Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 365 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siemens, Ernst Werner v. og Karl Wilhelm og Friederich - Siemens & Halske - Siemens-Martin-Proces - Siemens Regeneratorforbrænder - Siemering, Leopold Rudolf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindst kastede han sig over Elektroteknikken,
opfandt en Metode til Maaling af
Projektilhastighed ved Elektriciteten og indførte en stor
Del Forbedringer ved Telegrafen, hvortil han
benyttede
Mekanikeren
Halske, med hvem
han allierede
sig og 1847
byggede en
Fabrik til
Forarbejdelse af
Telegrafapparater.
Denne Fabrik
er, fra en
beskeden
Begyndelse, vokset til
at blive en af
de største i
Verden i
elektrotekniske
Fabrikater i
enhver Retning.
1849 byggede
S. den underjordiske Telegraflinie fra Berlin
til Frankfurt, og derefter kom en stor
Række Opfindelser, det automatiske Telegrafsystem,
polariserede Magneter, Telegrafering ved
Induktionsstrømme, det dobbelte T-Anker,
Kvægsølvmetoden ved elektriske Modstandsmaalinger,
Typehurtigskriveren, elektriske
Vandstandsmaalere og Alkoholmaalere m. m. S. anlagde i Kiel
de første Miner med elektrisk Tænding. 1866
anlagde han Berlins Rørpost, og Aaret efter
opfandt han det dynamo elektriske Princip, som
har haft saa stor Bet. for Omsætningen af mek.
til elektrisk Energi. Den indoeuropæiske
Telegraflinie er anlagt af S.

Ogsaa i videnskabelig Retning har S. ydet
vigtige Ting. Han har saaledes fundet, at Selenets
elektriske Ledningsevne er afhængig af Lyset
(1876), og givet væsentlige Bidrag til
Magnetismens Teori, Solteorien og meteorologiske Emner,
Kullets elektriske Ledningsevne m. m. Ogsaa
den tyske Patentlov har S. haft stor Indflydelse
paa, og den kendte tyske Prøve- og
Forskningsanstalt »Physikalisch-technische Reichsanstalt«
i Berlin er væsentligst tilvejebragt ved en Gave
fra ham. S. var en meget idérig og energisk
Mand, og han forstod at føre Ideerne ud i Livet.
1860 blev han Æresdoktor ved Berlins Univ.,
1874 Medlem af Videnskabernes Akademi i
Berlin og 1888 adlet. (Litt.: »W. v. S.’s
Lebenserinnerungen« [1892]; W. Jäger, »W. v. S.«
[1906]).

E. W. v. Siemens.

2) Karl Wilhelm, foreg.’s Broder, tysk
Ingeniør (1823—83). Han virkede sammen med
sin Broder og grundede 1858 i London en
Filialforretning af Broderens i Berlin. Denne Fabrik,
som ogsaa naaede en betydelig Størrelse,
beskæftigede sig væsentlig med elektriske Kabler
og Telegrafapparater. Ogsaa i Jernindustrien
har S. været virksom og indført en Del
Forbedringer ved Fremstillingen af Staal. Han
grundede 1867 et Staalstøberi i Birmingham og
1869 Landore S. steel works. Han har tillige
gjort en Del Opfindelser i Elektroteknikken,
dels i Forbindelse med Broderen og dels alene.
Han arbejdede sammen med nedennævnte
Broder Friedrich paa Regenerationsovne. Han blev
1862 Medlem af Royal Society og ophøjedes 1883
i den eng. Adelsstand. Hovedværk: On the
conversion of heat into mechanical effect (1852).

3) Friedrich, foreg.’s Broder, f. 8. Decbr
1826 i Mentzendorf ved Lübeck, d. 26. Maj 1904.
Han blev særlig kendt ved sine Opfindelser
af Regenerationsovne, hvorved forstaas Ovne,
hvori Varmen fra de afgaaede
Forbrændingsprodukter bringes til Nytte for Ovnen. Det
samme Princip har han ogsaa anvendt i
Belysningsøjemed ved sine i hin Tid kendte
Regenerativgasbrændere. Sine Opfindelser paa
Varmeteknikkens Omraade har han særlig udnyttet i
Glasindustrien. Han ejede store Glasfabrikker i
Tyskland.
(J. W.-H.). A. W. M.

Siemens & Halske [’zi.m_əns-], verdenskendt
tysk Firma til Fabrikationen af elektriske og
elektrotekniske Apparater og Maskiner.
Grundlagt 1847 af E. W. von Siemens (s. d.) sammen
med Mekanikeren Halske; denne udtraadte 1868
ai; Firmaet. 1903 forenedes
»Schuckert«-Værkerne med S. & H. Firmaet har Filialer og
Repræsentanter overalt i Verden.
A. W. M.

Siemens-Martin-Proces [’zi.m_əns-mar’tæ-]
kaldes Martinprocessen (s. d.) ofte uden
for Frankrig efter Siemens, Opfinderen af den
Ovn, i hvilken Martinprocessen foregaar. S.
benævnes ogsaa Martin-Siemens-Proces.
E. Su.

Siemens Regeneratorforbrænder
[’zi.m_əns-], se Gas.

Siemering [’zi.m_əreŋ], Leopold Rudolf,
tysk Billedhugger, f. 10. Aug. 1835 i Königsberg,
d. 23. Jan. 1905 i Berlin. Han studerede paa sin
Fødebys Akademi og under Bläser i Berlin,
udførte til en Beg. adskillig dekorativ Plastik
(saaledes til Königsberg-Univ.) og dyrkede
fortrinsvis mytol. Emner (1860 den smukke Statue
»Penelope«). Tyskernes Sejr bragte Fart og ny
Emner til hans Kunst, og i fl. Værker gav han
med heldigt Greb den nationale Stolthed dens
monumentale Udtryk. Kunsthistorisk indtager S.
en Mellemstilling mellem Rauch og den senere
»Naturalisme«. Han støtter sig stærkt til den
Rauch’ske Overlevering og søger sin Styrke i
sine Arbejders monumentale Holdning, men
stræber mod mere levende, virkelighedstro
Skildring. Hans til Sejrsindtoget i Berlin
modelerede Relief vakte overordentlig Bifald; for
Marienburg udførte han Monumentet over
Frederik den Store (med de fire Stormestere om
Sokkelen, 1877); 1888 afsløredes hans populæreste
Arbejde: det ret overlæssede Sejrsmindesmærke
i Leipzig i Bronze (foroven Germania, om
Sokkelen den siddende Kejser Vilhelm — samme
Motiv: den siddende Kejser, Ungdomsarbejde i
Marmor, Børsen, Berlin — og de fire kolossale
Rytterfigurer af Kejser Frederik, Kongen af Sachsen,
Bismarck og Moltke, en djærv og karakterfuld
Portrætkunst), 1897 »Vilhelm I« for Magdeburg,
1903 Monumentet i Bielefeld for Bismarck og s.
A. et Mindesmærke for Haydn-Mozart-Beethoven
i Thiergarten i Berlin. Til S.’s bedste Arbejder
hører Gräfe-Monumentet i Berlin 1882
(Bronzestatuen af Gräfe og de to farvede Majolikafriser
i fin Flad-Reliefstil); han indledede hermed de
første Forsøg paa farvet Formkunst i Berlin.
Endvidere Luther-Monumentet i Eisleben (1883),
den kolossale Rytterstatue i Bronze af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>