- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
326

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shaw-Lefevre, George - Shawni - Sheasmør - Shebat - Sheboygan - Shebujev - Shedlock, John South - Shedtage - Shee, Martin Arthur - Sheerness - Sheffield - Sheheresade - Shehr-i-sebs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

offentlige Arbejder og 1894—95 Minister for den
stedlige Forvaltning under Rosebery. Han
havde Æren for at gennemføre 1868 den vigtige
Lov om Hustruens Ejendomsret. 1906 ophøjedes
han til Peer og fik samme Titel som hans
Farbroder, Lord Eversley. 1912 skrev han
Gladstone and Ireland.
E. E.

Shawni [Så’ni.] (Savannah), den
sydligste Stamme af Algonkin-Indianernes
Sprogæt. Største Delen levede S. af. Ohio-Floden
mellem Mississippi og de Appalachiske Bjerge, men
adskilt fra Hovedmassen ved en irokesisk
Stamme boede en lille Gruppe Ø. f. Bjergene omkr.
Savannah-Floden. De var alle Agerbrugere og
i Besiddelse af en ret udviklet Kultur. Over for
baade Englændere og Amerikanere indtog de
længe en meget fjendtlig Holdning. De lever
nu i Oklahama og er taget stærkt af i Tal.
(Litt.: Handbook Amer. Indians N. af Mexico,
Bd II [30. Bull. Bur. Amer. Ethnol.,
Washington 1912]).
K. B.-S.

Sheasmør [’∫i.-], se Bassiasmør.

Shebat, hos Jøderne den 11. Maaned,
nærmest svarende til Februar.
J. P.

Sheboygan [∫i’bå^igən], By i U. S. A.,
Wisconsin, ligger 100 km N. f. Milwaukee ved S.
Rivers
Udmunding i Lake Michigan. (1920)
30955 Indb. Befolkningen er for en stor Del af
tysk Oprindelse. S. har Jernstøberier,
Maskinfabrikker, Garverier. Skotøjsfabrikker og
Møbelfabrikker. Den frugtbare Omegn har stor
Mejeridrift. Ost tilvirkes i den 8 km op ad
Floden liggende S. Falls.
G. Ht.

Shebujev, russ. Maler, se Schebujev.

Shedlock, John South, eng. Musikforf.
(1843—1919), studerede baade i England og
Frankrig (hos Ed. Lalo), optraadte som Pianist
og Komponist, men er kun kendt som Kritiker
og navnlig som Forf. af den værdifulde Bog
The Pianoforte Sonata (1895, oversat paa Tysk
1897), af Beethoven (1903), Beethoven’s
Pianoforte Sonatas etc.
(1918); oversatte
»Beethoven’s Breve« paa Engelsk.
W. B.

Shedtage [∫ed-] kaldes en Tagform, hvor
Tagets ene Flade danner en spids, den anden
en stump Vinkel mod Fodlinien; i den stejle
Flade er der indsat Glas. S. benyttes mest til
Overdækning af større Værkstedslokaler, og da
Tagene anbringes rækkevis, minder de om en
Sav, hvorfor de benævnes Savtage.
(E. S.). C. B-r.

Shee [∫i.], Martin Arthur, Sir, engelsk
Maler, f. 1769 i Dublin, d. 19. Aug. 1850 i
Brigthon. S. kom 1788 til London, snart efter
paa Roy. Academy, vandt hurtig
Opmærksomhed ved dygtige Portrætter, blev 1800
Akademimedlem og virkede, fra 1830 som Akademiets
Præsident; desuden blev han adlet. Det er som
Portrætmaler, S. har vundet og bevaret sit
Kunstnernavn (hans Genrestykker, Bondepige
[Dublin-Museet], og hist. Arbejder sættes
mindre højt): 1789—1845 har han udstillet 324
Portrætter i Roy. Academy; hans tidligere
Arbejder, hvoriblandt mange Skuespillerportrætter,
værdsættes højest; af kendte Personligheder
har han bl. a. malet Vilhelm IV (Windsor,
ogsaa tidligere som Hertug af Clarence),
Dronning Adelaide (Windsor) og Dronning Victoria
(1842). Han skrev ogsaa om Kunst (Kritikker
og Rhymes on Art} og forfattede Skuespil m. m.
Paa den eng. Kunstudstilling 1918 i Kbhvn saas
»Mrs. Williamson som Miranda«.
A. Hk.

Sheerness [’∫i.ənes], By i det sydligste
England, Kent, paa Nordvestpynten af Øen
Sheppey og ved Medways Munding i Thems-Bugten,
er en stærkt befæstet Flaadestation med store
Beparationsdokker. Havnen er god, og der er
en livlig Kystfart. S. driver Fiskeri og
Østersfangst og er desuden et Badested. (1921) 18596
Indb. 1667 blev S. indtaget af Hollænderne
under Admiral Ruyter. Ved Landsbyen Minster,
5 km SØ. f. S., grundlagdes 673 et Nonnekloster,
hvis interessante Kirke endnu er bevaret.
(M. Kr.). G. G.

Sheffield [’∫efi.£d], By i det nordlige
England, Yorkshire, og et af Storbritanniens
vigtigste Industricentrer. S. ligger paa en Bakke i en
smuk Egn ved Floden Don, der her optager 4
mindre Tilløb; men det er kun i Forstæderne,
at man nogenlunde kan nyde den smukke
Udsigt og indaande frisk Luft; thi den egl. By
med dens krumme, snævre Gader er indhyllet
i et Bøgslør. Her ligger den i 15. Aarh. opførte
Kirke St Peter med Gravmæler over Jarlerne
af Shrewsbury, den i korintisk Stil opførte
Cutler’s Hall, hvor Innung 1624 grundlagde en
Knivsmedie, og Raadhuset (1897). S. er paa
Jernindustriens Omraade næst efter Birmingham
Englands første By. Allerede i 14. Aarh.
begyndte Tilvirkningen af Knive, hvortil
Omegnens Jernmalm, udmærkede
Slibestensmateriale, Vandkraft (og senere Kulrigdom)
benyttedes. Det er dog først i 19. Aarh., at S. er
blevet en Storby, især efter at Bessemerstaal
fremstilledes her 1858. Endelig har den lette
Adgang til Forsyning af sv. Jern, der næsten
udelukkende anvendes nu, ad Kanalen fra
Humber-Floden, været medvirkende. 1801—1901
voksede Folketallet fra 45800 til 380717. 1921 var
det 490724, og 1888 udskiltes Byen som County
Borough. S. har vedligeholdt sit Ry for sine
udmærkede Knive, og den er ikke blot
Englands, men hele Verdens første By paa
Knivfabrikationens Omraade. Til Knivskafter
anvendes der mere Elfenben end i nogen
anden By. Desuden tilvirkes alle Slags Varer
af Jern, Staal (blandt andet Kanoner,
Panserplader, Hjul) og Messing, endelig Sølv- og
Elektropletvarer samt optiske Instrumenter.
Metalindustrien beskæftigede (1921) 68000
Arbejdere, hvortil kommer 9000, der arbejder med
Elektroplet og ædelt Metal S., der er Sæde for
en Biskop, har mange Institutioner for højere
Undervisning, bl. a. et Univ. (fra 1908), der er
en Udvidelse af Firth College. Univ. talte 1925
178 Professorer og 1840 Studenter. Desuden
findet et hist. Mus. (Public Mus.), en
Malerisamling (Mappin Art Gatlery), det af Ruskin 1888
grundlagte St George’s Mus. samt en botanisk
Have. — I Udkanten af S. ligger Manor Castle,
hvor Marie Stuart sad fangen 1571—83. 25.
Septbr 1916 bombarderedes Byen af 4 tyske
Luftskibe. 29 Personer dræbtes.
G. G.

Sheheresade [∫e] (rettere Sheherzad) er
Navnet paa den Prinsesse, i hvis Mund alle
Eventyrene i 1001 Nat er lagte.
J. Ø.

Shehr-i-sebs, Sheri sebs, Shaar, By
i Turan, Republikken Buchara, 20000 Indb.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free