Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Shetlands-Øerne - Shibbolet - Shields, North - Shields, South
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strømme. Overfladen er bakket og stærkt
præget af Istidens Gletschere; den største
Højde, Rona paa Mainland, er 450 m. Klimaet
er stormfuldt og raat. Sommeren kort og kølig,
men Vinteren uden streng Frost. Aarsvarmen er
7,2°, Jan. 4°, Juli 12° i Gennemsnitstemperatur.
Regnmængden er mindre end paa Færøerne, da
S. er lavere; men Taage er meget hyppig. For
Trævæksten er Vejrliget ugunstigt, og Træer
er et endnu sjældnere Syn end paa Orkn-Øerne.
Højfladerne dækkes af Lyng og sparsom
Græsvækst og er oversaaede med Klippestykker.
Mere venlige er Daldragene med deres
Smaasøer, Tørvemoser og gode Græsgange. Af
Arealet er kun c. 1/6 dyrket. Havre er den vigtigste
Kornsort og derefter Byg; men Kornet modnes
ofte saa sent, at Høsten falder i Oktbr-Novbr.
Der maa indføres Korn; men Kartofler dyrkes i
vid Udstrækning, og desuden avles der Kaal og
Turnips. Kvægholdet er betydeligt, navnlig
Faareavlen er af Vigtighed. De smaa, lodne
Ponier udføres til de eng. Kulminer. Øernes
voksne Mænd er alle Fiskere; thi Jorden ejes
af eng. Godsejere, lairds, som bortforpagter den
for et Aar ad Gangen, og da Lodderne er smaa
og Afgiften høj, maa Landbruget for største
Delen overlades til Kvinderne, og Mændene
drive Fiskeri. Torsken beredes til Klipfisk ell.
sendes fersk til London. Efter 1890 blev
Sildefiskeriet vigtigt, og Lerwick blev en af
Englands vigtigste Fiskerihavne. Fuglefangst drives
navnlig paa den lille Ø Foula. Industrien
indskrænker sig til Forfærdigelsen af uldne og
linnede Vævninger til Brug paa Øerne og
strikkede Uldvarer, bl. a. Sjaler, til Udførsel. De
vigtigste Havne- og Handelspladser er Byen
Lerwick (4000 Indb.) paa Østsiden af
Mainland og Scalloway (700 Indb.) paa Øens
Vestside lige over for Lerwick. De har
regelmæssige Dampskibsforbindelser med
Moderlandet og søges af fremmede Hval- og Sildefangere.
I deres Historie er S. knyttet til Norge
og Danmark indtil 1469, da Christian I pantsatte
dem til Skotland. 1590 opgav Danmark ethvert
Krav paa S. S. omtales ikke af Romerne; men
Øerne synes paa deres Tid at have været
beboede af Picter, som i 6. Aarh. modtog
Kristendommen af irske Munke. I 8. Aarh.
hjemsøgtes Øerne af nord. Vikinger, som sidst i 9.
Aarh. tog fast Bopæl paa Øerne. Harald
Haarfager lagde S. under Norge, og Indbyggerne stod
i stadig Handelsforbindelse med Bergen. Skønt
det fra dansk Side ved Pantsætningen af Øerne
var en Betingelse, at der ingen Forandringer
maatte foretages i de gl. Love og Institutioner,
tog de skotske Jarler dog intet Hensyn dertil.
For at berige sig forhøjede de ved Magtsprog
Skatterne, der kom til at tynge saa haardt, at
Beboerne foretrak at opgive deres Odelsret og
blive Fæstere, tenants. Voldsherredømmet
florerede navnlig under Jakob V’s uægte Søn
Robert Stuart; de gl. Former for Øernes
Styrelse afskaffedes, og de fri Bondesamfund
forandredes til et skotsk Feudalsamfund. Under
Robert’s Søn, »den onde« Patrick Jarl,
forsvandt S.’s gl. Lovbog, og Undertrykkelsen
naaede et saadant Højdepunkt, at Regeringen
endelig maatte lytte til Befolkningens Klager.
Patrick blev fængslet og halshugget i Edinburgh
(1615), og hans faste Jarleborg ved Scalloway fik
Lov til at forfalde; Kronen annekterede
Lensgodset; men Øerne blev atter givne i Forlening,
og de for Befolkningen trykkende Forhold har
først bedret sig i de seneste Aartier (Fæsteloven
af 1886). Folketallet er i stadig Synken.
Forvanskningen af det gl. nord. Sprog, der af
Beboerne kaldes Norse ell. Norn, paabegyndtes i
17. Aarh. og tog Fart i 18. Nu tales det af
ingen; men Rester af det findes i enkelte Ord, som
bruges i Dagligtale, i Ramser og Stednavne, der
hyppig ender paa holm, dale, sta (ɔ: Sted) og
ster (ɔ: Sæter). Gammelnordiske Skikke er
delvis bevarede i Dragt og Husindretning
(Højsædet) og ved Gilderne. Ifig. Chr. Pløyen, der
1839 besøgte Øerne, røbede Befolkningen i
Conningsburgh paa Mainland ved sin Ansigtsform,
lyse Haar, blaa Øjne og kramme Næser sin nord.
Afstamning. Øerne er særdeles rige paa
forhistoriske Mindesmærker som Gravhøje,
Stensætninger og Forsvars- ell. Vagttaarne (de saakaldte
brochs ell. »Pictertaarne«). De fleste af de gl.
Taarne, om hvis Alder og Oprindelse man for
øvrigt er i Tvivl, er nu nedbrudte, idet Beboerne
har taget Stenene til deres Huse. Takket være
Digteren Walter Scott er Taarnet paa den lille
Ø Mousa ved Østsiden af Mainland blevet
skaanet og udbedret. Rimeligvis er det det, der
omtales i Egil Skallegrimson’s Saga som
Mosøborg. Endnu ses det gl. Tingsted, Tingwall,
paa en Holm i en lille Sø og forbundet med
Bredden ved en Rk. Stene. Under
Verdenskrigen var S. et vigtigt Støttepunkt i Blokaden mod
Tyskland. (Litt.: Pløyen, »Erindringer fra
en Rejse til Shetland, Orkenøerne og Skotland«
[Kbhvn 1840]; Worsaae, »Minder om de
Danske og Nordmændene i England, Skotland og
Irland« [Kbhvn 1851]; J. Jakobsen, »Det
norrøne sprog på Shetland« [Kbhvn 1897];
»Shetlandsøernes Stednavne« [Kbhvn 1901]; Cowie,
Shetland [Edinburgh 1880]; Tudor, The
Orkneys and Shetland, geology, flora etc. [London
1883]; Russel, Three years in Shetland
[London 1887]; Rampini, Shetland and the
Shetlanders [1884]).
(M. Kr.). G. G.
Shibbolet, hebr. Ord (betyder »Aks« ell.
»Strøm«), paa hvis Udtale Jefta’s Folk kunde
kende de flygtende Efraimitter, med hvem de
havde kæmpet, idet de standsede dem ved
Jordans Vadesteder. Efraimitterne udtalte det
nemlig sibbolet. Ordet bruges som Betegnelse for et
Kendemærke, hvorved Ens Væsen, Herkomst,
Parti ell. lgn. kan afgøres.
J. P.
Shields, North [’nå.əþ-’∫i’£dz], By i det
nordøstlige England, Northumberland, ved
nordre Bred af Tyne-Mundingen, 12 km Ø. f.
Newcastle og lige over for South S. S. er en vigtig
Fiskerihavn; desuden er der Skibsværfter og
stor Kuludførsel samt Rederivirksomhed. Byen,
som administrativt er en Del af Tynemouth,
har sammen med denne (1921) 63770 Indb.
G. G.
Shields, South [’sa^uþ-’∫i.£dz], By i det
nordøstlige England, ved højre Bred af Tyne,
tæt ved dens Udmunding i Nordsøen, siden 13.
Aarh. en vigtig Havnestad og siden 15. Aarh.
tillige en betydelig Industriby. 1921 havde Byen
116635 Indb. Bl. Bygninger nævnes Kirken Sct
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
