- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
366

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siemering, Leopold Rudolf - Siemianowice - Siemienski, Lucyan - Siemiradzki, Henryk - Siena

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Washington for Philadelphia (1897) m. m. (Litt.: A.
Daun
, »S.« [1906]; G. Brandes, Saml.
Skrifter, XIV).
A. Hk.

Siemianowice [sjæmja’nåvisə], tysk
Siemianowitz, By i polsk Vojvodi Slask nær
ved den tyske Grænse. (1921) 18438 Indb.
Stenkulsbrydning.
N. H. J.

Siemienski [sjæ’mjsenski], Lucyan, polsk i
Forf. og Publicist, f. 1809 i Galizien, d. 1878,
deltog efter et Par Aars Studier af orientalske
Sprog i Odessa i det polske Oprør mod
Russerne 1830—31 og levede siden i Landflygtighed,
indtil han slog sig ned i Krakov og grundede
det ansete Blad »Czas« (»Tiden«) 1848. Som
Digter optraadte S. først med en Oversættelse
af det tschekk. »Königinhoferhaandskriftet«
(1836); af hans egne Digte mærkes »Trąby w
Dnieprze« (»Basunstød ved Dnjepr«) og en Del
i Folkevisetone holdte »Legendy polskie,
ruskie i litewskie« (1845); han udførte ogsaa
mønsterværdige Oversættelser af Horatius’
Oder (1869) og Odysseen (1873). Som
Prosaforfatter er han særlig kendt ved sin
overordentlig populære polske Historie: »Wieczora
pod lipą« (»Aftener under Linden«) og for sine
alrige litterære og kritiske Artikler, i hvilke
han fremstod som sin Tids mest fremragende
Essayist, og som er bleven samlet i »Portrety
literackie« (»Litterære Portrætter«, 1865—75);
desuden udgav han en Del Romaner. Et
Udvalg af hans Arbejder udgaves 1881—82 i
Warszawa i 10 Bd.
A. K.

Siemiradzki [sjæmi’ratski], Henryk, polsk
Maler, f. 15. Novbr 1843 i Charkow (Grodno), d.
23. Aug. 1902 paa sit Gods i Russisk-Polen. S.
havde allerede vundet Anseelse som Maler i
Petrograd, hvor han paa Akademiet drev sine
første Kunststudier, da han 1870 rejste paa
Studierejse til Frankrig og Tyskland. I Paris lagde
han sig efter kraftig malerisk Foredrag;
samme Veje fulgte han i München, hvor han i
længere Tid arbejdede under Piloty. Derefter tog
han (1872) Ophold i Rom. Hans første større
Historiemaleri var »Alexander den Store og
Lægen Philippos« (1870), der vakte megen Opsigt.
Ogsaa i sine senere Arbejder fremdrog han
fornemmelig Tildragelser fra gr.-rom. Oldtidsliv
(ell. fra det ny Test.). Hans herskende Evne —
Styrke og Svaghed — viser sig her at være
Effekten, i Farve og Belysning, i Iscenesættelse og
i Figurernes Miner og Lader; han ynder at
tumle med mange Figurer, ogsaa hvor Emnet
slet ikke kræver det (f. Eks. »Christus og
Horkvinden« [1871]), og tiltvinger sig ofte
Beskuerens Opmærksomhed ved ret sensationelle
Emner. Hans berømteste Arbejde er det mægtige
»Nero’s levende Fakler« (1876, Krakovs
Nationalgal.); ogsaa »Fryne’s Bad« (1888) var et godt
tilrettelagt Sensationsnummer. Andre Værker:
»Sværddans« (1880), »Christus hos Maria og
Martha« (1886), »Et elskende Par i Pompeji, Elegi«
(1876), »Chopin hos Fyrst Radzivil« (1887),
»Isauriske Sørøvere sælger deres Bytte« (1889)
etc. Til Frelserskirken i Moskva udførte S.
Vægmalerier.
A. Hk.

Siena [’siæna], 1) Provins i Mellemitalien,
Landskabet Toscana, grænser mod N. til Prov.
Firenze, mod NØ. til Arezzo, mod Ø. til
Perugia, mod S. til Rom, mod SV. til Grosseto og
mod V. til Pisa. Arealet er 3812 km2 med (1921)
247668 Indb. ell. 65 paa 1 km2. S. har et
bjergfuldt Terrain, liggende mellem et Par Udløbere
fra Apenninerne mod Ø. og de saakaldte
toskanske Subapenniner mod V. S. er højest mod
Syd, hvor Monte Amiata paa Grænsen til
Grosseto hæver sig til 1734 m, og undtages denne
isolerede Kegle af Trakyt, er S. ingensteds
højere end 1147 m. Fraregnet den nordvestlige
Del, der afvandes af Arnos Tilløb Elsa, og den
sydøstlige, der gennem Chiana Romana og
Paglia staar i Forbindelse med Tiber, hører S. til
Ombrones Strømomraade. Denne Flod
udspringer paa Monti Chianti i den nordlige Del af S.
og optager her Tilløbene Arbia, Mersa og Orcia.
Omkr. disse Floder og talrige mindre Vandløb
strækker sig mellem de lave Bjerge et Net af
frugtbare og smukke Dale, hvor der drives en
betydelig Avl af Hvede, Majs, Vin og Oliven.
Den sydligste Del af S. ell. det mellemste Parti
af Val di Chiana var tidligere en sumpet og
usund Egn, men er nu blevet et frugtbart og
veldyrket Dalstrøg, og fra dets vestlige Naboegn
fra Højene ved Montepulciano faas en af
Toscanas ypperste Vhisorter. Fl. Steder i S. drives
Silkeavl. Uden for Dalene er Frugtbarheden dog
som Regel ikke stor, og Faare- og Svineavl
spiller her en større Rolle end Agerbrug. Af
Mineraler findes kun Lignit samt Antimon. Den
industrielle Virksomhed er ringe, og det samme
gælder Handelen. Af Køreveje har S. et temmelig
fuldstændigt og ret vel vedligeholdt Net.
Foruden af et Par lokale Baner gennemskæres S.
af Linien Empoli—S.—Chiusi. Provinsen deles i
2 Kredse, S. og Montepulciano, og 37
Kommuner.

2) Hovedstaden S. ligger 50 km S. f.
Firenze, 185 km NNV. f. Rom og 340 m o. H.
(1921) 43875 Indb. Liggende paa et tretoppet
Højdedrag, hvis Fod bades af et Par Smaafloder,
og hvorfra Byen ganske behersker Omegnen,
frembyder den et særdeles malerisk Skue, og
den har et sundt og frisk Klima. Gaderne er
snævre og hyppig meget stejle, og hele Byen
omgives af en 6500 m lang Mur, der er opført
i første Halvdel af 13. Aarh. paa et Tidspunkt,
da S. havde 60—70000 Indb. Nutildags er store
Partier inden for Murene ubebyggede og optages
af Kornmarker ell. Olivenlunde, og intet giver
et mere levende Indtryk af Byens Tilbagegang.
Fra den centrale Plads, Piazza del Campo ell.
Piazza Vittorio Emanuele, udstraaler Byen i
hovedsagelig 3 Retninger, og falder i 3
naturlige Dele: Terzo di Citta i SV., Terzo di S.
Martino i SØ. og Terzo di Camollia i N. Sin
nuv. Bet. skylder den ikke Industri og Handel,
men alene sine Kunstskatte fra Fortiden. For
Kendskabet til den ital. Kunst fra 13. til 16.
Aarh. spiller S. en Hovedrolle ved Siden af Rom,
Firenze og Venedig. Bl. dens c. 60 Kirker er
der fl. udmærket smukke. Særlig fremhæves
Domkirken, Chiesa Metropolitana, der ligger
paa Byens højeste Punkt, hvor der i Oldtiden
skal have staaet et Diana-Tempel. Domkirken er
bygget i 13. og 14. Aarh. og betegner særlig ved
sin rigtdekorerede Vestfacade et Højdepunkt i
den ital. Gotik. Modellen til Bygningen skyldes
Giovanni Pisano; men paa Kirkens Udsmykning
har talrige Kunstnere arbejdet. Bygningen er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free