsaa som Sceneinstruktør har
han utvivlsomt betydet meget for den.
Hvorledes han saa paa sin Kunsts rette Udøvelse,
erfarer vi gennem Hamlets Samtale med
Skuespillerne i »Hamlet« III Akt. Ogsaa om hans
Diktion synes vi at kunne faa visse Fingerpeg
gennem Quartoernes Tegnsætning. Man har
hidtil ment, at Sætterne har strøet de forsk.
Tegn ret tilfældigt hen over Siderne, men
moderne Undersøgelser — først og fremmest Percy
Simpsons — synes at tyde paa, at
Tegnsætningen her netop er S.’s egen, men anvendt som
Diktionsdirektiv til Skuespillerne. Som aktiv
Skuespiller synes han derimod at have staaet i
anden Rk. — hvorledes skulde han for Resten,
selv om Talentet var der, ogsaa have faaet Tid
til at hævde sig Plads i første Rk., og de Roller,
vi mener at vide, han har spillet — Aanden i
Hamlet, Adam i As you like it og Knowless i
Ben Jonson’s Every Man in his Humor, hører
alle til denne Kategori. Da han samtidig med
alt dette har haft Indtægt som Medejer af de to
Teatre, hvor Selskabet spillede, har hans
Indtægt sikkert været betydelig. Sidney Lee
anslaar den til c. 700 £ aarligt; men selv om vi
nøjes med E. K. Chambers mere beskedne c.
300, bliver det med den laveste Værdiberegning
c. 2000 £ i vore Penge.

Saa snart han har faaet fast økonomisk Bund
under Fødderne, har han formodentlig begyndt
at tænke paa at genrejse Familiens Stilling
hjemme i Stratford og ligesom andre af sine Fæller
lagt Planer for, naar Tidens Fylde kom, at
kunne trække sig tilbage til sin Fødeegn og leve
en Godsejers rolige og ansete Liv. For Faderen
var det øjensynligt stadig gaaet tilbage. 1592
findes hans Navn paa Listen over dem, der ikke
mødte til Gudstjeneste, med en Tilføjelse om, at
dette formodentlig skyldes Frygt for at blive
arresteret for Gæld. Hvor slemt dette end
lyder, synes der aldrig at være forsøgt Indgreb i
hans Ejendomsret til Husene i Henley Street,
ligesom han synes at have bevaret sine
Medborgeres Agtelse. Heller ikke S.’s Hustru synes
at have været uden økonomiske Bekymringer; i
alt Fald har hun maattet laane 40 Shilling af
sin Faders gl. Faarehyrde — en Sum, der endnu
var ubetalt, da denne døde i 1601. Omkr. 1596
synes der at ske en Forbedring i Faderens
Kaar. I dette Aar døde S.’s eneste Søn Hammet
— han blev begravet 11. Aug. — og S. har da
været hjemme til Begravelsen og samtidig haft
Lejlighed til at overskue Forholdene. Først
forsøger Familien at generhverve Ejendommen
Asbies, der var bleven pantsat i
Nedgangsaarene — vist for at dække en Gæld, som Faderen
havde paadraget sig gennem Kaution for sin
Broder. Forsøget mislykkes, derimod bevilges
Familiens Andragende om Ret til at føre
Vaabenskjold og saaledes komme til at tilhøre
Gentrystanden og faa Ret til at føje gentleman
til sit Navn. Ved samme Lejlighed har
Faderens Nabo Richard Quiney — hvis Søn Thomas
kort før S.’s Død ægtede hans Datter Judith —
formodentlig indledet Underhandlinger om det
Laan, han senere fik af S. Næste Aar købte
S. for 60 £ Byens fornemste Hus New Place i
Chapel Street, der senere blev hans Bolig.
Foruden enkelte Smaakøb — bl. a. et lille Hus
maaske til Gartnerbolig — udvidede han
sine Besiddelser i Stratford ved for 320 £ at
købe 107 Acres Land, og to Aar senere
erhvervede han for 440 £ 32 Aars Tienderettigheder i
Stratford, der indbragte 60 £ aarligt, og desuden
gav ham Ret til Begravelse i Kirkens Kor.
Med Købet af New Place var Familiens
tidligere Anseelse genoprettet, og gamle John
S. har kunnet tilbringe en rolig
Alderdom — han døde 1601, hvorefter S.
arvede Ejendommen i Henley Street. S.’s Moder
døde 1608. I Aarene efter Faderens Død —
maaske allerede fra 1596 — synes S. at have
aflagt sin Fødeby et aarligt Besøg. 1607 blev
hans Yndlingsdatter Susanna gift med den
ansete Stratfordlæge Dr. John Hall. Hans
Dygtighed og Anseelse har vel i nogen Grad forsonet
S. med hans puritanske Livssyn. Susanna selv
synes at have været af et mere muntert
Temperament, i alt Fald gav det Anledning til Rygter,
som hun gennem en Retssag maatte rense sig
for. Da S. næste Aar var hjemme til sin Moders
Begravelse, benyttede Byens daværende
Borgmester, Henry Walther, Lejligheden til at faa S.
til at staa Gudfader til sin Søn, der ogsaa fik
Navnet William efter sin nu saa ansete
Gudfader. Naar S. definitivt trak sig tilbage fra
Teatret og blev Rentier i sin Fødeby, er
usikkert. Muligvis har det været i Slutn. af 1609
ell. Beg. af 1610. Han har sikkert været i
London endnu 1608, da hans Selskab overtog
Blackfriars. I Beg. af 1610 skete der en delvis
Fornyelse af Selskabets Personel, og efter dette Aar
fandtes S.’s Navn ikke mere paa noget
Program. Sidney Lee synes dog at mene, at han
først har taget fast Bolig i Stratford c. 1611,
efter at han har sluttet sin Virksomhed ogsaa
som Skuespilforfatter. Juli 1610 udbrød der Pest,
og Teatrene maatte følgelig lukke; det er da
troligt, at S. har benyttet dette og den nylig
stedfundne Personalefornyelse til at foretage det
definitive Opbrud. Om hans Liv i Stratford ved
vi intet. — Puritanismen havde i de sidste Aar
faaet Tag i Befolkningen; det var under Bøde
forbudt Skuespillere at optræde, og 1612 blev
Bøden forhøjet fra 10 Shilling til 10 £. Han har
dog utvivlsomt hvert Aar tilbragt nogen Tid i
London for at tilse sine Forretningsinteresser
og besøge gl Venner, ligesom disse til Gengæld
har aflagt ham Besøg i Stratford. John Ward,
der var Præst i Stratford 1662, fortæller, at S.’s
Død skyldtes et Sviregilde med Vennerne Ben
Jonson og Drayton. Dette er næppe sandsynligt
— kan højst have fremskyndet den — thi S.
synes de sidste Par Maaneder før sin Død at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free