Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Shakespeare, William
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
have været mindre rask. 25. Jan. havde han
gjort sit Testamente; 10. Febr holdt Datteren
Judith Bryllup med førnævnte Th. Quiney;
Brylluppet skete — maaske p. Gr. a. Faderens
Sygdom — saa hastigt, at der ikke blev Tid til de
legale tre Lysninger. 25. Marts foretog han
enkelte Ændringer i Testamentet, som nu blev
underskrevet, og 23. Apr. døde han og blev to
Dage senere begravet i Kirkens Højkor. Paa
den Sten, der blev anbragt over Graven,
indhuggedes intet Navn, men kun de Linier, han
iflg. Traditionen selv havde digtet til dette
Formaal:
Good friend for Jesus sake forbear,
To dig the dust enclosed here:
Blest be the man that spares these stones,
And curst be he that moves my bones.
(For Jesu Skyld, o Ven, ej prøv
At grave op mit skiulte Støv.
Sign ham, som freder disse Sten,
Tvi ham, som fjerner mine Ben.)
Syv Aar senere — 1623 — udgav hans to
Kammerater og Venner John Hemminge og Henry
Condell med William Jaggard o. a. som
Forlæggere The First Folio — den første samlede
Udgave af hans Værker. Den indeholdt 36
Dramaer, alle de nu anerkendte Værker —
undtagen det lidt tvivlsomme Pericles, der først
blev føjet til i Udgaven af 1664. De er inddelte
i tre Grupper Comedies, Histories og Tragedies,
begyndende med The Tempest og sluttende med
Cymbeline — altsaa uden noget Hensyn til
Tidsfølgen. En Del af disse Dramaer havde dog
allerede set Lyset i S.’s Levetid. Tidligere
mente man, at disse, de saakaldte Quartoer,
var Piratudgaver udgivne mod Forfatterens og
Selskabets Villie enten gennem stenografisk
Nedskrivning ell. gennem Afskrift og
Sammenstykning af de forskellige Rollehefter; men gennem
de Undersøgelser, som først og fremmest den
nyere Shakespeareforsknings Hovedmand, A. W.
Pollard, har foretaget, synes det nu godtgjort,
at de fleste af disse — de 14 gode Quartoer —
er trykt direkte efter S.’s Manuskript ell. i alt
Fald efter Soufflørens Afskrift. Ingen af disse
Quartoer er — som i de moderne Udgaver —
inddelt i Akter og Scener, vel fordi
Skuespillene paa The Globe i S.’s Tid opførtes uden
disse Afbrydelser. Til Fastsættelse af
Dramaernes Tilblivelsesaar yder disse Quartoers
Trykkeaar en betydelig Hjælp; andre Midler hertil
er Citater fra Dramaerne ell. Omtale af dem i
Samtidens Litteratur, som Meres’ Omtale af seks
Komedier i Palladis Tamia (1598). Hentydninger
i Dramaerne til samtidige Begivenheder etc.,
men foruden disse ydre Kriterier har indre
Kriterier, bl. a. de saakaldte metrical tests,
spillet en stor Rolle. Det er især Furnivall, Fleay
og Ingram, der har gjort sig fortjente ved disse
Undersøgelser, som dog maa bruges med
Forsigtighed. De vigtigste af disse Versbeviser er
flg.: de tidligere Dramaer udmærker sig ved
hyppige Rim, og hvor de er skrevne i
Blankvers, ender Meningen med Verset; hvor
Meningen gaar over fra det ene Vers til det andet
(enjambement), ell. hvor Versene ender paa
ubetonede Stavelser ell. har overflødige
Stavelser, har vi med senere Dramaer at gøre. Paa
Grundlag af alle disse Kriterier har man
opstillet én sandsynlig Kronologi, der med enkelte
Undtagelser kan siges at være den alm. antagne.
S.’s Produktion falder inden for denne
Rækkefølge naturligt i flere store Grupper. Den første
Periode strækker sig til 1595 og indeholder,
foruden S.’s mindre, episke Digte, væsentlig lyse
Lystspil samt de første Tragedier og hist.
Skuespil; i denne Periode er Forgængernes
Indflydelse umiskendelig. Det første Arbejde i
Rækken er Titus Andronicus, trykt 1594, der
rimeligvis kun er en Bearbejdelse af et ældre
Drama. Det er en rædselsfyldt, bloddryppende
Tragedie, der viser, i hvor høj Grad S. er under
Marlowe’s Indflydelse. Medens denne Indflydelse
er tydelig i en Række af S.’s Tragedier, bærer
hans første Lystspil Præget af Lyly’s
Paavirkning. Det første af disse er Love’s Labour’s Lost
(1591, trykt i omarbejdet Skikkelse 1598). Det
er det eneste Skuespil, hvis Handling er
opfunden af S. selv; det er et let og legende Spil
med Ord, men som Drama svagt og trættende.
Iflg. den Række Dramaer af S., som Francis
Meres opregner, skrev S. efter dette et Love’s
Labour’s Won; men dette Lystspil kender vi
kun i en langt senere omarbejdet Form som
All’s Well that Ends Well. Det næste Lystspil
er da Comedy of Errors (1591, trykt 1623). Det
er en Behandling af Emnet i Plautus’ Menæchmi,
rimeligvis med en ældre eng. Behandling som
Mellemled. Det er en lystig Komedie, hvis
Handling udvikler sig i raske Træk, og det gjorde
megen Lykke paa Scenen. Two Gentlemen of
Verona, der skriver sig fra samme Tid og er
trykt 1623, er en Bearbejdelse af et ældre, tabt
Skuespil. Det er en Komedie om ung,
sværmende Elskov, og Klovnerne Launce og Speed er
gode Repræsentanter for det glade Vrøvl. Til
den første Periode af Lystspil hører ogsaa et
af S.’s berømteste Værker, The Midsummer
Night’s Dream, der dateres forsk., fra 1594 til
1598, trykt 1600. Nogen enkelt Kilde til Stykket
foreligger ikke; men S. har samlet Stof fra en
Række forsk. Værker. Det er et Festspil,
skrevet til en Adelsmands Bryllup, en Digtning fuld
af sart Poesi og munter Vittighed. Kærligheden
ses her endnu fra dens lyse Side, der spøges
med dens Ustadighed, Alfer og Mennesker er
under dens Lov. Og ind i denne Sommernats
Fantasi slynger sig formummede Hentydninger
til samtidige Forhold og en Smiger til Dronning
Elisabeth, der ellers er sjælden hos S. I Romeo
and Juliet (c. 1592, trykt 1597) er det igen
Kærligheden, der er Emnet. Stoffet er hentet fra
Arthur Brooke’s Romeus and Juliet, en
Gengivelse af et ital. Emne. Det er den
ungdommelige Lidenskabs Tragedie, en Kærlighedens
Højsang uden Mage. Og her findes ingen Tvivl om
Kærligheden selv; naar de Elskende gaar til
Grunde, er det de ydre Forholds Skyld.
Til S.’s Udviklingsperiode hører ogsaa de
første af hans hist. Skuespil. Paa dette Omraade
har han en lang Række Forgængere at støtte
sig til. Det alvorlige Skuespils Udvikling fra de
gl Mysterier sker overhovedet ved, at hist.
Emner tages op til Behandling, og i England
fandtes før S. en Række saakaldte chronicle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0326.html
