- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
339

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

23,8° Middeltemp., Apr. den varmeste med 28,5°
i Middel. Den tørre Tid varer fra Novbr til Apr.
Den deles af de Indfødte i den kolde Tid
(Novbr—Febr) og den varme Tid (Marts—Apr.). I den
kolde Tid lider de Indfødte meget af Kulde, og
selv Europæerne kan i denne Tid vanskelig faa
Uldtæpper nok paa om Natten. Om Foraaret
bliver Heden stærk, og naar Vindstille
indtræder, bliver den næsten uudholdelig. I den kolde
Tid blæser NØ.-Monsunen, stærkest og
regelmæssigst i Decbr. I Marts og Apr. begynder
SV.-Monsunens Herredømme, fra Maj—Aug. er
den meget regelmæssig, undertiden stormende.
Regntiden varer fra Maj—Oktbr. Regnen er
heftigst i Beg. og i Slutn. af Regntiden, den
ledsages oftest af Torden. Orkaner og
Hvirvelstorme er derimod ukendte. Den aarlige
Regnmængde i Bangkok er 148,7 cm, hvoraf 129,0 i
Regntiden. Klimaet er forholdsvis sundt og Feberen
ikke farlig. Plantevæksten er lidet
undersøgt. Ved Kysten findes Mangrove i rolige
Bugter og ved Flodmundinger. Lavlandet og Dalene
er opdyrkede, i Bjergene findes store Skove, for
en stor Del af Mosunskovens Type; hvor
Nedbøren er ringere, ell. Jordbunden særlig fattig,
findes andre Former af løvfældende Skove.
Aabne Savanner forekommer paa Flodsletterne.
I den sydlige Del af Landet, navnlig paa Malaka
vokser Regnskov. De her voksende Teaktræer
er Genstand for Hugst og Eksport. I Skovene
findes Peber og Kardemomme.
Dyreverdenen stemmer overens med det øvrige Sydasiens
(orientalske Region). Der findes Elefanter,
Næshorn, Tigere, Hjorte, Vildsvin, Bjørne etc. I
Bjergskovene forekommer Binturongen
(Arctictis binturong). Befolkningen er meget
uens. Siameserne, det herskende Folk, er kun
paa Mekong-Sletten i Flertal. I den østlige Del
af Landet bor Laos, i den nordlige Del Shaner,
alle dog hørende til den siamesiske
Sprogstamme inden for de monosyllabiske Sprog. Ved
NV.-Grænsen bor Karener, som danner en
særlig Sprogstamme inden for samme Sprogæt. Paa
Malaka bor Malajer, overalt i Riget Kinesere,
hvis Antal stadig stiger ved Indvandring.
Kineserne antages for kun at være lidet færre end
Siameserne. Buddhismen er den mest udbredte
Religion, kun Malajerne er Muhammedanere.
Siameserne tilhører den mongoloide Race. De
er smaa, velproportionerede, brachykefale Folk.
Højden for Mænd er gennemsnitlig 1,57 m.
Hudfarven er lys brun, lysere end Malajernes, men
mørkere end Shanernes og Kinesernes. Haaret
er sort og stridt. Kvinderne, i det mindste i det
Indre af Landet, klipper det kort, medens
Mændene rager Hovedet med Undtagelse af en
Haardusk paa Issen. Siameserne er høflige og af en
blid Karakter, men lidet energiske, hvorfor de
i Forretningslivet fortrænges af Kineserne.
Klædedragten er lidet forsk. hos Mænd og
Kvinder, vide Benklæder, Jakke og en
turbanlignende Hovedbeklædning. Husene bygges i Reglen
paa Pæle og opføres af Træ ell. Bambus. I
Byerne har ind. og kin. Indflydelse gjort sig
gældende paa Bygningsstilen, særlig i
Hovedstaden findes pragtfulde Templer og Paladser.
Befolkningen er i hele S. trængt sammen om
Flodløbene, der maa erstatte de manglende
Landeveje og tjene til Vanding af Markerne.
Hovedmassen af Indbyggerne lever af Landbrug.
Ris er næsten den eneste Kornsort, der dyrkes.
Deri er Siamesernes vigtigste Næringsmiddel og
udføres i betydelig Udstrækning. Da næppe en
Fjerdedel af Landet er dyrket, vilde
Risproduktionen endnu kunne udvides betydelig. I de
senere Aar er der N. f. Bangkok af Regeringen
anlagt betydelige Vandingskanaler, hvorved nyt
Land er indvundet for Landbruget. 1922—23
var i alt 6,2 Mill. Acres dyrket med Ris. I den
nordlige Del af Landet dyrkes desuden noget
Majs. Overalt er Dyrkning af Frugt og
Køkkenurter betydelig. Silkeavlen er størst i de
sydøstlige Prov., hvorfra der aarlig kan udføres c.
400000 Kokoner. Kvægavlen spiller ingen stor
Rolle. Der holdes (1923) 6767 Elefanter, 165782
Heste, 3 Mill. Okser og 3,3 Mill. Bøfler. Til
Markarbejde holdes Bøfler, medens Elefanter
holdes som Lastdyr og særlig er af Vigtighed
til at besørge Varetrafikken i det Indre med de
ofte vanskelige Bjergveje. Af Plantagedrift er
kun Peberavlen af Bet Skovhugsten er i
Fremgang og drives af europ. Firmaer, hvoriblandt
ogsaa det danske »Østasiatisk Kompagni«.
Fiskeriet drives ved Kysten.
Bjergværksdriften er ikke særlig stor. Landet synes at være
meget rigt paa mineralske Skatte, men endnu
er disse kun lidet undersøgte. Det siamesiske
Malaka leverer dog en Del Tin. Minedriften er
mest i kin. Hænder. 1922—23 udvandtes 6979 t
Tin. Flere Steder har man fundet Kobber, Jern,
Guld, Antimon og Ædelstene. Haandværk
og Industri drives hovedsagelig af Kinesere
og Europæere. Væveri og Guldsmederi er de
vigtigste Haandværk. Af Fabrikker findes
Skibsbyggerier, et Elektricitetsværk, Rismøller og
Savværker. Mønt, Maal og Vægt.
Møntenhed er en Tikal Sølv à 4 Salung, à 2 Fuang,
à 2 Songpai, à 2 Pai, à 2 Att, à 2 Lot. 1919
fikseredes 13 Tikaler til 1 eng. £. Dens virkelige
Værdi var 1897 98 Øre. Vægtenhed er 1 Bhara,
à 100 Pikul, à 50 Tshang, à 20 Thels ell. 80 Bat.
1 Pikul = 60,474 kg, 1 Tshang = 1,219 kg.
Længdeenhed er 1 Wa, à 2 Khen, à 2 Sol, à
2 Kup, à 12 Nuid = 1,98 m. Flademaal: 1 Rai
= 15,6816 Ar. Rummaal: 1 Khanan = 0,5 l, 1
Koyang, à 100 Thang = 10 hl. Handelen er
i Opkomst. Udførslen havde 1922—23 en Værdi
af 17,2 Mill. £. Indførslens Værdi var 14,5 Mill. £.
Over Halvdelen af den udenlandske Handel
gaar over Bangkok. 1922—23 udførtes for 12,7
Mill. £ Ris, for 0,6 Mill. £ Teaktræ. Til Straits
Settlements udførtes Varer til en Værdi af 5,1
Mill. £, til Hongkong for 6,6 Mill. £. Der
indføres navnlig Bomuldsvarer, Metaller og
Maskiner, Tobak. Indførslen kommer hovedsagelig
fra Hongkong, England, Straits Settlements,
Kina og Britisk Indien. 1922—23 indgik i
Bangkoks Havn 996 Skibe med 1 Mill. t, hvoraf
400000 t falder paa britiske Skibe. Ved Siden af
de store Handelsnationer spiller ogsaa den
danske Foretagsomhed en betydelig Rolle i det
siamesiske Forretningsliv (se Østasiatisk
Kompagni
). 1923 fandtes 2376 km
Statsbaner, hvoraf en Linie fra Bangkok mod N. til
Chiengmai, og en mod Syd til Grænsen, hvor
den staar i Forbindelse med Jernbanenettet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free