- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
360

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidestævning - Sidgwick, Henry - Sidhat - Sidi - Sidi-bel-Abbès - si diis placet - Sidinge Fjord - Sidlaw Hills - Sidmouth - Sidmouth, Henry Addington - Sidney - Sidney, Algernon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sidestævning er Afskæring, helt inde ved
Stammen, af Sidegrenene, medens Topgrenene
lades urørte; S. bruges udelukkende ved Popler
og oftest med den dobbelte Hensigt dels at
vinde Materiale til Risgærder, dels at lade
Stammen vokse til et Stykke Husbygningstømmer;
S. gentages med saadanne Mellemrum, at de fra
Saarrandene frembrydende ny Grene kan faa en
til Gærdefletning passende Længde (c. 2 m); den
er adskillig besværligere end den mere alm.
Topstævning.
C. V. P.

Sidgwick [’sidзwik], Henry, eng. Filosof,
f. 31. Maj 1838, d. 28. Aug. 1900, tog Eksamen i
Cambridge 1859, blev 10 Aar efter Lektor i Etik
og 1883 Prof. S. deltog i Arbejdet for
Kvindernes Adgang til Studier og blev 1876 gift med
Miss Balfour, der ogsaa indtog en fremskudt
Plads inden for denne Bevægelse. I Filosofiens
Historie staar S. som den betydeligste
Repræsentant for den moderne eng. Etik, som den,
der klarest har gennemtænkt de
Principspørgsmaal, der stilledes af den eng. Velfærdsmoral i
18. Aarh. Han bekæmpede den Intuitionisme,
der er udtalt i Kant’s »kategoriske Imperativ«,
men hævdede tillige, at al etisk Vurdering fører
tilbage til Samvittigheden, ɔ: at ethvert etisk
Standpunkt maa bero paa et Valg, der ikke
nærmere kan etisk ell. logisk begrundes. Den
Grænse, den enkeltes Samvittighed altid maa
betegne for Etikken, har S. klart og udførlig
undersøgt i sit Hovedværk: Methods of ethics
(1874, 6. Udg. 1901); foruden dette har han
skrevet: Principles of political economy (1883) og
Elements of politics (1891). (Litt.: Leslie
Stephen
, Henry S. og James Seth, The
ethical system of Henry S.
[begge i »Mind«, Bd
X, 1901]).
(A. T-n.). W. W.

Sidhat (oldnord. Siðhottr: »med den langt
nedhængende Hat«), i nordisk Mytologi et af
Odin’s Tilnavn«; af samme Karakter er Navnet
Sidskæg (oldn. Siðskeggr, »Langskæg«);
begge Navne staar aabenbart i Forbindelse med
Forestilingen om Odin som Troldmand.
G. K-n.

Sidi (arab., sammentrukket af seijidi ɔ: min
Herre) er i den arabisktalende Del af Orienten
den alm. høflige Tiltale; særlig anvendes den til
indfødte, medens man over for Europæere
bruger andre Udtryk, saaledes i Ægypten det fra
Persisk optagne khawâga ɔ: Deres
Velbaarenhed, ell. undertiden det fr. Laaneord musjû.
J. Ø.

Sidi-bel-Abbès [-a’bæ.s], By i det vestlige
Algier, Prov. Oran, ligger ved Floden Mékerra
i en bred og veldyrket Slette, 56 km, S. f. Oran,
med hvilken den staar i Jernbaneforbindelse.
(1921) 35170 Indb., hvoraf 25600 Europæere,
foruden Franskmænd navnlig Spaniere. Byen, der
ligger paa en vigtig strategisk Plads, har en
stor Garnison med Barakker til 6000 Mand og
er Hovedkvarter for det ene af
Fremmedlegionens Regimenter. Den er omgivet af en
kreneleret og bastioneret Vold med 4 Porte, opkaldt
efter Oran, Daia, Mascara og Tlemcen.
Udgaaende fra Portene krydses Byen af to brede,
træbevoksede Gader, løbende fra N. til S. og fra
V. til Ø.; den første adskiller den civile Bydel
fra den militære. Omegnen er opfyldt af
Vingaarde og Olivenlunde, hvorfor Byen er et
Centrum for Handel med Landbrugsprodukter,
navnlig Vin, Oliven, Hvede, Tobak og Alfagræs.
S. er anlagt af Franskmændene 1843 og er
opkaldt efter en Marabut, hvis Grav (Kubba) laa
der.
C. A.

si diis placet flat.), dersom det er Gudernes
Villie.

Sidinge Fjord, en nu udtørret Fjord, der
skar ind mod NV. fra Lammefjord og
begrænsede Egebjerg Halvøen (mellem Lammefjord og
Nykjøbing Fjord) mod SV. Det var Staten, som
1841 begyndte Udtørringen; fra 1864 gik
Foretagendet over paa Privathænder. Ved
Udtørringen er indvundet c. 950 ha, hvoraf dog kun en
mindre Del var egnet til Opdyrkning. Det
tørlagte Areal er henlagt til Grævinge, Vig og
Egebjerg Sogne.
(H. W.). M. S.

Sidlaw Hills [’sid£å.-’hi£z], et Bjergdrag i
det sydøstlige Skotland. Det strækker sig paa
Nordsiden af Firth of Tay fra Perth hen imod
Montrose og naar i King Seat 370 m.
(M. Kr.). G. G.

Sidmouth [’sidməþ], By ved den eng.
Kanalkyst, Devonshire, 75 km NØ. f. Plymouth,
i en Dal ved Mundingen af Sid. Havnen er
daarlig, men S. er et kendt Badested. (1921)
5669 Indb.
G. G.

Sidmouth [’sidməþ], Henry Addington,
Viscount, eng. Statsmand, (1757—1844), var
Præstesøn og valgtes 1783 som Mr. Addington til
Underhuset, sluttede sig ivrig til sin
Barndomsven W. Pitt og blev 1789 Husets Formand. Han
understøttede vel 1799 Loven om Irlands Union
med Storbritannien, men var en afgjort
Modstander af Katolikkernes Ligestilling og blev
derfor særlig yndet af Georg III. Efter Pitt’s
Afgong Marts 1801 blev S. Førsteminister og
sluttede n. A. Freden i Amiens; men da Krigen med
Frankrig udbrød paa ny 1803, viste han kun
liden Kraft i sine Rustninger og blev derfor
fortrængt i Maj 1804. Derimod blev han 1805
ophøjet til Peer som Viscount S. og var en kort
Tid Formand for Geheimeraadet under Pitt samt
paa ny i Grenville’s Ministerium
Febr. 1806—Marts 1807. Endelig blev han Juni 1812
Indenrigsminister, viste stor Strenghed i Udøvelsen af
de politiske Tvangslove, men opgav Jan. 1821
Indenrigsministeriet og trak sig Juli 1824 helt
tilbage, fordi han misbilligede Cannings
Godkendelse af de nyspanske Staters Uafhængighed.
E. Pellew udgav 1847 hans Liv og
Brevveksling (3 Bd).
E. E.

Sidney [’sidni], By i U. S. A., Ohio, ligger
150 km N. f. Cincinnati ved Miami River, der
leverer Vandkraft til Byens Industri. (1920)
8590 Indb.
G. Ht.

Sidney [’sidni], Algernon, eng. Politiker,
f. 1622, henrettet i London 7. Decbr 1683, Søn af
Jarlen af Leicester, stod paa Parlamentets Side
under Borgerkrigen mod Karl I, blev saaret ved
Marston Moor og tjente siden under Fairfax.
1646 blev S. valgt ind i det lange Parlament og
sad 1649 som Medlem af Domstolen over Karl I,
men den Dag, da Dødsdommen afsagdes, holdt
S. sig borte og underskrev ikke heller
Henrettelsesordren. Novbr. 1651 blev S. Medlem af
Statsraadet, men uenig med Cromwell trak han
sig tilbage til sit Gods Penshurst. 1653 nægtede
han haardnakket at gaa, da Cromwell drev
Parlamentet fra hinanden, men blev jaget ud. Efter
Cromwell’s Død fik S. Sæde i det genoprettede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free