- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
350

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sicard, François Léon - Sicard, Roch-Ambroise Cucurron - Siccardi, Giuseppe - Siccimeter - Sichota Alin - Siciliana - Siciliano - sicilianske Vesper - Sicilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortrinlige Gennemførelse af Figuren i moderne
Dragt, Luxembourg-Haven), »Natten« (Park
ved St Cloud), Monument over Billedhuggeren
Puget (bestilt 1908), »De frivilliges Afmarch« og
»Konventets Ed« (bestilt af den fr. Stat,
Modellerne opstillet 1910 i Panthéon), endvidere mange
Buster og dekorative Arbejder for Bygninger i
Tours. I Luxembourg-Mus. i Paris den lille
Bronzegruppe »Oidipos og Sfinksen«.
A. Hk.

Sicard [si’ka.r], Roch-Ambroise
Cucurron
, fr. Døvstummelærer, f. 20. Septbr 1742
i Fousseret ved Toulouse, d. 10. Maj 1822 i
Paris. Han studerede i Toulouse, blev Præst
i Bordeaux og oprettede her, efter Besøg hos
de l’Épée i Paris, et Døvstummeinstitut 1786.
Allerede 4 Aar efter betroede man ham, efter
de l’Épée’s Død, Instituttet i Paris, men kort
Tid efter blev han under Revolutionen fængslet
og dømt til Døden som Udgiver af Annales
catholiques
. Han flygtede imidlertid bort,
vendte senere tilbage og genoptog 1799 sin
afbrudte Virksomhed, blev endog Medlem af
Akademiet p. Gr. a. sine Fortjenester af
Døvstummesagen. Hans Hovedværk er Théorie des
signes pour l’instruction des sourds-muets

(1808), i hvilket hans store Kærlighed til,
Fordybelse i og Berigelse af de døvstummes
Tegnsprog træder klart frem.
F. B.

Siccardi, Giuseppe, Grev, ital. Statsmand
(1802—57), var Novbr 1849—Apr. 1851 sardinsk
Justitsminister og siden Decbr 1849 Senator.
Han foreslog og gennemførte Marts 1850 de
saakaldte S.’s Love, hvorved den gejstlige
Domsmagt, samt Kirkers og Klostres Asylret
afskaffedes, Straf for ikke at overholde de
kirkelige Festdage bortfaldt, og Statsmagtens Ret
til at forbyde Ejendommes Overdragelse til
Kirken fastsattes. Disse Love betegner Brudet
mellem Stat og Kirke i Sardinien, og det var ved
Forsvaret for dem, at Cavour vandt sit første
Ry.
E. E.

Siccimeter, »Tørhedsmaaler«, er et Apparat,
som skal tjene til at maale Luftens
»udtørrende« Evne. Dette sker gerne ved at opstille en
Skaal med Vand, hvis successive Svind ved
Fordampning maales. Er Skaalen opstillet,
beskyttet mod Regn, maa den i det paagældende
Tidsrum faldne Regn trækkes fra den
fordampede Vandmængde for at faa Jordoverfladens
virkelige »Vand-Balance«. Det er meget
vanskeligt med et saadant Apparat at faa
Resultater, som kan overføres paa den virkelige
Jordoverflade, fordi Fordampningen fra den
i saa overordentlig høj Grad er afhængig af
dennes Temp., alm. Beskaffenhed som Porøsitet
o. l., Forhold, som næsten altid er anderledes
ved de kunstige Maaleapparater.
H.-F.

Sichota Alin [sika’t.a-] (Tatarbjerge),
Bjergstrøg i den sibiriske Kystprovins, der
strækker sig fra Peter den Store’s Bugt langs
Havets Bred indtil Nikolajevsk, i sin sydligste
Del naar 1500 m og paa sin vestlige Skraaning
er bedækket ogsaa med Løvtræer, som man
ikke finder i det øvrige Sibirien.
M. V.

Siciliana [sit∫i’liana], metrisk Form fra den
ældre italienske Poesi, som alm. antages at
stamme fra Sicilien. Hyppigere kaldes den
Strambotto og i Toscana Rispetto, og den
træffes baade i den egl. Folkelyrik og i den
mere forfinede Efterligning af denne, som især
var gængs i 15. Aarh. (Giustiniani, Poliziano,
Luigi Pulci, Lorenzo de’ Medici o. fl.). Det er
en otteliniet Strofe, bestaaende af
ellevestavelses jambiske Vers; Rimene skifter i den
tidligere Tid uden nogen bestemt Orden; senere
er Rækkefølgen sædvanligvis ababccdd. S. kan
dog ogsaa se ganske ud som, hvad man ellers
kalder Ottave Rime.
E. G.

Siciliano [sit∫i’liano], Sicilienne, en gl.
ital. Dans af pastoral Karakter, i langsom
Bevægelse, oftest i 6/8 ell. 12/8 Takt. Navnet S.
ell. alla Siciliana er ofte benyttet af ældre
Komponister som karakteriserende Betegnelse.
S. L.

sicilianske Vesper kaldes det Oprør paa
Sicilien, hvorved Øen frigjorde sig for Karl af
Anjou’s Herredømme. Det udbrød 2.
Paaskedags Aften 30. Marts 1282 ved Palermo.
Anledningen var ganske tilfældig. Da nogle
Sicilianere paa Vejen til Vespergudstjenesten blev
visiterede af nogle fr. Soldater, der vilde
undersøge, om de bar Vaaben, hvilket var
forbudt, opførte en af Soldaterne sig nærgaaende
mod en siciliansk Dame, men blev straks
stukken ned af en Sicilianer. Dette gav Signalet
til en Nedsabling af Franskmændene over hele
Øen. Naturligvis sendte Karl af Anjou straks
en Hær derover; men da Kong Peter af
Aragonien, med hvem Sicilianerne allerede tidligere
havde sat sig i Forbindelse, nærmede sig med
en Flaade, overgav hele Øen sig til ham.
H. H. R.

Sicilien, Sicilia, den største og
folkerigeste Ø i Middelhavet, hører til Kongeriget
Italien og skilles fra Fastlandet ved det 3100 m
brede Messina-Stræde. Øen beskylles mod N.
af det Tyrrhenske Hav og mod Ø. af det
Joniske og er kun 120 km fjernet fra det nærmeste
Punkt af Afrika. Iberegnet de nærliggende
Lipariske og Ægadiske Øgrupper samt Øen Ustica
og de fjernere liggende Pantelleria, Linosa og
Lampedusa har S. et Areal paa 25740 km2 med
(1921) 4132156 Indb. ell. 160 paa 1 km2. Øen
har Form som en Trekant, hvorfor Oldtidens
Grækere gav den det betegnende Navn
Trinacria ell. den trehjørnede. Trekantens
Spidser er mod NØ. Kap Faro ell. Peloro (Oldtidens
Promontorium Pelorum), mod V. Kap Boeo
(Lilybæum) og mod SØ. Kap Passero
(Pachynum). Paa den 320 km lange Nordkyst nævnes
Bugterne ved Palermo og Castellamare. Den
215 km lange Østkyst har Bugterne ved Catania,
Augusta og Siracusa, hvorimod Sydkysten, der
er 285 km lang, ikke har en eneste Indskæring
af Bet. Som Helhed betragtet er S. et
Bjergland, der har sine største Højder mod N., hvor
Bjergene træder omtr. helt ud til Havet, medens
det langs Sydkysten er lavere, fladere,
ensformigere og uden Havne. Overfladeforhold og
geologisk Bygning er ret ensartede, naar
bortses fra Ætna, der i alle Henseender udgør et
ejendommeligt Afsnit. Ikke mindre end 83 %
af Øen bestaar af let hensmuldrende tertiære
Bjergarter, der ingen Steder danner skarpe
Rygge, Kamme ell. Toppe. Overalt paa denne
Jordbund møder Øjet en bølgeformet Overflade
med spredte afrundede Højdedrag, der næsten
alle Vegne er tagne under Kultur. Naar Ætna

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free