Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shehr-i-sebs - Sheik - Sheikhi-Sekten - Sheik-ul-Islam - Sheil, Richard - Shelbyville - Sheldon, Edward Brewster - Sheljabov, Andrej - Sheljesnovodsk, Zeležnovodsk - Shellak - Shelley, Mary Wollstonecraft - Shelley, Percy Bysshe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adskilles ved Floden Ak Darja fra Forstaden Kitab
(15000 Indb.). I Byen findes 90 Moskeer. S. var
forhen Hovedstad i et Kanat af s. N. 1868
erobredes det af Russerne, der (1870) overgav det
til Buchara.
M. V.
Sheik [sja^i’k] (arab., ɔ: Olding, ældste) er hos
de arab. Ørkenboere Benævnelsen for Stammens
Høvding; Værdigheden som saadan er som
oftest arvelig, saa at en S., paa Trods af Ordets
opr. Bet., meget godt kan være en ung Mand.
En nødvendig Forudsætning for at bevare
Værdigheden som S. er dog, at vedk. er saa
formuende, at han selv kan afholde de paaløbende
Repræsentationsudgifter, særlig ved at vise
Gæstfrihed mod fremmede. Grænserne for en
S.’s Myndighed er meget flydende og
bestemmes nærmest ved hver enkelts personlige
Evner; S. dømmer i forefaldende Retstrætter
mellem Stammens Medlemmer og leder i Reglen
Stammens krigerske Ekspeditioner.
S. bruges hos alle islamitiske Folk desuden
som en Ærestitel til Folk med en vis religiøs
Autoritet, Overhoveder for Munkeordener,
Ledere af religiøse Sekter, teologiske Lærere.
Undertiden kan S. derfor ligefrem gengives ved
»Mester«, »Lærer«.
J. Ø.
Sheikhi-Sekten, persisk, shiitisk Sekt,
stiftet af Sheikh Ahmad ibn Zain-ed-dîn el-Ahsâî
(død 1828). Det er fra denne Sekt, at Bâbismen
er udgaaet.
A. C.
Sheik-ul-Islam var Betegnelsen for
Formanden i Kollegiet af Muftier i Konstantinopel;
han var som saadan den islamitiske Menigheds
Overhoved; han indsattes af den tyrk. Sultan.
De af S. afgivne Fetwa’er, Kendelser i
retslige Tvivlsmaal, særlig naturligvis statsretlige
Spørgsmaal, var absolut bindende, og de kunde
endog være rettede mod Sultanen selv, som
Tilfældet var 1876 med Afsættelsen af Abd-ul-Asis,
og Murad V samt 1909 ved Afsættelsen af
Abd-ul-Hamid II, hvilke fandt Sted paa Grundlag af
en hos S. indhentet Fetwa. En saadan Fetwa
gives i Form af et Spørgsmaal med flg.
Besvarelse, altsaa i det først anførte Tilfælde: »Er
det forsvarligt og i Overensstemmelse med den
kanoniske Ret at lade en Sultan, der handler
som Abd-ul-Asis, beholde Magten?« »Nej!«
J. Ø.
Sheil [∫i.£], Richard, irsk Politiker
(1793—1851), blev 1814 Sagfører i Dublin og sluttede
sig 1822 til O’Connell samt blev en af Lederne
for den store katolske Association. 1831 valgtes
han til Underhuset, viste sig som en udmærket
Taler, men fjernede sig efterhaanden fra
O’Connell og gik over til det liberale Parti. Han
var 1839—41 Vicepræsident i Handelsministeriet
og optoges samtidig i Geheimeraadet (den
første Katolik siden Jakob II’s Tid). 1843 førte
han med stor Dygtighed John O’Connell’s
Forsvar for Retten; blev 1846 Møntmester i det ny
liberale Ministerium og 1851 Sendemand i
Firenze.
E. E.
Shelbyville [’∫e£bivi£], 1) By i U. S. A.,
Indiana, ligger 40 km SØ. f. Indianopolis ved
Blue River. (1920) 9701 Indb. S. er
Jernbaneknudepunkt og har Møbelfabrikation. — 2) By
i U. S. A., Illinois, ligger 89 km SØ. f.
Springfield og er Handelscentret for en frugtbar og
tætbefolket Egn. (1910) 3590 Indb. — 3) By i
U. S. A., Kentucky, ligger 31 km V. f.
Frankfort ved Clear Creek. (1910) 3412 Indb. S. har
et College og Jernbaner til Louisville og
Bloomfield.
G. Ht.
Sheldon [’∫e£dən], Edward Brewster,
amer. Skuespilforfatter, f. i Chicago 1886.
studerede ved Harvard. Hans Skuespil er:
Salvation Nell (1908), The Nigger (1909), The Boss
og The Princers Zim-Zim (1911), Egypt og The
High Road (1912), Romance (1913), The Song
of Songs og Paradise (1914).
I. O.
Sheljabov [зe’ljabåf], Andrej, russ. Nihilist
(1850—81), var Søn af en livegen Bonde paa
Krim og blev ved sin Godsejers Hjælp Student,
men bortvistes fra Univ. i Odessa som Deltager
i Studenteruroligheder. Han sluttede sig nu til
de hemmelige Selskaber og var 1877 fængslet i
7 Maaneder. Han var Leder for de to
mislykkede Mordforsøg mod Alexander II 1879 og 1880,
og det var ligeledes ham, der — sammen med
Sofie Perowskaja — forberedte det fuldbragte
Mord 13. Marts 1881. Faa Dage, forinden dette
fandt Sted, var han bleven fængslet, og han
henrettedes 15. Apr. tillige med Morderne.
E. E.
Sheljesnovodsk [зiljizna’våtsk],
Zeležnovodsk, Badested i Kaukasien, Guv. Terek,
ligger N. f. Kaukasus 632 m o. H. ved Foden
af Zeležnoja Gora (»Jernbjerget«) og har over
25 jernholdige Kilder, hvis Vand er 15—52,5°
varmt og benyttes saavel til Bade som til
Drikke mod anæmiske Lidelser.
(H. P. S.). E. F.
Shellak [’∫jæ-[, se Skellak.
Shelley [’∫efi], Mary Wollstonecraft
f. Godwin, nedenn.’s Hustru (1797—1851).
Hun spillede en betydelig Rolle i sin Mands
Liv. udgav, som ndf. nævnt, hans Værker efter
hans Død og skrev fl. Bøger om ham. Men
desuden har hun gjort sig kendt som selvstændig
Forfatterinde især af fantastiske Romaner. Den
berømteste af disse: Frankenstein, or the
Modern Prometheus, kom 1818 og fulgtes af
Valperga, or the Life and Adventures of
Castruccio, Prince of Lucca (1823), The Last Man (1826),
hvor Adrian er et Portræt af S., The Fortunes
of Perkin Warbeck (1830), Lodore indeholder
ogsaa Træk fra S.’s Biografi (1835), Falkner
(1837). Desuden udgav hun Journal of a Six
Weeks Tour og Rambles in Germany and Italy
(1844).
(T. L.). I. O.
Shelley [’∫e€i], Percy Bysshe, eng.
Digter, f. paa Herregaarden Field Place i Sussex
4. Aug. 1792, forulykket paa en Sejltur i Bugten
ved Spezzia 8. Juli 1822. Han hørte til en
gammel Familie af Landadelsmænd, og hans Fader
var en Type paa en saadan, indskrænket og
selvbevidst. S. blev først sat i en mindre Skole
og kom derpaa, 12 Aar gl, til Eton. Her viste
hans Afsky for Raahed og Herskesyge sig, idet
han satte sig imod de store Drenges Tyranni.
At han allerede her har udtalt sig mod al Slags
Autoritet, ogsaa paa det religiøse Omraade,
viser det Øgenavn, hans Kammerater gav ham:
Ateisten S., et Navn, der kom til at følge ham
Livet igennem og lagde ham for Had i Datidens
bornerte Samfund. 1810 kom han til Oxford,
hvor han dog kun blev et halvt Aar. Han
forfattede nemlig en Brochure: The Necessity of
Atheism og sendte den om til forsk., bl. a. til
Biskoppernes Overret, idet han bad om, at man
I vilde gendrive hans Grunde; men Følgen blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
