- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
369

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sierra-Leone - Sierra Madre - Sierra Mojada - Sierra Morena - Sierra Nevada - Sierra Nevada de Mérida - Sierra Nevada de Santa Marta - Sierre - Siesbye, Gottlieb - Siesbye, Oskar - Siesta - Siestrzencewicz, Stanislaus - sieur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kolonien Navn. De vigtigste Floder er Rokelle og
Scarcies. Kyststrækningerne paa Fastlandet
er de fleste Steder lave og sumpede, hvor store
Dyndmasser blottes ved Ebbetid; længere inde
i Landet højner det sig og er dækket af yppig
tropisk Plantevækst. Der udføres især
Palmekerner, Palmeolie, Kolanødder, Piassava, Huder
og Ris, medens der indføres Bomuldstøjer, Kul,
Jern, Tobak. Hovedstaden Fretown, der er
beliggende paa selve S.-L.-Halvøen, har den
bedste og mest søgte Havn i Britisk Vestafrika.
En Jernbanelinie fører fra Freetown ind i
Landet til Pendembu med en Sidelinie fra Boia til
Kamabai. Klimaet er ganske overordentlig
usundt og næsten dødbringende for Europæere,
særlig omkring Hovedstaden Freetown (c.
30000 Indb.). — S.-Kysten blev allerede i Midten
af 15. Aarh. besøgt af port. Søfarere. Kolonien
blev grundlagt 1787 af eng. Filantroper for at
optage frigivne amer. Negerslaver. I Beg. blev
den administreret af et Selskab; 1808 blev den
eng. Kronkoloni og senere udvidet, f. Eks. 1860
med Øen Sherbro og 1896 med Protektoratet.
Negerbefolkningen er af meget blandet
Herkomst, idet den fortrinsvis bestaar af tidligere
Slaver og deres Efterkommere; mange er opr.
tagne under de fr. og eng. Krigsskibes Jagt paa
Slaveskibene i disse Farvande, især 1830—48.
Efter at være førte til S. blev Slaverne givet fri
og fik anvist Land til Dyrkning; men de fleste
har kun liden Sans for stadigt Arbejde,
hvorimod mange er snu Handelsfolk; de fleste
bekender sig til den protestantiske Religions
forskellige Sekter som Wesleyanere, Anglikanere
o. a. Landet er administrativt delt i 3 Provinser,
styrede af Provincial Commissioners. Kolonien
er en Kronkoloni med et Raad, dels valgt, dels
udnævnt af Kronen, som har fuld
Lovgivningsmagt saavel for Kolonien som for Protektoratet.
C. A.

Sierra Madre [’siær.a-’maðræ]. Benævnelse,
der betyder Moder- ell. Hovedbjerge, og som
i Mexiko og Colorado i U. S. A. anvendes om
forskellige Kæder. Mest kendt er dog Navnet
S. M. om den vestlige Rand af det mexikanske
Plateau, som adskiller Højsletten fra de
maritime Stater Sinaloa og Sonora, samt om det
1350 m høje S.-M. Plateau, der som en
Fortsættelse af Chihuahuas Højslette ligger paa
Grænsen af Mexiko og New Mexiko i U. S. A.,
og endelig den østlige S. M., der danner det
mexikanske Plateaus Østrand.
(H. P. S.). M. V.

Sierra Mojada [’siær.a-må’kaða], lavt
Bjergdrag i Staten Coahuila i den nordostlige Del
af Mexiko. Ø. f. Bolson de Mapimi strækker
det sig i nordvestlig Retning hen imod
Grænsen af Chihuahua. 1879 udgjorde Egnen om
S. M. en kort Tid Territoriet S. M. uden
Forbindelse med Coahuila.
(H. P. S.). M. V.

Sierra Morena [’siær.a-må’ræna], se Morena.

Sierra Nevada [’siær.a-næ’waða], se
Nevada.

Sierra Nevada de Mérida [’siær.a-næ’waða-
ðæ-’mæriða], en af de mange parallelle Kæder,
hvoraf Cordillera de Merida i det vestlige
Venezuela bestaar. Den har fem sneklædte Toppe,
af hvilken Picho de Concha og Pico Coluna
begge naar en Højde af c. 4700 m. Snegrænsen
ligger ved c. 4400 m.
M. V.

Sierra Nevada de Santa Marta
[’siær.a-næ’waða-], isoleret Bjerggruppe i Colombia,
hæver sig stejlt op fra Atlanterhavets Kyst og
fra de lave Egne mod Vest og Syd. Det er et
vildt Bjergland, furet af dybe Dale, som
gennemstrømmes af brusende Bække. Af de 11
Toppe naar den højeste 5100 m og bærer
en lille Gletscher. Mod N. bestaar
Fjeldgrunden af Granit, Gnejs o. a. krystallinske Skifre,
i Midten af Eruptivbjergarter, navnlig Diorit,
Porfyr og Diabas, mod Syd af røde Sandsten.
Ordningen i Bælter fra Ø. til V. tyder paa, at
disse Bjerge maaske er en Ruin af samme gl.
Kædesystem som Venezuelas Kystbjerge.
Nordsiden af Bjergene har i større Højde rigelig
Regn, og i en Højde af over 1700 m findes
yppige Skove, medens Sydsiden er tør.
M. V.

Sierre, se Siders.

Siesbye [’sis-], Gottlieb, dansk Redaktør
og Digter, f. 4. Maj 1803 i Kbhvn, d. 28. Novbr
1884, var af jød. Slægt og blev 1826
Skomagermester i sin Fødeby, men opgav omtr. 1840 sit
Haandværk for helt at hengive sig til litterære
Sysler. Allerede 1825 udgav han en Samling
»Lyriske Forsøg« og skrev senere mange
politiske Digte og Sange til Majfester o. l.
Lejligheder (senere samlede i »Politisk-poetisk
Nytaarsgave«, 3 Aarg., 1839—43). Han var nemlig
tidlig grebet af Frihedsrøret og udgav 1839—40
»Folkevennen, en Tidende for Borgere og
borgerlig sindede«. Særlig gav han sig af med at
anmelde Teater, Musik og Kunst, hvad han i
en lang Aarrække gjorde med Indsigt og Smag.
1847 blev han Medarbejder ved »Flyveposten«,
købte det 1852 sammen med J. Davidsen og
ledede det som et Blad for den lavere
Middelstand i helstatlig og konservativ Retning, men
tilsatte derved efterhaanden sin Formue og
maatte 1870 opgive det. Et Udvalg af hans
Digte »Ved Tid og Lejlighed« udkom 1871.
E. E.

Siesbye [’sis-], Oskar, dansk Filolog, f. i
Æbeltoft 19. Juli 1833, d. i Kbhvn 16. Decbr
1913. Han blev Student 1849 og tog
filologisk-historisk Embedseksamen 1856. 1871 blev det
ham overdraget at holde Forelæsninger og
Øvelser ved Kbhvn’s Univ. Efter 1876 at være
blevet kreeret til Æresdoktor, virkede han
nogle Aar som Privatdocent, indtil det 1882 paa ny
blev ham overdraget at holde Forelæsninger og
Øvelser. Foruden sit Hovedfag, den klassiske
Filologi, har han ogsaa ivrig studeret den
danske Litteratur, særlig fra dens sproglige Side.
Han har offentliggjort forsk. Afh. i Tidsskrifter
som »Nordisk Tidsskrift for Filologi«, »Dania«
m. fl. St. og besørget 8. Udg. af Madvig’s lat.
Sproglære. Hans personlige Indflydelse paa
yngre Videnskabsmænd, hvem han har staaet
bi paa mange Maader, har været af stor Bet.
H. H. R.

Siesta [’siæsta] (sp.), Middagsro,
Middagssøvn, af lat. sexta (hora), den 6. Time, ɔ: efter
Solopgang.
E. G.

Siestrzencewicz [sjæzdrзæn’tsævit∫],
Stanislaus, polsk Kirkemand, opr. Kalvinist,
senere rom. Katolik, lydigt Redskab for
Kejserinde Katharina II. S. blev Titularbiskop i Wilna
og senere, 1784, Ærkebiskop i Mohilew.
A. Th. J.

sieur [siö.r] (fr.), Diminutiv af monsieur,
Herre. Smlg. seigneur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free