- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
323

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shaohing - Shap - Shapingmaskine - Shapley, Harlow - Shâpûr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Shaohing [∫a-], By i det østlige Kina, Prov.
Tshekiang, c. 500000 Indb., har et berømt
Tempel med en Indskrift, der skal stamme fra
Grundlæggeren af det første kin. Dynasti (c.
2000 f. Kr.).
M. V.

Shap [∫äp], By i det nordlige England,
Westmoreland, 15 km S. f. Penrith. har en gl Kirke
og Klosterruiner fra 12. Aarh., 1005 Indb. (1921).
(M. Kr.). G. G.

Shapingmaskine [’∫eipiŋ-], af eng. shape,
danne, give Form, har fortrængt den ældre
Benævnelse Filemaskine for en af
Maskinværkstedets Arbejdsmaskiner, der ikke mere
arbejder med en Fil, men som en Fil, idet
et Staal, som sidder i en Staalholder g, anbragt
i en Forsætter f paa en prismedannet Arm,
Stødslæden d. der styres i Kulisser, føres frem
over Arbejdsstykket og aftager en Spaan,
hvorpaa det gaar dødt tilbage. Spaanen maa dog
nærmest betegnes som en Høvlspaan. Da der
kun sættes en lille Masse i Bevægelse, kan man
give Staalet en Hastighed af 100—500 mm i Sek.,
Sidebevægelsen er 0,26—1,5 mm i samme Tid.
Medens ved Høvlemaskinen Stykket har
Hovedbevægelsen, har ved S. altid Staalet den; den
frembringes som Krumtapbevægelse (s. d.), og
for ikke at spilde Tid ved for langt Slag, naar
Arbejdsstykket er smalt, kan Vortetappen (se
Krumtap) indstilles til passende Slaglængde.
For at indvinde nogen Tid fra den for Arbejdet
tabte Tilbagegang af Staalet (Dødgangen) kan
man anvende Kraftoverførelse fra Drivakslen
gennem passende urunde Hjul ell. andre
Konstruktioner saaledes, at Stødslæden gaar
hurtigere tilbage end frem. Stykket er spændt op
paa en Slæde s og kan nøje stilles ind i alle
Retninger; ved mindre S. har Slæden
Sidebevægelsen, men da dette fordrer en Plads for
S. af mere end det dobbelte af Stykkets
Længde, lader man ved større S. Stykket ligge stille
og Staalet udføre Sidebevægelsen. Denne
foregaar ved et Klinkværk (se
Klinkbevægelse). I Alm. tildanner S. en plan Flade, men ved
passende Bevægelse for Haanden af Slæden
kan en hvilken som helst cylindrisk ell.
kegleformet Flade tildannes; skal en cirkulær
Cylinderflade ell. en Del deraf tildannes, spændes
Stykket fast paa Rundhøvlingsapparatets Tap l
og faar en automatisk omdrejende Bevægelse
ved Klinkværk og Skrue uden Ende ell.
Tandhjul. S. arbejder altid horisontalt; en Maskine,
bygget væsentlig efter samme Princip, men med
vertikal Arbejdsbevægelse, er
Stikkemaskinen (s. d.). Figuren viser en ældre S. med
Sidebevægelse for Staalet, 2 Slæder til
Fastspænding af Arbejdsstykket og mellem dem
Tappen til Rundhøvling. Fig. 2 viser en
moderne S. med Sidebevægelse for Slæden s,
hvorpaa en Maskinskruestik M S ses anbragt.
(F. W.). D. H. B.

Fig. 1. Shapingmaskine.
Fig. 1. Shapingmaskine.


Fig. 2. Moderne Shapingmaskine.
Fig. 2. Moderne Shapingmaskine.


Shapley [’∫äp£i], Harlow, amer.
Astronom, f. 2. Novbr 1885 i Nashville Miss.,
studerede Astronomi i Princeton N. J. og
beskæftigede sig spec. med Formørkelsesvariable
(A study of the orbits of eclipsing binaries, 1915).
1914 blev S. ansat ved Mt Wilson Observatory
og var her hovedsagelig optaget af
Stjernefotometri. Resultatet af disse Studier har han
publiceret i Studies based on the colors and
magnitudes in stellar clusters 1—19
{Contributions
from the Mt Wilson Observatory
, VI—X,
1915—21), og disse førte ham til vidtrækkende og
banebrydende Udsyn over Stjerneuniversets
Udstrækning og Størrelse. Solen staar ikke i
Centret af Mælkevejen, men et Stykke uden
for denne. De store Stjernehobe er i maalbar
Afstand fra Mælkevejen og synes at aftage mod
denne. 1921 blev S. Direktør for Harvard
College observatory
i Cambridge Mass., og har her
været beskæftiget bl. a. med Studiet af de
Magellan’ske Skyer og med variable Stjerner
som en videre Fortsættelse af hans Diskussion
over Stjerneverdenens Struktur. Han har dels
alene, dels sammen med forsk., bl. a. sin Hustru
Martha Betz S., studeret Lys- og Farvekurven
af enkelte variable Stjerner og beregnet Banen
for Formørkelsesvariable.
J. Fr. S.

Shâpûr (Sapor), tre persiske Konger
af Sasanideraes Dynasti. S. I (241—272 e. Kr.)
førte heldige Krige med Romerne, hvis Kejser
Valerian blev taget til Fange, og med andre
rom. Fanger sat til Arbejde med Kanal- og
Dæmningsanlæg ved Shushtar i det gamle
Susiana. Triumfen over Valerian er forherliget i
et berømt Relief i Naksh-i-Rustam. Over for
Odenatus af Palmyra led S. Nederlag. Under
hans Regering optraadte Mani med sin ny

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free