- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sicilien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fraregnes, kan S. i store Træk betragtes som et
mod SV. skraanende Højland, der dog i sin
højere nordlige Del har enkelte mere
udprægede Bjergegne. Længst mod NØ. danner de
peloritanske Bjerge en fra NØ. til SV.
strygende Kam, hvis Udløbere fylder Landet indtil
Foden af Ætna. Dette Bjergland, der er
bygget op af Gnejs, Glimmerskifer og palæozoiske
Bjergarter, er S.’s vildeste Egn og rigt paa stejle
Klipper og dybe, sønderrevne Kløfter, der om
Vinteren gennemstrømmes af rivende Bække.
Mod V. gaar det over i det af tertiære Lag
dannede Monti Nebrodi (Caronia), der paa
Nordsiden er skovklædt, og hvis højeste Punkt
er Monte Sori (1846 m). Endnu vestligere
bestaar Nordsicilien væsentlig af Trias-, Jura- og
Kridtformationernes Kalk- og Sandstenslag.
Først følger Madonierne (Le Madonie), hvis
højeste Punkter er Monte Salvatore (1912 m) og
Pizzo dell’ Antenna (1975 m), hvilket sidste er
S.’s højeste Punkt efter Ætna. V. f. Madonierne
gennemskæres S. fra N. til Syd af en dyb
Fure, der i N. gennemstrømmes af Fiume
Torto og i Syd af Platani. Jernbanen
benytter denne Spalte, men det sandede,
gipsholdige Ler, der danner Dalens Skrænter,
sættes ved Vintertid let i Bevægelse, og der
hengaar intet Aar, uden Trafikken kortere ell.
længere Tid afbrydes af Jordskred. I
Nordvestsicilien er Bjergene gennemgaaende lavere og
danner ikke en sammenhængende Kam; men
hist og her hæver mindre Trias- og Jurafjelde
sig over de lavere Tertiærhøje. Ejendommelige
for disse Kalkfjelde er de mange Huler, hvoraf
fl. er beboede enten til Stadighed ell. i
Høsttiden. Hele den mellemste og sydlige Del af
S. opfyldes af tertiære Udløbere, der fra
Nordsicilien strækker sig Syd paa og ingensteds
hæver sig over 1000 m. Dannelserne er Ler,
Mergel, Gips og Stensalt, og hyppig
gennemfures Landet af dybe Erosionsdale. Den
længste Udløber er de hyblæiske Bjerge, der fra
Østgrænsen af Palermo strækker sig mod SØ.
og i Monte Lauro stiger til 985 m.
Tertiærlagene er her gennembrudte af vulkanske
Stenmasser. En anden Udløber gaar fra Madonierne
til Egnen ved Girgenti og naar i Monte
Cammarata 1579 m, og en tredje ender i Nærheden
af Marsala i Kap Boeo. — Paa den østlige Del
af S. ligger Øens eneste større Sletteland,
Catania-Sletten, der vandes af Simeto og er
dyrket som en Have. Paa dens Sydgrænse ligger
den 119 km2 store Sø, Lago di Lentini, der er
S.’s største. N. f. Catania-Sletten hæver sig
S.’s højeste Bjerg, Vulkanen Ætna, der har en
Højde af 3313 m og dækker et Areal paa 1200
km2. Dens Masse har man beregnet til 880 Mill.
Kbm. P. Gr. a. sin Mægtighed i
Sammenligning med Øens andre Bjerge kalder Beboerne
den blot la Montagna (Bjerget). Som en Kegle,
der fures af store Lavastrømme, hæver den sig
først jævnt og derefter stadig stejlere. Lidt
under den højeste Top ligger det gl. Krater,
Val de Bove, der er en skummel 5 km bred
Dal, hvis 3 Sider omgives af 600—1200 m
lodrette Vægge. Udbrudene sker dog ikke mere
herfra, men gennem Spalter paa Bjergets Sider,
som derfor dækkes af over 200 mindre
Eruptionskegler, hvorfra Lavastrømme naar helt ned
til Havet. P. Gr. a. den hensmuldrede Lavas
Frugtbarhed hører Ætnas Skraaninger til de
bedst dyrkede Dele af S., og navnlig Øst- og
Sydsiderne er indtil en Højde af 700 tæt
dækkede af Byer. Følgelig kan et Udbrud af Ætna,
der synes at vise Virksomhed omkr. hvert 10.
Aar, faa farlige Følger. Et af de mest
ødelæggende var Udbrudet 1669, da Lavaen dækkede
50 km, jævnede 12 Byer med Jorden og dræbte
90000 Mennesker. Fraregnet Ætna viser S.
ingensteds vulkanske Fænomener, og de saakaldte
Dyndvulkaner, af hvilke de bekendteste er
Maccaluberne N. f. Girgenti, har intet med
virkelig Vulkanvirksomhed at gøre, men
fremkommer ved Sønderdeling af organiske Substanser
i Jordskorpen. — Af Vandløb har S. en stor
Mængde, men mange af dem har til Trods for
deres brede Strømlejer og dybt indskaarne Dale
kun Vand om Vinteren, paa hvilken Aarstid de
da ofte medfører store Mængder af Grus og
Sand og foraarsager store Ødelæggelser. Paa
Nordkysten er næsten alle Vandløb endogsaa af
denne Art, der paa S. kaldes Fiumarer. Mod
Ø. strømmer Øens største Flod Simeto eller
Giarretta, der optager Salso, Dittaino samt
Gorna Lunga med Pietrarossa. Yderligere nævnes
Alcantara, der strømmer langs Ætnas Nordfod,
samt Fiume Salso, Platani og Belice, der løber
S. paa. — Klimaet er et særdeles mildt og
sundt Middelhavsklima, der i fl. Henseender
minder om Grækenlands. I Sammenligning med
det øvrige Italien har S. en mildere Vinter, men
ikke varmere Sommer. I Palermo har Aaret en
Middeltemperatur paa 17,3°, den varmeste
Maaned (August) paa 26,1° og den koldeste (Jan.)
paa 11°. I Messina er den aarlige Middeltemp.
18,8°, i Catania 19,5°, i Siracusa 18,2° og i
Caltanisetta 15,1°. Om Vinteren er Frost næsten
ukendt, og Sne falder der yderst sjældent i de
lavere Egne. Om Sommeren mildnes Heden af
Havvindene. Af og til indtræffer dog de tørre
afrikanske Scirocco-Vinde, der udtørrer
Vegetationen og virker udmattende paa Mennesker
og Dyr. Hele Aaret igennem kan denne
ejendommelige Vind indtræffe, der hyppig er
støvførende, saa Himmelen bliver gullig. I Palermo
gør man Regning paa omtr. 12 Scirocco-Storme
aarlig, og Varmen stiger da til henimod 40°.
For øvrigt har S. Efteraar og Vinter
fremherskende sydvestlige Vinde, og den øvrige Del af
Aaret veksler disse med nordøstlige. Sommeren
er tør, idet kun 14 % af den aarlige
Regnmængde falder fra Maj til Septbr. Af
Efteraarsmaanederne har Oktbr og Novbr hver 14
%. I Decbr falder 15 %, i Jan. 14 og i Febr
og Marts Resten. Det gennemsnitlige Antal
Regndage er 112 i Palermo og 72 i Siracusa, og den
aarlige Nedbør er de to Steder henh. 72 cm og
52 cm. — Planteverdenen har i Tidens
Løb undergaaet store Forandringer. Tidligere
skal Skovene have haft langt større
Udstrækning; men Afskovningen, der ikke mindst i den
nyere Tid er dreven stærkt, har nu indskrænket
Skovarealet til 4 %. De største
Skovstrækninger træffes i Provinserne Messina og Catania.
Stedsegrønne Ege spiller en meget
fremtrædende Rolle. Krat, der næppe hæver sig til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free