- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
357

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sickingen, Franz von - sic transit gloria mundi - sic volo, sic jubeo - sic vos non vobis - Sicyos - Sid ell. Sidh - Sida - Sidaner, Le, Henri - Siddefod - siddende - Siddha'er - Siddim - Siddons, Sarah

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rask Anfald paa Darmstadt at tiltvinge sig et for
ham og hans Slægtning særdeles gunstigt Forlig,
der dog ikke blev stadfæstet af Kejseren. Under
det derpaa flg. Felttog i Württemberg traf han
sammen med Reuchlin, som han tog under sin
Beskyttelse, og med Ulrich von Hutten (1519),
som snart blev hans daglige Omgangsven og som
saadan fik Lejlighed til at øve en stærk
Indvirkning paa hans kirkelige og politiske
Synsmaader; Følgen heraf var, at S. aabent erklærede
sine Borge for Tilflugtssteder for de forfulgte
Humanister og evangeliske Prædikanter. Han
fattede ogsaa store politiske Planer om at styrke
Rigsriddernes Stilling over for Rigsfyrsterne og
ventede her Støtte hos Kejser Karl V, til hvis
Valg han havde bidraget ved med sin store
Troppestyrke at øve et Tryk paa Kurfyrsterne; men
da han blev klar over, at Kejseren ikke lod sig
vinde for hans Ideer, besluttede han, efter 1521
som kejserlig Høvedsmand i Spidsen for 16000
Mand at have gjort et mislykket Indfald i
Frankrig, paa egen Haand at realisere sine Planer.
Beg. skulde ske med et Angreb paa de gejstlige
Fyrster, og i Septbr 1522 rykkede da S., der i
Aug. s. A. havde samlet den øvre-rhinske Adel i
et Forbund, hvis Formand han blev, med 7000
Mand mod Trier; men Belejringen maatte
opgives, og da han ikke fik den Hjælp fra
Borgerskab og Adel, han havde ventet, ligesom
Reformatorerne misbilligede hans Forehavende,
kunde hans Forsøg paa at stække Fyrstemagten
betragtes som strandet. Ikke desto mindre gjorde
S., betynget med Rigets Achtserklæring, i
Foraaret 1523 et Indfald i Pfalz, men nødsagedes til
at trække sig tilbage til sin Borg Landstuhl (i
Rhinbayern), som Kurfyrsten af Pfalz og
Landgreven af Hessen derpaa belejrede, indtil S.,
der 2. Maj var bleven dødelig saaret, 6. Maj
overgav Borgen; 4 Dage efter døde han. S. stod
for mange i sin Tids Tyskland som et
Samlingsmærke i Kampen for store nationale Opgaver,
men »i Virkeligheden har han mest tømret paa
sin egen Storheds Bygning«. (Litt.: Ulmann,
»Franz v. S.« [Leipzig 1872]; Bremer, »Franz
v. S.’s Fehde gegen Trier« [Strasbourg 1885]).
(C. F.). H. J-n.

sic transit gloria mundi (lat.), »saaledes
forgaar Verdens Herlighed«, Beg. af en lat.
Kirkesang.
H. H. R.

sic volo, sic jubeo, se Hoc volo, sic jubeo.

sic vos non vobis (lat.), »saaledes (arbejder
I) ikke til Eders eget Gavn«, en Del af et Vers,
der tillægges Vergil, som paa fl. Maader skal
have varieret den samme Tanke: s. v. n. v.
mellificatis apes
, ɔ: »saaledes laver I Bier Honning,
ikke til Eders eget Gavn« o. s. v.
H. H. R.

Sicyos L., Slægt af Græskarfamilien, enaarige
Urter med smaa, hvide ell. grønlige Blomster og
smaa Frugter. Af Frøene af S. angulatus L.
med dybt hjertedannede og 5-kantede Blade og
blødhaarede Frugter faas Sicyosstivelse;
den hører hjemme i Nordamerika, men er
forvildet i Østeuropa.
A. M.

Sid ell. Sidh, i irsk Myteverden Navn paa
lyse og fagre Væsener, der troedes at bo i
Oldtidsstendysserne og at lokke Mennesker til
Elskov ell. indtage dem i deres Høje; jfr
Elverfolk. Efter Kristendommens Indførelse
troede man, at selve Guderne (Dedannan) var
saadanne Højboere.
(A. O.). H. El.

Sida L., Slægt af Katostfamilien. Urter ell.
Halvbuske med hele ell. lappede Blade, enkelte
ell. paa forsk. Vis samlede Blomster, oftest uden
Yderbæger, og 5—∞ Frugtblade, der danner en
i Nødder sig delende Spaltefrugt. 70 Arter, de
fleste i Amerika. S. rhombifolia L. er en meget
foranderlig Art. I den som S. retusa L. benævnte
Form dyrkes den alm. som Spindplante i
Indien; dens Blade bruges desuden til Fremstilling
af Te. Ogsaa andre Arter ere Spindplanter.
A. M.

Sidaner, Le [lö-sida’ne], Henri, fr.
Kunstner, f. 1862 paa Mauritius. S., en stærkt søgende
Kunstner, der stadig prøvede ny Veje for
Kunsten, begyndte som udpræget Impressionist, men
gled efterhaanden ind i en »symbolistisk«
Retning, med stærk Tilbøjelighed for det mysteriøse;
han malede saaledes med megen suggestiv Evne
en Mængde »Nocturner«, ideale unge Kvinder i
Maanelys o. s. fr. En Tid virkede han i Brügge.
Her malede han nænsomt Billeder af den stille,
tavse Bys Gader og Kanaler. Det var særlig
disse Arbejder, der skaffede ham Berømmelse.
Hans plettede Malemaade er stærkt paavirket af
fr. »Pointillisme«. Paa den fr. Udstilling i Kbhvn
1918 saas Le Boulevard.
A. Hk.

Siddefod. En af Hovedtyperne for Fuglenes
Fodform er S., hvis Ejendommelighed er de
adskilte og bevægelige Tæer, af hvilke een ell. to
kan virke mod de andre. S., der særlig egner
sig til at omfatte Grene, findes udpræget hos
Spurvefugle, endvidere hos Rovfugle, Duer og,
ofte i noget afvigende Form, hos de fleste
Skrigefugle.
O. H.

siddende (bot.) kaldes en Plantedel (Blad,
Blomst, Kirtel, Sporehus o. s. v.), som ikke er
forbunden med sin Akse ell. sit Underlag ved
nogen Stilk, men sidder umiddelbart derpaa.
A. M.

Siddha’er (ɔ: de fuldkomne) er i den ind.
Mytologi Navn paa en særlig Klasse af
guddommelige Væsener, som antages at opholde sig i
Rummet mellem Himmelen og Jorden
(Bhuvarloka). De opfattes i Alm. som udødelige, dog
kun indenfor en enkelt Kalpa (s. d., jfr
Brahmanisme), og er i Besiddelse af
overordentlig Renhed og alle Slags overnaturlige
Evner. I den senere Mytologi sammenblandes de
ofte med Sadhya’erne. (Litt.: E. W.
Hopkins
, The Religions of India [Lond. 1896]; V.
Fausbøll
, Indian Mythology [Lond. 1902]).
D. A.

Siddim, Navn paa den Dal, hvor iflg. 1.
Mos. 14, 3 de forenede Konger samlede sig mod
Abraham, der hvor senere det døde Hav opstod.
J. P.

Siddons fsidanz], Sarah, f. Kemble,
eng. Skuespillerinde, f. 5. Juli 1755 i Brecknock
(Wales), d. 8. Juni 1831 i London. Hun var
Søster til de navnkundige Skuespillere Charles og
John Philip Kemble og betraadte meget tidligt
Scenen ved sin Faders Skuespillerselskab; 18
Aar gl ægtede hun Skuespiller S., og et Par Aar
senere engagerede Garrick hende til
Drury-lane-Teatret i London, hvor hun debuterede som
Portia i »Købmanden i Venedig«; fra 1782 til sin
Tilbagetræden 1812 var hun knyttet til
Covent-Garden Teatret og ansaas for at være Tidéns
største tragiske Skuespillerinde, den første

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free