- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
344

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibelius, Johan Julius Kristian - Sibenet - Šibenik - Siberechts, Jan - Siberit - Sibi - Sibilanter - Sibilja - Sibillini - Sibirien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

personligt prægede musikalske Udslag. Ikke mindst
viser Udviklingen hos ham sig i hans 6
symfoniske Værker, der fra hans første formklare
Symfoni spænder over en hel Række markante
Arbejder af hans Aands mangfoldigt gærende
Fylde. Hertil kommer hans fantastiske
Tonedigtninger for Orkester, deriblandt
»Lemminkäinen drager hemåt«, »Skogsrået«, »En saga«,
»Vårsang«, »Kung Kristian«, »Finlandia«,
»Karelia-Suite« o. m. fl., hans Sange,
Mandskvartetter og en hel Række Kammermusik. Endelig
hans Musik til Balletten »Scaramouche« og
»Stormen« (kgl. Teater, Kbhvn, henh. 1923 og
1926). (Litt.: Flodin, »Finska musiken« i
»Finsk biografisk handbok«).
A. H.

Sibenet (os ethmoideum, af ήθμος, Si) er
en Knogle i Hovedskallens Basaldel, beliggende
mellem Øjenhulerne. Det har en meget
sammensat Bygning, for største Delen bestaaende af
tynde Knogleblade, der omslutter luftfyldte
Hulrum, Sibenscellerne (cellulæ
ethmoidales
), der staar i aaben Forbindelse med
Næsehulen og er beklædte indvendig med
Udbugtninger af Næsens Slimhinde. Den øverste,
vandrette Del af S., Sipladen, lamina
cribrosa
, der paa en lille Strækning danner
Bunden i den forreste Del af Hovedskallen, og her
bærer et hanekamlignende Fremspring, crista
galli
, er gennemboret af talrige fine Huller,
hvorigennem Lugtenervens Grene fra Hjernen
træder ned i Næsehulen. Det er disse Huller,
der har foranlediget Benævnelsen S. Fra
Undersiden af Sipladen gaar et tyndt Knogleblad,
lamina perpendicularis, lodret nedad og danner
en Del af Skillevæggen mellem Næsehulens to
Halvdele. Til Siderne for denne Skillevæg
danner S. de to »Labyrinter«, der bestaar af en
Mængde krummede, indbyrdes forbundne
Knogleblade med mellemliggende Hulrum. Udad mod
Øjenhulen dannes Labyrintens Væg af en lodret,
papirtynd Plade, lamina papyracea; mellem
denne og Næseskillevæggen ligger den stærkt
bugtede Muslingeplade, lamina turbinalis, med
talrige Furer og Gruber for Lugtenervens
Traade og med to halvt sammenrullede
Knogleblade, den øvre og midterste Musling
(concha superior & media), der vender den
konvekse Flade ind mod Næsehulen. (Den nederste
Musling dannes derimod af en selvstændig
Knogle). Se i iøvrigt Næse.
S. B.

Šibenik [’∫i-], Sebenico, By i jugoslavisk
Dept Split, Dalmatien, 70 km SØ. f. Zara, ligger
malerisk paa en Klippeskrænt ved Udmundingen
af Kerka og har (1910) 12588 Indb. S. er Sæde
for en Biskop, har en meget smuk Domkirke.
S. beherskes af 3 Forter og er paa Landsiden
omgivet af en Ringmur. Fiskefangst, Skibsfart,
i Omegnen Vin- og Oliedyrkning.
N. H. J.

Siberechts [’si.bərækts], Jan, flamsk Maler,
f. 1627 i Antwerpen, d. 1703 i London, Søn og
Elev af en Billedhugger af s. N., Mester i
Antwerpen 1649, rejste 1672 til England og
blev her til sin Død. S.’s Landskabs- og
Genrebilleder (hidtil kun faa kendte) skattes nu
meget højt, for Kolorittens Glød og straalende
friske Kraft, den nænsomme Behandling af det
atmosfæriske i Landskaberne, Realismen i
Behandlingen af Almuens Liv. I Antwerpens Mus.
»Landskab med Kirke« (1666), i Mus. i Bryssel
»Bondegaard« (1660), i Münchens Pinakotek
»Kvægbillede med slumrende Hyrdinde«, i Mus.
i Hannover »Kanallandskab«, i Louvre »Landlig
Scene«, i Lichtenstein-Gal. »Interiør«. Et lgn.
Værk, »Moder ved Vuggen« (1671) i Kunstmus.
i Kbhvn, der ligeledes har erhvervet »Landskab
med badende Kvinder«; et »Aftenbillede« (1649)
i Gaunø-Samlingen.
A. Hk.

Siberit ell. sibirisk Rubin, en
Juvelerbetegnelse for den smukt violetrøde Afart af
Turmalin fra Jekaterinenburg-Distriktet.
(N. V. U.). O. B. B.

Sibi, Hovedstad i Distriktet af samme Navn
i Britisk-Belutshistan ved Jernbanen fra
Shikarpur til Kandahar, er Vinterresidens for den
britiske Agent, har et Fort med britisk
Besætning og 14000 Indb.
M. V.

Sibilanter (lat.) ell. Hvislelyd er
Sproglyd, hvis karakteristiske hvislende Præg
fremkommer ved, at Luften presses ud gennem en
ganske snæver Rende ell. Rille. Tungen lægger
sig op mod Forganen ell. Tænderne, saa at
der ved begge Siderne af den smalle
Midtaabning dannes Berøring. De to Hovedarter er
s og ∫ (det sidste = tysk sch, fr. ch, eng. sh);
den sidste Lyds mere hule, sydende Præg
skyldes Tilstedeværelsen af et saakaldt Kedelrum.
De tilsvarende stemte Lyd, ved hvilke
Stemmebaandene er satte i Svingninger, er z (som i
tysk »hase«, fr. og eng. rose) og з (som i fr.
og eng. rouge).
O. Jsp.

Sibilja, i Regner Lodbroks Saga en
troldagtig Ko, som hjælper den sv. Konge Eystein
til Sejr ved sin skrækindjagende Brølen, men
knuses af Ivar Benløs.
(A. O.). H. El.

Sibillini, se Monti S.

Sibirien, russ. Besiddelse i Asien, omfatter
hele det nordlige Asien og begrænses mod V.
af det europ. Rusland, mod N. af Ishavet, mod
Ø. af Berings-Havet, det ochotskiske Hav og
det jap. Hav, mod Syd af Korea, det kin.
Rige og russ. Centralasien. S. omfatter i alt
10,4 Mill. km2 med (1925) 10360357 Indbyggere.
Tallene maa dog anses for særdeles
upaalidelige. De her angivne Tal gælder S. inden for
de administrative Grænser, hvorefter en stor
Del af Landet Ø. f. Ural regnes til europæisk
Rusland. Kysten har en Længde af 30000
km, hvoraf omtr. Halvdelen falder paa
Ishavskysten. Denne sidste er belejret af Is den
største Del af Aaret, kun et Par Maaneder er den
isfri. En stor Vanskelighed for Sejladsen paa
Ishavskysten ligger tillige i den vanskelige
Adgang, idet det smalle Farvand mellem Novaja
Samlja og Rusland til enhver Aarstid let
spærres af Drivis, saa at Ishavet i uheldige Aar
bliver fuldstændig utilgængeligt. Berings-Havet
er i Reglen spærret af Is 6—7 Maaneder. Det
ochotskiske Hav er som en Iskælder. Det er
afspærret fra Verdenshavet, og ingen Strømme
fører Vinterens Is bort. Det er islagt 7—8
Maaneder. Selv det jap. Havs Kyster er ikke isfri,
Havnene er utilgængelige 2—3 Maaneder af
Aaret. Terrainforhold. Hele det vestlige
S. indtil omtr. 90° ø. L. er et uhyre Lavland,
der i en forholdsvis sen Tid har været dækket
af Havet. Denne Del af Landet er en næsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free