Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shelley, Percy Bysshe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun, at han blev vist bort fra Univ. Hans
Fader blev naturligvis rasende over denne
Skandale, og han tog derfor ikke hjem, men rejste
til London. Her gjorde han Bekendtskab med
en 16-aarig ung
Pige, Harriet
Westbrook,
Datter af en
forhenværende
Hotelvært. De
to unge
forelskede sig i
hinanden, og da
hendes Fader
ikke syntes om
den Indflydelse,
S. havde paa
hende, og ikke
vilde lade
hende slippe for at
gaa i Skole,
beklagede hun
sig til S., og
han bortførte
hende da og rejste til Edinburgh med
hende, hvor de giftede sig. Efter at
Forældrenes første Vrede havde sat sig, fik det unge
Par en saadan Understøttelse fra begge
Fædrene, at de kunde leve, og i den flg. Tid boede
de mange forsk. Steder, indtil de endelig slog
sig ned i London, hvor Harriet 1813 fødte en
Datter, en Søn blev født Aaret efter. Imidlertid
fandt S. sig ikke tilfreds i dette lidt overilet
indgaaede Ægteskab; Harriet har næppe
forstaaet ham, og han har heller ikke været let
at leve sammen med. Hans Fantasi
beherskede ham i en saadan Grad, at han ikke altid
selv vidste, hvor Virkeligheden hørte op og
Drømmen begyndte; og dertil kom, at han var
legemlig syg og ofte maatte bekæmpe sine
Smerter med Opium. I London gjorde han 1814
Bekendtskab med Mary Godwin, Datter af Forf.
William Godwin, hvis Skrifter havde haft stor
Indflydelse paa ham. Han forelskede sig i den
17-aarige Pige, hvis Anskuelser var lige saa fri
som hans, og da han efter sin Opfattelse ikke
følte sig bundet af sit Ægteskab, bortførte han
Mary, med hvem han nu levede i et frit
Ægteskab. 1815 dør hans Bedstefader, og han arver
et Gods, som hans Fader overtager mod at
sikre ham en aarlig Indtægt af 1000 L. St., af
hvilke han udsætter 200 L. St. for Harriet og
hendes Børn. Han bor nu en Tid sammen med
Mary nær ved Windsor-Skoven, men rejser 1816
til Schweiz, hvor de ved Genfer-Søen træffer
sammen med Byron. Mellem S. og Byron
opstaar der et varmt Venskab, og Byron bliver
stærkt paavirket af S.’s Væsen og Digtning. Om
Efteraaret vender de tilbage til England, og her
styrter Ulykkerne ind over S. Harriet begaar
Selvmord, og hendes Fader tvinger ad Rettens
Vej S. til at udlevere Børnene. Kanslerretten
udtaler, at Børnenes Opdragelse ikke kan
betros S. p. Gr. a. hans umoralske Vandel og
ateistiske Anskuelser; de overgives til en Præst,
men S. maa betale Femtedelen af sine
Indtægter for deres Opdragelse. Han var ramt i sit
Væsens inderste; hans Digt til Kansleren, Lord
Eldon, er en dybt krænket Faders
Fortvivlelsesskrig. Han gifter sig nu med Mary og forlader
England for ikke mere at vende tilbage. Sine
sidste Aar tilbringer han i Italien, hvor Byron
1822 bor sammen med ham i Pisa. I Juli sejler
han paa sin Lystkutter til Livorno for at hilse
paa Leigh Hunt, og paa Tilbagevejen gik
Baaden under med Mand og Mus. 14 Dage efter
blev Liget fundet og senere paa Byron’s
Foranstaltning brændt paa Stranden. Asken blev
nedsat paa den protestantiske Kirkegaard i Rom,
og paa hans Gravsten lod hans Hustru sætte
Indskriften Cor Cordium, »Hjerternes Hjerte«.
S. var en blaaøjet, ungdommelig Skikkelse af
en egen, aandig Skønhed, og hans Væsen var
Godheden og Mildheden selv, den stærkeste
Modsætning til den i hans Tid alm. Opfattelse
af ham som et Uhyre ell. en Djævel. — Hans
væsentligste Egenskaber som Digter er en
enestaaende Følsomhed for alle Indtryk, en
storladen, altomfattende Fantasi og et indgroet
Had til al ydre Autoritet: dertil kommer saa
en lyrisk Sprogevne, der faar hans Vers til at
svulme af Musik. Af hans større Digte kan
nævnes: Queen Mab (1813), Alastor, or the Spirit of
Solitude (1815), The Revolt of Islam (1817), med
voldsomme Angreb paa Religion, Stat og
Ægteskab, Rosalind and Helen (1818), en Novelle paa
Vers, særlig rettet mod Ægteskabet, Julian and
Maddalo (1818), en Dialog i novellistisk
Iklædning, Julian er S. selv, medens Maddalo er
Byron; The Cenci (1819), en mørk, historisk
Tragedie, der i meget minder om de bedste
Elisabethanske Tragedier, Oedipus Tyrannus;
or Swellfoot the Tyrant (1820), en voldsom
Satire mod Georg IV, The Witch of Atlas (1820),
et Digt, der er baaret af storladen Fantasi,
Prometheus unbound (1820), et mægtigt lyrisk
Drama, Adonais (1821), en Elegi over Keats
Død. Dog er det maaske i de smaa lyriske
Digte, at S. er naaet højest. Som Perler i engelsk
Lyrik kan her nævnes: To a Skylark, The
Cloud, Ode to the West Wind, The Sensitive
Plant, To Night. — Af S.’s Værker er foruden
nogle mindre Digte (bl. a. i »Eng. Digte og
Sange«, oversatte af Chr. Collin [Oslo 1903])
Beatrice Cenci oversat af Johannes Magnussen
(1878), »Den løste Prometheus« af Ad.
Hansen (1892) og »Den følsomme Blomst« af
Sophus Clausen (1906). — S.’s Værker er udgivne
mange Gange; her kan nævnes hans Hustrus
Udg. 1839, 4 Bd, tillige med Breve og Essays
1854, Rossetti: Works of S. (3 Bd, 1878, ny Udg.
1894). En god etbinds Udg. er Dowdens (1890);
den bedste Udg nu er: Th. Hutchinson, The
Complete Poetical Works of S. (1904). The
Letters of P. B. S. ed. by Roger Ingpen (2 Bd,
1909). (Litt.: T. Medvin, The Life of P. B.
S. [2 Bd, 1847]; J. A. Symonds, Life of S.
[i Serien English Men of Letters; 2. Opl. 1887];
E. Dowden, Life of S. [2 Bd 1886, ny Udg.
1896], et grundigt og godt Værk. Se ogsaa G.
Brandes, »Naturalismen i England«
[»Hovedstrømninger«, 4. Del]; Clutton Brock,
S. the Man and the Poet [1909]; S. and the
Unromantics by Owen Ward Campbell [1923];
H. N. Brailsford, S. Godwin and their
Circle [Home University Libr.]).
(T. L.). I. O.
 |
| P. B. Shelley. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
