Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siam - Siamang - Siambugt - Siamesere - Siamesiske hvide Elefantorden - siamesiske Tvillinger - siamesisk Sprog - Siam-Hamp - Siam-Kardemomme - Sianfu - Siangtan - Siatista - Šiauliai - Sibambe - Sibawajhi - Sibbaldia - Sibbern, Frederik Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Templer og Elefanter« [Oslo 1884];
Christmas, »Et Aar i S.« [Kbhvn 1894]; Mc. Carthy,
Surveying and Exploring in S. [Lond. 1900];
Campbell, S. in the twentieth Century
[smst. 1902]; Lemire, La France et le S.
[Paris 1903]; Carter, The Kingdom of S. [New
York 1904]; Young, The Kingdom of the
Yellow Robe [Lond. 1907]; Hosseus, »Durch
König Tschulalongkorns Reich« [Stuttgart 1912];
The directory for Bangkok and S. [Bangkok
1924]; Statistical Yearbook of the Kingdom of S.
[Bangkok]).
M. V.
Siamang, se Menneskeaber.
Siambugt, Bugt af det sydkinesiske Hav
mellem Malaka og den sydøstlige Del af
Bagindien.
M. V.
Siamesere, se Siam.
Siamesiske hvide Elefantorden, den ældste
af Siams Dekorationer, stiftet 1861, tæller nu
5 Klasser.
siamesiske Tvillinger, se Tvillinger.
siamesisk Sprog kalder man Tungemaalet i
Siam, saavel det, der tales af de egl. Siamesere,
som andre Mundarter. I Landet selv benævnes
det s. S. Taï. Det hører tillige med Birmansk,
Anamitisk, Tibetansk og Kinesisk til den store
østasiatiske monosyllabiske Sproggruppe (»de
isolerende Sprog«). Bøjning kendes ikke i
Sproget. Substantiv, Adjektiv, Verbum o. s. v.
er altid uforanderlige, enten Ordet staar i
Singularis ell. Pluralis, i Genetiv, Dativ ell.
Akkusativ, i første, anden ell. tredje Person o. s. v.
Verbernes Tid og Maade maa enten ses af
Sammenhængen ell. udtrykkes ved visse Hjælpeord.
En Ejendommelighed, som s. S. har tilfælles
med de andre østasiatiske Sprog, f. Eks.
Kinesisk, er Tonerne. Ordene har nemlig i s. S.
altid en fast Tone; man kan ikke, som i vore
Sprog, give Ordene snart en, snart en anden
Tone, idet Stemmen snart hæver sig, snart
synker. I s. S. er der 5 Toner. Ord, der
indeholder de samme Bogstaver, har efter Tonen
helt forsk. Bet. Ordet na betyder efter Tonen
»Mark«, »Ansigt«, »Onkel«, »tyk«, maï: »ikke«,
»Træ«, »Silke«, »ny«, ma: »komme«, »sylte«,
»Hund«, »Hest« o. s. v. Til Betegnelse af
Konsonanterne bruges 44 Tegn; der haves 9
Vokallyd. (Litt.: Ewald, »Grammatik der
Tai-Sprache« [Leipzig 1881]; F. J. Wershoven,
»Lehr- u. Lehrbuch der Siamesischen Sprache
u. Deutsch-Siamesisches Wörterbuch« [Wien
1889; ny Udg. 1892]; O. Frankfurter,
Elements of Siamese Grammar [Bangkok 1900]; E.
Lorgeou, Grammaire Siamoise [Paris 1902];
E. Diguet, Étude de la langue Tai [Hanoi
1895]. Ordbøger: Pallegoix, Dictionarium
Linguæ Thai [Paris 1854]; ny forbedret Udgave
under Titlen Dictionnaire
siamois-français-anglais [revu par L. Vey, Paris 1896]; E. B.
Michell, Siamese-English-Dictionary
[Bangkok 1896]; Mc. Farland, English-Siamese
Dictionary [Bangkok 1886]).
V. S.
Siam-Hamp, se Manila-Hamp.
Siam-Kardemomme, se Amomum.
Sianfu, By i Weihodalen, Hovedstad i
Provinsen Shensi, Kina.
M. V.
Siangtan, By i Sydkina, Provinsen Hunau,
ligger ved Floden Siangkiang, skal have omtr.
1 Mill. Indb., er Midtpunkt for Bankforretninger
og Drogehandel i det indre af Sydkina.
M. V.
Siatista, By i det nordlige Grækenland,
ligger 39 km VNV. f. Servia 4 km fra venstre
Bred af Bistritza og 860 m o. H. S. har c. 7000
Indb. af zinzarisk Nationalitet, men skal i den
senere Tid være stærkt helleniseret. Den er
Ærkebispesæde og driver Handel med Østerrig
og Tyskland. Udførselsprodukt er Omegnens
gode Vin.
(H. P. S.). N. H. J.
Šiauliai, Schavli, Schaulen, Dept i
det nordlige Litauen, 5820 km2, med (1923)
173148 Indb. Hovedstaden S., (1923) 21240 Indb.,
hvoriblandt mange Jøder, har fl. Kirker og
Synagoger, Gymnasium og driver Mølle- og
Tobaksindustri samt Brændevinsbrænderi.
Handel med Træ og Lædervarer.
N. H. J.
Sibambe [si’wambæ], lille By i Ecuador ved
Jernbanen fra Guayaquil til Quito med Ruiner
fra Incatiden.
M. V.
Sibawajhi, den berømteste af de ældre arab.
Grammatikere, levede i 8. Aarh.’s sidste
Halvdel. Han var som de fleste orientalske Forskere,
der har behandlet det arab. Sprog, af Fødsel en
Perser; han studerede i Basra og tilbragte
derefter nogle Aar i Bagdad, hvortil han kaldtes af
den mægtige Vesir, Barmekiden Jahja ibn
Khalid. Hans Hovedværk, der citeres med den stolte
Titel Al-Kitâb ɔ: Bogen, er den ældste
systematiske Fremstilling af den arab. Grammatik, og
som saadan Grundlaget for alle senere
Grammatikeres Arbejder. Den p. Gr. a. den kortfattede
Stil ofte vanskelige Tekst er udgiven af H.
Dérenbourg, Le livre de S. (Paris 1881—89) og
oversat paa Tysk af G. Jahn (Berlin 1894).
J. Ø.
Sibbaldia L., Slægt af Rosenfam.
(Potentil-Gruppen), fleraarige Urter med fingrede Blade
og uanselige Blomster, der oftest har 5
Støvdragere og 5—12 Frugtblade. 8 Arter. S.
procumbens L. (Trefingerurt) er, ligesom de
andre Arter, en Fjeldplante; den er lav, haaret
og har 3-fingredet Blade og gul Krone. I Norge
vokser den alm. til Fjelds og er i øvrigt vidt
udbredt i alle Polarlande.
A. M.
Sibbern, Frederik Christian, dansk
Filosof, f. i Kbhvn 18. Juli 1785, d. smst. 16.
Decbr 1872.
Faderen var Læge,
og begge
Forældrene var fødte
i Holsten. Han
blev Student fra
Herlufsholm
1802 og
studerede Jura under
Indflydelse af A.
S. Ørsted,
Filosofi under
Indflydelse af
Treschow. Denne
sidstes sunde,
mod Erfaring,
især psyk.
Erfaring rettede
Tænkning blev
af stor Bet. for
S.’s senere Udvikling. Ogsaa Naturvidenskab
dyrkede han med Iver. Efter at have taget
 |
| F. C. Sibbern. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
