Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 346 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibirien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bjergegnene mod Syd er Kvægavl det vigtigste
Erhverv. Shamanisme er den mest udbredte
Religion, mange er dog, i det mindste af Navn,
Kristne, Tatarerne er Muhammedanere.
Russerne bor væsentlig i den, til Agerbrug og
Bjergværksdrift velegnede, sydlige Del af
Landet. De ni Tiendedele af Russerne lever af
Agerbrug. Oplysningen er meget ringe. Byerne
er smaa; efter at den sibiriske Jernbane er
blevet færdig, er dog mange Byer voksede med
amer. Hastighed. De største er Omsk (150000),
Irkutsk (100000), Tomsk og Vladivostok (90000),
Krasnojarsk og Novonikolajevsk (70000). I alt
lever c. 14 % af Befolkningen i S. i Byer.

I administrativ Henseende sker stadig ny
Omordninger, saaledes at det er vanskeligt at
holde rede derpaa. 1925 opgives følgende i
de forsk. Guvernementer og autonome Fristater:

	km2	Indb.	pr km2
Jenissejsk	2556550	1261911	0,5
Omsk	250114	1649958	6,6
Tomsk	410947	1125173	2,7
Novo Nikolajevsk	143959	1340866	9,3
Altai	127057	1642317	12,9
Guvernementer	3488627	7020225	2,0
Oirat Omraade	94551	83500	0,9
Burjæt-mongolsk Fristat	69857	432371	6,2
Fjerne Østens Omraade	2971845	1568924	0,6
Jakutfristat	3768510	255337	0,1
Autonome Omraader og Fristater	6904763	3340132	0,5

Militærmagten bestaar af Kosakker, der bor i
Landsbyer langs Grænsen, samt af regulære
Tropper. S. er delt i det vestsibiriske
Militærdistrikt og Amur-Distriktet. Den sibiriske
Flaade har Station i Vladivostok.

Næringsveje. Agerbrug sysselsætter
Hovedmassen af Befolkningen. Nordgrænsen for
Kornavl falder i største Delen af Landet omtr.
ved 62° n. Br.; lønnende er den dog først S. f.
c. 58° n. Br. Ved Østkysten foraarsager dog de
kølige Somre, at Kornavlens Nordgrænse gaar
ned til 47° n. Br. ell. lige saa sydlig som Bern.
Selv om saaledes kun en Trediedel af Landet
har den til Kornavl tilstrækkelige
Sommervarme, er der dog her for lange Tider Plads til
Afledning af Udvandrer strømmen fra det europ.
Rusland. Der dyrkes Rug, Hvede, Havre, Byg,
Boghvede og Tobak. Landbruget lider dog
under de overordentlig lave Kornpriser, der
betinges af Landets afsides Beliggenhed og de
utilstrækkelige Kommunikationsmidler. Der
holdes betydelige Mængder af Hornkvæg, Heste,
Faar og Svin. I de senere Aar har
Smørproduktionen i Vestsibirien gjort store Fremskridt,
især ved de af danske Firmaer anlagte
Mejerier, der dog atter er bukket under for
Revolutionen. De uhyre Skovstrækninger har paa
Grund af Umuligheden af Tømmertransport ad
Søvejen kun Bet. for det lokale Forbrug af
Træ. Skovhugst drives paa den mest
uforsvarlige Maade selv i de skovfattige Egne ved
Steppegrænsen mod SV. Jagten er i stadig
Tilbagegang p. Gr. a. Vildtbestandens Aftagen.
I Vestsibirien er den allerede af ringe Bet., i
Østsibiriens nordlige, næsten mennesketomme
Egne er den endnu en stor Indtægtskilde for
Landet. Der nedlægges navnlig Ræve og Egern.
Sobeljagten er gaaet yderlig stærkt tilbage,
men spiller endnu en Rolle paa Kamtshatka.
De fleste Skind udføres til Kina. Fiskeriet er
ikke ringe og anslaas til en Værdi af 2—3
Mill. Rubler aarlig. Paa mineralske
Skatte er S. uhyre rigt. Guld findes næsten
overalt i det østlige Bjergland. Som de vigtigste
Gulddistrikter kan nævnes Altai, Nertschinsk i
Transbaikalien, Vittimsk og Olekminsk ved
Lena, Minusinsk, Kansk og Nischne Udinsk i Guv.
Jenissejsk. Guldforekomsterne er endnu kun
lidet undersøgte, og rimeligvis er Rigdommen
uhyre. Guldet udvindes de fleste Steder ved
Vaskning. Sølv, Bly og Kobber findes i Altai
og Transbaikalien, Platin i Transbaikalien og
Tomsk, Jern mange Steder, Kul i Tomsk og
paa Sachalin, Grafit forekommer ved
Turuchansk ved Jenissej samt i Guv. Irkutsk.
Bjergværksdriften er i stadig Tilbagegang p. Gr. a.
slet Drift. Industrien er overordentlig
ringe. De vigtigste Industrigrene er
Brændevinsbrænderi, Mølleindustri, Garveri, Talgsmelteri.
Handelen er ikke betydelig og hemmes ved
Manglen paa Veje og Jernbaner. De vigtigste
Handelsveje er Floderne. Et stort Opsving i
Handelen er indledet med Anlægget af den
sibiriske Jernbane, der sætter Landets bedste Egne
i Forbindelse med Europa og Østasien. Langs
Banen er Byerne allerede i rask Opblomstring.
Handelen med Kina, der forhen gik ad
Karavanvejen fra Kjachta til Peking, har nu taget
Vejen over Vladivostok, og Kjachta, der før
var en ret anselig By, er gaaet stærkt tilbage.
Under Krigen med Japan (1904) blev den gamle
Karavanhandel midlertidig genoptaget.

Historie. S. har Navn af Byen Sibir ved
Irtisch. Det russ. Riges Udvidelse over
Ural-Bjergene i 16. Aarh. førte til mange
Sammenstød med de asiatiske Stammer, navnlig med
Tatarerne. Da lod Købmandsfamilien Stroganov,
der førte et Slags Vasalherredømme i Egnene
ved Perm, udgaa Opfordring til
Volga-Kosakkerne om at opgive deres urolige Liv ved Volga
og indlægge sig Berømmelse ved Erobringen af
S. Kosakkerne efterkom Opfordringen, og 1579
ankom Kosakhøvdingen Jermak Timofejev til
Perm med omtr. 500 Kosakker. Han slog
Tatarerne og organiserede af kristne, løskøbte
Slaver et Korps, med hvilket han 1581
overskred Ural. Han sejrede først over Tatarerne,
dernæst over Ostjakerne og naaede frem til
Irtisch, hvorefter de omboende Folk
underkastede sig uden Kamp. Den russ. Kejser
udnævnte derpaa Jermak, der forhen var
erklæret fredløs for Fribytteri, til Ataman. Efter
Jermak’s Død trængte Russerne Skridt for
Skridt videre mod Ø. og havde i Løbet af 60
Aar underkastet sig hele S. lige til det stille
Hav. Allerede 1590 grundlagdes Tobolsk, 1609
Tomsk, 1618 Jenissejsk, 1626 Krasnojarsk. 1627
kom Russerne til Angara, 1628 til Lena. 1632
anlagdes Jakutsk, 1633 naaedes Kamtshatka.
1652 anlagdes Irkutsk, 1699 var Kamtshatka
helt erobret. 1708 indrettedes et sibirisk Guv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>