- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
318

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shakespeare, William

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vidt; som hans Historie viser, er han ikke nogen
banebrydende Aand, han fortsætter ad de Veje,
hans Forgængere er slaaede ind paa, han
opfinder end ikke selv sine Handlinger, men
følger nøje sine Kilder. Forklaringen ligger da i
hans Fantasis Art; han har en aldrig naaet
Evne til Menneskefremstilling, synes at være
fortrolig med Livet i alle dets Former og paa
alle Trin, fra Konge til Klovn, og han kender
alle sine Personer til deres inderste Nerve. Og
over disse Personer gyder han sit Sprogs
vidunderlige Glans, der giver Replikken
Spændstighed, der er som et »Svingbræt, han lægger
under Ordet, under Replikken; vi gør eet Skridt
paa Jorden, og ved det næste flyver vi« (G.
Brandes).

Der findes intet autentisk Billede af S. Kun
to er sikkert blevne til kort efter hans Død,
nemlig Busten i Stratfords Kirke og
Frontespicebilledet i The First Folio — begge udførte
af Mænd uden synderlig kunstneriske Evner.
Busten er udført 1621 af de to Brødre Johnson
fra Southwark — hvor jo Globeteatret laa; de
kan da muligvis have haft noget personligt
Kendskab til Digteren. Billedet i The First
Folio
er stukket af Martin Droeshout, men da
han kun var 15 Aar gl, da Digteren døde, har
han næppe haft nogen personlig Erindring om
ham — har muligvis arbejdet med Busten som
Grundlag. 1892 opdagedes et Maleri af S., det
saakaldte Flower-Portræt, der foregaves at være
Originalen, hvorefter Droeshout’s Billede var
stukket; det synes dog mere sandsynligt, at
Maleriet er malet efter Stikket. —
Chandos-Portrættet, der nu hænger i The National Portrait
Gallery
, og som afviger betydeligt fra de
førstnævnte, skulde iflg. Traditionen være malet af
S.’s Ven Skuespilleren Rich. Burbage; det har
tilhørt den ovenomtalte William Davenant, men
ogsaa dette Billedes Autenticitet er yderst
tvivlsom, og dette gælder i endnu højere Grad alle
de andre foregivne S.-Billeder. Man maa sikkert
her lade sig nøje med Busten og Stikket, der
vei som antaget af Digterens Slægt og Venner
maa have haft en vis Lighed.

S.-Bacon-Teori. Selvfølgelig har mange
— særlig Amerikanere — ikke kunnet forstaa,
at S. med sin Uddannelse kunde være i
Besiddelse af den Viden og Visdom, som hans
Dramaer aabenbarer, og har da sluttet, at han kun
var Straamand for en anden, og som den
sandsynligste har man da slaaet ned paa Bacon.
Skønt Teorien — over for de mange samtidige
Vidnesbyrd om Digteren og hans Værker —
skulde synes ganske interesseløs, har den dog
i Tidens Løb — siden den opstod midt i
forrige Aarh. — skabt en ret omfangsrig
Litteratur. Teoriens Ophavsmand er en Miss Delia
Bacon af Boston, der 1857 udgav The Philosophy
of the Plays of S.
med et neutralt Forord af
Hawthorne. 1887 skød Teorien sin skønneste
Blomst i Minnesotamanden Ignatius Donnelly’s
Bog The Great Cryptogram, hvori han ud af
The First Folio læste, at Bacon var Forf. ikke
blot til S.’s, men ogsaa til Marlowe’s Skuespil,
til Montaigne’s Essays etc. Endelig i dette Aarh.
fandt Teorien ogsaa sin Forsvarer i England i
Edwin Durning Lawrence; en billig Forkortning
af hans store Bog Bacon is S. (1900) siges 1912
at være uddelt i 300000 Eksemplarer. Senere
fulgte Webb’s: The Mystory of S. o. a. af samme
Art (1902), og Greenwood’s The S. Problem
Restated
(1908). Denne blev imødegaaet af Dean
Beeching: W. S. Player, Playmaker and Poet
(1908). Den mest indgaaende Imødegaaelse af
det hele Virvar er J. M. Robertson: The Baconian
Heresy: A Confutation
(1913).

Udgaver: Af den utallige Mængde Udgaver
af S.’s Værker kan her kun nævnes de
allervigtigste. The First Folio af 1623 er optrykt flere
Gange; anden Folio 1632 er — paa enkelte
Rettelser nær — et Optryk af den første. I tredie
Folio, 1664, er foruden Pericles tilføjet 6
doubtful plays; fjerde Folio 1685 er et Optryk af
tredie. 1905 solgtes de fire Folioudgaver
tilsammen for 10000 £; 1907 solgtes First Folio for
3600 £. Den første tekstkritiske Udgave er
Rowe’s 1709 med den første Biografi. 1725 kom
Pope’s Udgave i syv Bd; den fulgtes 1733 af
Theobald’s (meget talentfulde) Udgave med
mange udmærkede Tekstrettelser. 1765 udkom
Sam. Johnson’s Udgave i 8 Bd med hans
interessante Værdsættelse af S. En for sin Tid
ypperlig Udgave er George Steevens’ i 10 Bd 1773.
1790 kom Edmund Malone’s Udgave, der
forsøgte at fastslaa Dramaernes Rækkefølge. Den
første Udgave i det 19. Aarh. er Isaac Reed’s
Variorum Edition (21 Bd 1803). 1821 kom (i 21
Bd) James Boswell’s Udg. af Malone med en
Mængde af Malone’s hidtil utrykte Materiale;
den regnes for en af de værdifuldeste af de
ældre Udgaver. 1871 paabegyndte H. Howard
Furness af Philadelphia sin store Variorum
Udgave, der efter hans Død 1912 fortsættes af hans
Son. En fortrinlig Udgave er ogsaa J. O.
Halliwell Phillip’s Udgave 1853—61 (15 Bd) og
Cambridge Udgaven ved George Clark og Aldis
Wright (1663—66), begge med ypperlige Noter.
Af nyere Udgaver maa især nævnes The Arden
Shakespeare
udg. af Prof Ed. Dowden, W. J.
Craik og Prof. R. H. Case; The Temple S. udg.
af Prof. Israel Gollandcz, og nu den fortrinlige
Cambridge Edition udg. af Quiller Couch og
Dover Wilson, der hviler paa den nyeste
S.-forsknings Resultater. — Ogsaa de tvivlsomme
S.’ske Skuespil, doubtful plays, er udg. mange
Gange. The Supplementary Works of W. S. udg.
af W. Hazlitt (1865), »Pseudo-shakespereschen
Dramen« ved N. Delius (1874) og The
Shakespeare Apocrypha
udgivet af Tucker Brooke
(1908).

Moderne Udgaver af Sonetterne med
Indledning om dem er Massey: S.’s Sonnets (2. Udg.
1872) og The Secret Drama af S.’s Sonnets
(1888); H. Brown: The Sonnets of S. solved
(1870); Th. Tyler: S.’s Sonnets (1890). S.’s
Dramaer er oversatte til næsten alle Kultursprog.
I Tyskland begynder Wieland 1762 en
Oversættelse i Prosa. Hovedoversættelsen paabegyndtes
1797 af A. W Schlegel og fuldendtes senere af
L. Tieck o. a. Den første fuldstændige Overs. til
Fransk af Le Tourneur 1776—82 er ogsaa paa
Prosa; den bedste fr. Overs. af François Victor
Hugo, Digterens Søn, ogsaa paa Prosa
(1859—66). Til Svensk er S. overs. af C. A. Hagberg
(1847—51) og senere af Per Halström (endnu
ikke fuldendt). Den første større Oversættelse
til Dansk paabegyndtes af P. F. Wulff og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free