- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
361

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidney, Algernon - Sidney, Philip - Sidon - Sidonal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lange Parlament og kom igen ind i Statsraadet,
men drog snart efter til Norden for at mægle
mellem Frederik III og Karl Gustaf 1659.
Imidlertid kom Stuarterne igen paa Tronen, og fra
1660—77 levede S. i Udlandet. Efter hans
Hjemkomst var hans Politik bestemt af Frygt for, at
Forbindelsen mellem Huset Stuart og Oranien
skulde ødelægge den eng. Frihed; derfor søgte
han at overbevise Ludvig XIV om, at han burde
støtte Oprettelsen af en Republik i England,
hvilket bedre vilde tjene fr. Politik. Med
velberaad Hu tog han Penge af den fr. Gesandt, da
han hellere saa Frankrig gaa frem end Huset
Oranien paa Englands Trone. 1682 traadte han
i Forbindelse med Monmouth. Dette blev
skæbnesvangert, efter Rye-House-Sammensværgelsens
Opdagelse blev S., skønt utvivlsomt ikke
indviklet i denne, fængslet 1683 og ved en skandaløs
Proces dødsdømt af en Jury under Jeffrey’s
Forsæde. Da kun eet Vidne, den menederske Lord
Howard, støttede Anklagen mod S. for
Højforræderi, fremlagdes som andet Vidne mod ham
et Uddrag af S.’s Manuskripter, hvori han
hævdede Undersaatternes Ret til at afsætte Kongen.
Paa dette Grundlag blev han dødsdømt og
henrettet, skønt det var godtgjort, at Skriftet ikke
paa nogen Maade havde være offentliggjort. —
1698 udkom S.’s Skrift: Discourses concerning
government
, hvoraf største Delen synes at have
været skrevet omkr. 1680, heri hævder han
Undersaatternes Modstandsret mod Kongen. I sine
politiske Teorier var S. Republikaner. (Litt.:
Ewald, Life of A. S. [Lond. 1873]).
(J. L.). H. J-n.

Sidney [’sidni], Philip, Sir, eng.
Statsmand og Digter, f. 30. Novbr 1554 i Penshurst
i Kent, d. 17. Oktbr 1586 som Følge af et Saar,
han fik i Slaget ved Zütphen. Han hørte til
Englands fineste Adel, hans Fader var
Guvernør i Wales og fl. Gange Vicekonge i Irland,
og hans Moder var en Søster til Jarlen af
Leicester, Dronning Elisabeth’s Yndling. Efter
at have gaaet i Skole i Shrewsbury studerede
han 1568—71 i Oxford, men tog ikke nogen
Grad. Aaret efter rejste han i Følge med et
Gesandtskab til Paris, hvor han oplevede
Bartholomæus-Natten, men selv var sikker i den
eng. Gesandts Hus. I 3 Aar opholdt han sig
paa Fastlandet og berejste Frankrig, Tyskland
og Italien. Efter sin Hjemkomst blev han
indført ved Hoffet og deltog i den berømte Fest
paa Kenilworth. 1577, da han var godt 22 Aar
gl, blev han sendt som Gesandt til den tyske
Kejser Rudolf II og gjorde et saadant Indtryk,
at Vilhelm af Oranien senere omtalte ham som
den største Statsmand, han havde kendt. 1580
trak han sig tilbage fra Hoffet til Wilton, hvor
han boede hos sin Søster, Grevinden af
Pembroke, og til hende skrev han sin berømte
Hyrderoman Arcadia, der indførte den Art
Digtning i den eng. Litt. Fra samme Tid
skriver sig hans Apologie for Poetrie, først trykt
1595, i hvilken han forsvarer Poesien mod
Puritanernes Angreb, men ogsaa viser sig som en
ganske ensidig Beundrer af Oldtiden. 1591
udkom hans Astrophel and Stella, en Række
Sonetter, rettede til en gift Dame, Penelope Rich,
hvem han havde kendt længe før hendes
Giftermaal, cg hvem han her besynger som sin
Elskede. Disse Sonetter bidrog i høj Grad til
at fremkalde andre Samlinger af samme Slags
og har bl. a. ogsaa haft Indflydelse paa
Shakespeare’s Sonetter. 1584 giftede S. sig; men
allerede Aaret efter gik han til Hæren i Flandern,
og her fik han i Slaget ved Zütphen det Saar,
der kort efter blev hans Død. Han stod for sin
Samtids Bevidsthed som en Ridder uden Frygt
og Dadel, og hans Død vakte Sorg over hele
England, og omkr. 200 Elegier saa Lyset i den
Anledning. I sin Adonais anbringer Shelley ham
bl. inheritors of unfulfilled renown. S.’s
Værker udkom 1725 i 3 Bd i London. Senere er
Miscellaneous Works udgivet af Gray (Oxford
1829, ny Udg. 1893). Complete Works er udg.
af Grosart (3 Bd, 1877). I English Reprints har
Arber optrykt hans Apologie for Poetrie (1868).
(Litt.: Fox Boume, Memoir of Sir Ph. S.
[1862 og en kortere Biografi 1891]; Lloyd,
Life of Sir Ph. S. [1862]; J. A. Symonds,
Sir Ph. S. [i Serien English Men of Letters,
1887] og i Jusserand’s English Novel in Ihe
Time of Shakespeare
[1890]).
(T. L). I. O.

Sidon, fønikisk By, beliggende paa et
Forbjerg omtr. midt mellem Beirut og Tyros. S.
omtales først i Amarnabrevene, der viser, at
deres Konge, Zimrida, sluttede sig til de bag
Kysten boende Amoriter imod Ægyptens
Overherredømme. I den ældre Tid var den
Fønikiens vigtigste By, hvorfor Fønikerne i det gl.
Test, og hos Homer kaldes Sidoniere; de kom
til de gr. Kyster og anlagde Kolonier i
Nordafrika (Hippo, Gl-Karthago), men senere blev
S. overfløjet af Tyros. Derfor støttede
Assyrerne den paa Tyros’ Bekostning, men da den
gjorde Oprør mod Asarhaddon, ødelagde han
den 678 f. Kr. og bortførte Indbyggerne,
medens en ny By, Asarhaddon’s Borg,
grundlagdes i dens Nærhed. Under Perserne fik S. en
ny Blomstring, men den ødelagdes atter af
Artaxerxes Ochus 348 f. Kr.; hertil hentyder
maaske Jes. 23, 1—14. S.’s Bet. beroede paa
dens Havn, der bestod af en nordlig og en
sydlig Del, begge beskyttede af Klippeøer.
Derfor blev den Udgangspunkt for Sejladsen paa
Middelhavet og Udførselsport for de syriske
Landes Produkter. I den kristne Tid var S.
Bispesæde. Paa Korstogstiden blev den
indtaget 1111 af Balduin; fra Saladin’s Erobring
1187 var den snart under de Kristne, snart
under Muslimerne, til den endelig tilfaldt de
sidstnævnte 1291. En ny Bet. fik S. igen i 17.
Aarh. som Sæde for Druserhøvdingen Fachr
ed-Din, der skaffede sig en livlig Handel med
Europa. Nu Saidâ, en By med c. 12000 Indb.
Arkæologiske Undersøgelser har været
foretaget 1855 og fl. Gange, sidst 1920. Man har i
Kalkstens-Klipperne i Byens Nærhed fundet en
Del Nekropoler og deri fl. Sarkofager, saaledes
Kongerne Tabnit’s (nu i Konstantinopel) og
hans Søn Eshmunazar’s (nu i Paris), som
tilhører den pers. Tid. 1901 og 1903 begyndte
Udgravningen af Guden Eshmun’s Tempel.
(Litt.: Hamdi-Bei et Th. Reinach, La
nécropole royale de S.
[Paris 1892—94]; Syria
[1923—24]).
J. P.

Sidonal, der er et Salt af Kinasyre med
Diætylendiamin (Piperazin), og Ny-Sidonal, der
skal være et Kinasyreanhydrid, bruges begge i
Medicinen som Gigtmidler.
E. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free