- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
320

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shamanisme - Shamokin - Shampooing - Shamyl - Shan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

synes dog at være finsk ell. tyrk. Kun ved
Aandernes Hjælp kan man nærme sig de højere
Væsener, og kun Præsterne forstaar at bringe
denne Forbindelse til Veje. Gudstjenesten, hvis
Maal er at tiltvinge sig materielle Fordele,
Frugtbarhed, Trivsel, Rigdom, Sundhed af
Guderne, hviler derfor helt paa Shamanen. Denne,
ofte en ynkelig, mere ell. mindre hysterisk
Person, er udstyret med magiske Redskaber, af hvilke
sidste Shamantrommen er den vigtigste,
en Rensdyrhud spilet over en oval Ramme og
bemalet med Stjerner, Træer, Dyr, Mennesker,
som et Symbol paa Universet. I denne
Tromme hekses Aanderne ned under Ceremonierne,
og den kommer derved til at virke som en
Slags elektrisk Konduktor, ladet med
undergørende Kraft. Til en egl. Gudstjeneste bygges
en særlig Hytte (jurte), i hvis Midte der
oprejses en trinhugget Birkestamme; denne tjener
Shamanen til Himmelstige, idet han, efter
voldsomme Danse og larmende Trommen, Trin for
Trin stiger op i stedse højere Himle. Paa
denne Himmelflugt bæres han dog af en Hest, ɔ:
Sjælen af en Hest, som til denne hellige Brug
er blevet radbrækket ude i Skoven, hvor dens
Hud ophænges som Votivgave; Kødet sættes
frem til Lokkemad for Aanderne og fortæres
ved det afsluttende Gilde. Naar Shamanen har
fyldt sin Tromme med Aandernes Kraft,
overfører han denne paa Husfaderen, hans
Hustruer, Børn og Tyende og Kvæg ved Gnidning
paa den nøgne Krop; Velsignelsen for Land og
Vand opnaas ved Shamanens Besøg i de højere
Himle. Naar han vender tilbage fra disse, er
hans Kraft udtømt, og han segner om i en
hysterisk Ekstase, der af de omstaaende tydes
som en guddommelig Besættelse.

Shamanistiske kalder man derfor ofte de
Religioner, hvis Præster søger Forbindelse med
Aander og Guder ad ekstatisk Vej, og saavel
de indianske »Medicinmænd« som
Grønlændernes »Angekok« og Negernes »Ganga« maa
kaldes Shamaner. Alle disse Folk staar paa
samme religiøse Trin, fordi de staar paa samme
Kulturtrin: de kan kun forstaa Naturen og
Livets Begivenheder som Indgreb af Aandernes
Magt og kan kun værge sig mod Livets Luner
ved Maning af disse Aander. Noget Bidrag til
Kulturen har S. derfor ikke givet — uden for
saa vidt som den har givet det finske Heltedigt
»Kalevala«, hvis Helte er Troldmænd, dets
mørke Ejendommelighed. (Litt.: Den
shamanistiske Kultus er beskrevet af Radloff,
»Aus Sibirien«, II; jfr E. Lehmann, »Mystik
i Hedenskab og Kristendom« [1904], Kap. 2. Om
det shamanistiske Kulturstandpunkt se W.
Sieroszewski
i Revue de l’hist. des Religions
[Bd 46]; E. Reuterskiöld, »De nordiska
lapparnas religion« [1912]; K. B. Wiklund,
Art. »Mytologi« [lapsk, med Afb. af Trommerne]
i »Nord. familjebok«, XIX, S. 170; I. A. Mac
Culloch
, Art. »S.« i Hasting’s Encyclop. of
Rel. a. Ethics
, Bd XI, hvor videre Litt.).
Edv. L.

Shamokin [∫ə’moukin], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 61 km NNØ. f. Harrisburg ved
S. Creek og ved fl. Jernbaner. (1910) 19588 Indb.
Byen har Kulminer og Silkevæverier.
G. Ht.

Shampooing [∫əm’pu.iŋ] (eng.). Legemets
Frottering efter Badet; Vaskning og Børstning
af Hovedet (Hovedbunden) med Sæbevand.
Ordet S. kommer af eng. shampoo, gnide
Lemmerne (efter ostindisk Skik).
E. F.

Shamyl [∫a-] (ɔ: Samuel), egl. Ben
Muhammed S. Effendi
, kaukasisk
Frihedskæmper, f. 1797 i Daghestan, d. 1871 i Medina.
Han levede i sin Ungdom som en gejstlig Mand,
idet han sluttede sig til den Ny-Sufisme, som
just paa den Tid opstod i Kaukasus-Egnene,
og som knyttede de forsk. Stammer i
Daghestan fastere sammen. Han blev endog Sektens
Imâm, men fallerede forinden havde han sluttet
sig til den »hellige Krig« mod Russerne, som
var udbrudt 1824, og han blev snart ved sin
Tapperhed og krigerske Dygtighed Opstandens
egl. Leder. Ved Russernes Storm paa
Bjergfæstningen Himri 1831 undslap S. alene, men
haardt saaret, hvad der i høj Grad forøgede
hans Ry for Hellighed. Paa lgn. vidunderlig
Maade undslap han fra Fæstningen Akhulgo,
da denne 1839 blev taget af Russerne. Det
lykkedes ham at holde Russerne Stangen, og
samtidig organiserede han Daghestans Folk og
grundlagde en Art teokratisk Stat. Men omtr.
fra 1846 vendte Lykken sig. Russerne brændte
Landsbyerne og ødelagde Høsten i det
oprørske Land, og S. maatte indskrænke sig til
Defensiven. I Beg. af Krim-Krigen vandt han
atter nogle Fordele, men det gik snart paa ny
tilbage for ham, og 1859 maatte han efter en
fortvivlet Kamp paa Bjergfæstningen Gunib
overgive sig til General Barjatinski. Han blev
ført til Petrograd, hvor han nød en meget
hensynsfuld Behandling. Senere blev han interneret
i Kiew. 1870 fik han Tilladelse til at foretage
en Pilegrimsrejse til Mekka, og det flg. Aar
døde han i Medina. Af hans Sønner gik en i
russ., en anden i tyrk. Militærtjeneste.
A. C.

Shan [∫an], Folk i Bagindien, tilhørende den
mongoloide Race og sprogligt nær beslægtet
med Lao og Siamesere, sammen med
hvilke S. udgør den saakaldte Tai-Gruppe inden
for den siamo-kinesiske Sprogstamme. Fra
S.-Kinas Bjergegne, hvor Tai-Folkene udviklede
en højt staaende Bronzealders Kultur, har S.
især i 6.—7. Aarh. e. Kr. bredt sig til det
nordlige Birma og siden til Egnene V. f.
Salwen-Floden. Ved den kinesisk-birmanske Grænse
grundlagde de Riget Mao, som i Middelalderen
udstrakte sin Magt over store Dele af det
nordvestlige Bagindien. Først c. 1600 omstyrtedes
dette Rige, men saaledes, at dets Vasalstater
til Dels endnu bestaar under kinesisk eller
birmansk (eng.) Overhøjhed. S. er et kulturelt
højt staaende Folk, som i Tidens Løb har
modtaget Paavirkninger saavel fra Indien
(Statsdannelse, Buddhisme) som fra Kina
(Tidsregning, Papirtilvirkning). Som Agerdyrkere, især
Risavlere, holder de sig fortrinsvis til
Floddalene. Deres Huse er firkantede og har
foruden det egl. Saddeltag ved Gavlene et
fremspringende, halvrundt Tag. Dragten har nogen
Lighed med den sydkinesiske. Af Haandværk
staar navnlig Vaabensmedning højt, og
S.-Sværd er en søgt Handelsvare i Birma. (Litt.:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free