- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
331

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sheridan, Richard Brinsley - Sheriff - Sherisebs - Sherman - Sherman, John

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Bagtalelsens Skole« har siden 1784, da det
første Gang blev opført paa det kgl. Teater i
Kbhvn, hørt til dettes staaende Repertoire. S.’s
dram. Værker er udgivne af Th. Moore i 2 Bd,
1822, af H. Morley 1890 og af W. Fracer Rae:
S.’s Plays now printed as he wrote them 1902;
S.’s Comedies, udg. med fortrinlige
Indledninger af Brander Matthews (Boston 1885). Hans
Taler er udgivne 1816 i 5 Bd, 1842 i 3 Bd.
(Litt.: Mrs. Oliphant, R. B. S. [i Serien
English Men of Letters]; W. Fraser Rae,
S. a Biography [2 Bd, 1896] med en Indledning
af hans Efterkommer Lord Dufferin. Den
bedste Biografi er nu Walter Sichel, Life of
R. B. S.
[1909]; Lloyd C. Sanders, Life of
R. B. S.
i Great Writers-Serien har en god
Bibliografi).
(T. L.). I. O.

Sheriff [’∫erif ell. ∫e’rif] (af angelsaksisk
scirgerefa, se Shire) er i England den
øverste kgl. Embedsmand i et Grevskab (County).
S.’s Embede rækker tilbage til Tiden før den
normanniske Erobring, og dets Blomstring
falder allerede i 12. Aarh., da S. var en Slags
Vicekonge over Grevskabet, der i sin Person
forenede omfattende Beføjelser paa det
administrative, judicielle, fiskale og militære Omraade
og bl. a. var Leder af Grevskabsretten (County
Court
), der foruden at være Domstol ogsaa var
Organ for Grevskabets kommunale Forvaltning.
Der kunde vel i et Grevskab ved Siden af S.
være en Greve (Earl, lat. comes), men dennes
Stilling, der hurtig blev arvelig, betød faktisk
i Reglen intet, og skønt S. rangerede lavere og
paa Latin betegnedes som vicecomes (Vicegreve),
hentede han ikke sin Magt fra Greven, men
direkte fra Kongen. Under Henrik II var der
Tegn til, at S.’s Embede ligesom Greveembedet
vilde blive arveligt, men det lykkedes den
nævnte Konge at bryde Tendensen hertil, idet
han 1170 afskedigede samtlige S. og
erstattede dem med andre. Siden den Tid gik det
tilbage med S.’s Betydning. Sin dømmende
Myndighed og de øvrige Funktioner, som stod i
Forbindelse med Formandskabet for
Grevskabsretten, mistede han som Følge af denne Rets
Forfald og Udviklingen af Systemet med rejsende
kgl. Dommere og af Fredsdommerinstitutionen.
Magna Carta forbød ham ligefrem at være
Dommer i Kronens Sager, og det er i Nutiden
en Regel, at han ikke tillige maa være
Fredsdommer. Indførelsen af Anklagejuryen (se
Nævninger, S. 343) gjorde fremdeles hans
Tiltalemyndighed betydningsløs, Oppebørselen
af de kgl. Indtægter af Grevskabet, som han
oftest havde i Forpagtning, gik over til andre, og
da der under Tudorerne oprettedes et nyt
Grevskabsembede som Lord lieutenant (s. d.), faldt
endelig ogsaa hans militære Funktioner bort,
derunder navnlig hans Ret til at kommandere
Grevskabets Milits. I Nutiden er S.’s Pligter
derfor kun meget begrænsede, og Embedets
Betydning i det hele kun ringe. Hans væsentligste
Funktion er Fuldbyrdelsen af Domme og
Kendelser saavel i kriminelle som civile Sager. Han
har endvidere den Pligt at modtage og ledsage
Dommerne fra High Court paa deres
Rundrejser i Grevskabet, og det er ham, som indkalder
og udpeger Medlemmerne af Juryen. Endelig er
han ved Parlamentsvalgene i
Grevskabsvalgkredsene saakaldt Returning Officer og leder som
saadan Valgene. De fleste af hans Hverv, bortset
fra de ceremonielle, udfører han ikke
personlig, men ved en af ham udpeget Under-S.,
hvorhos han altid skal have en i London bosat
Deputy-S., til hvem alle Ordrer og Henvendelser
til ham. kan rettes. — S. udnævntes opr. af
Kongen og ikke for bestemt Tid. P. Gr. a. de
Udpresninger af Befolkningen, hvori han ofte
gjorde sig skyldig, rejste der sig omkr. Midten af
Middelalderen en Bevægelse for valgte S.,
hvilken ogsaa for en Tid sejrede. Senere genvandt
Kongen dog igen sin Ret til at udnævne S.,
hvorimod det siden 14. Aarh. blev Reglen, at
Udnævnelsen kun skete paa et Aar. I Nutiden
foregaar den i Overensstemmelse med en
gammel Skik saaledes, at Lordkansleren,
Skatkammerkansleren, Lord Chief Justice, Lord
President of the Privy Council
og andre
Medlemmer af Privy Council ell. i det mindste to af
disse Personer den 12. Novbr hvert Aar træder
sammen med Dommerne i de kgl. Domstole for
at udpege S. for det flg. Aar. Den ældste af de
Dommere, der har berejst vedk. Grevskab,
forelægger en Liste over Personer inden for
Grevskabet, der er egnede til at beskikkes til S., og
af denne Liste udvælges tre, der foreslaas
Kongen, som udnævner en af dem, i Reglen den
først nævnte, ved at han i et Møde af Privy
Council
med en Pren sætter en Prik ved den
Paagældendes Navn (deraf Udtrykket pricking
the sheriffs
som Betegnelse for
Udnævnelsesakten). S. er altid en stor Grundejer inden for
Grevskabet, og Loven stiller ligefrem Krav i
denne Henseende. Det er en Pligt at overtage
Hvervet; dog behøver ingen at fungere mere
end een Gang i Løbet af hver 3 Aar. Nogen
Løn modtager S. i Nutiden ikke. I City of
London
vælger de samme, som vælger Byens
Kommunalbestyrelse, hvert Aar to S. bl. Personer,
der har været Aldermen. — I Skotland er S.
Dommer i Grevskabsretten, der dér har en
omfattende Kompetence baade i civile og
kriminelle Sager.
P. J. J.

Sherisebs, se Shehr-i-sebs.

Sherman [’∫ə.man], 1) By i U. S. A., Texas,
ligger 117 km N. f. Dallas i Red River Dalen,
men et Stykke fra Flodens Sydbred. (1920) 15031
Indb. S. er Baneknudepunkt og Centrum for en
Egn med stor Bomulds- og Kornavl. Byen har
Kornmøller og Fabrikation af Bomuldsfrøolie.
2) Jernbanestation og Landsby i U. S. A.,
Wyoming, ligger 2513 m o. H. og er det højeste
Punkt paa Union-Pacifik-Banen.
G. Ht.

Sherman [’∫ə.mən], John, nordamer.
Statsmand, f. 10. Maj 1825, d. 22. Okt. 1900, blev 1844
Sagfører i Staten Ohio og valgtes 1854 til
Unionens Repræsentanthus, hvor han snart tog vigtig
Del i Forhandlingerne; sluttede sig 1856 til
Republikanerne og blev 1859 Finansudvalgets
Formand. 1861 blev han Senator og virkede baade
under og efter Borgerkrigen for at holde
Finans- og Pengevæsenet i god Stand; var
1877—81 Skatkammersekretær og indtog derefter paa
ny sit Sæde i Senatet indtil 1897 (var dets
Formand Decbr 1885—Febr 1887). Han gennemførte
Aug. 1890 den saakaldte S.-Bill, hvorefter der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free