- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
373

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigebert fra Gembloux - Sigeion - Sigel, Franz - Siger - Sigerdriva - Sigerlame - Sigersted - Sigfader - Sigfrid - Siggeir - Siggen - Sighisoara - Sighvat Skjald - Sighvatr Sturluson - Sighælt - Sigillaria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Levnedsskildring af Biskop Dietrich af Metz
og af Wicbert, Grundlæggeren af Gembloux,
desuden sit Klosters Historie, den lærde
velordnede Verdenskrønike Chronicon fra
381—1111, var for sin Tid et Kunstværk, men er for
Nutiden kun uvæsentlig som Kilde og beretter
kun lidt fra S.’s egen Tid. (Litt.: Hirsch,
De vita Sigeberti).
(J. L.).

Sigeion [si’gæ^iån] kaldtes i Oldtiden et
Forbjerg og en By paa Lilleasiens Kyst tæt uden
for Udløbet af Hellespont ved det nuværende
Jenischehr.
H. H. R.

Sigel Czi.gal], Franz, tysk
Revolutionsmand og nordamerikansk General (1824—1902),
blev 1844 Løjtnant i Badens Hær, men sluttede
sig Apr. 1848 til Hecker’s republikanske
Friskaretog og maatte derefter flygte udenlands.
I Foraaret 1849 vendte han tilbage, sluttede sig
straks til den ny Revolution og viste senere
ikke ringe Dygtighed under Kampene i Pfalz;
efter Oprørets Nederlag drog han til Schweiz,
derfra til London og 1852 til Nordamerika,
hvor han søgte sit Underhold som Lærer i
St Louis i Missouri. Ved Borgerkrigens Udbrud
1861 blev han Oberst for et Regiment tyske
Frivillige, udmærkede sig og blev Marts n. A.
Brigadegeneral paa et Tog til Arkansas, kaldtes
derfra til Virginia og dækkede Hærens
Tilbagetog efter det ulykkelige Slag ved Bulls-Run i
Aug. s. A. 1864 gjorde han Tjeneste i
Vestvirginia og fik Afsked Maj 1865 efter Krigens
Slutning. Han var en kort Tid Redaktor i
Baltimore, men fik 1866 et Embede i New York.
Han var en af sine Landsmænds politiske
Ledere, sluttede sig 1876 til det demokratiske
Parti, men vendte 1896 tilbage til det
republikanske. Af Unionsregeringen fik han en
Aarpenge for sin Deltagelse i Borgerkrigen. Hans
»Denkwürdigkeiten« udkom 1904 i Mannheim.
E. E.

Siger, dansk Sagnkonge, d. s. s. Sigar.

Sigerdriva (oldn. Sigrdrif, og mindre rigtig
-drifa; Navnet betyder egl.
»Kampfremskyndende«), Valkyrie, der sover paa Hindar-Fjeld og
vækkes af Sigurd Faavnesbane.
(A. O.). G. K-n.

Sigerlame, Sagnkonge, nævnes i
Hervarar-Saga som Søn af Odin; Fader til Svaverlame.
(A. O.). H. El.

Sigersted, Landsby paa Sjælland, nær ved
Ringsted; berømt ved, at Sagnet om Hagbard
og Signe i tidlig Tid har været knyttet til
Stedet; formodentlig er ogsaa de til Grund for
Sagnet liggende Begivenheder foregaaede der.
Sigarsstaðir forekommer allerede i Oldkvad
som berømt dansk Kongesæde Side om Side
med Ringsted. Paa Absalon’s Tid viste man
endnu en Højning ved Byen, hvor Kong Sigar’s
Gaard havde ligget, en oppløjet Bjælke toges
for Levning af den; endvidere vistes en
Sænkning N. f. Byen, Valbrønd, hvor alle de faldne
blev kastede ved Hake’s Sejr over Kong Sigar;
desuden en Hake-Høj nede ved Susaaen,
omgiven af mindre Høje: her skulde Hake og hans
Mænd ligge begravet efter at de var
overvundne af Sigar’s Søn Sigvald. Senere blev
Stedsagnene opspædte ved Kendskab til
Folkevisen; man vidste nu at udpege Stedet for
Signe’s Jomfrubur og Ternens Straf, Hake-Højen
blev misforstaaet som Hagbard’s Galgebakke;
og senere Præstetradition fra Slutn. af 18,
Aarh. pyntede endnu yderligere paa
Beretningen. Jfr. Siklinge-Slægten. (Litt.: P.
Severinsen
, »Sigar-Sagnets Stednavne hos
Saxo« [»Sorø Amts hist. Samfunds Aarbog«]
1917, S. 3—29).
(A. O.). H. El.

Sigfader (ɔ: Kamp-Fader), i nord. Mytologi
et Navn paa Odin.
(A. O.). G. K-n.

Sigfrid, tysk Mandsnavn; særlig Betegnelse
for den gotiske Folkestammes største Helt (»der
hörnerne S.«, den hornklædte, usaarlige S. Paa
nord. Grund blev denne Helt (i Volsungasaga)
kaldet Sigurd, med et andet, men beslægtet
Navn; selve Navnet S. synes ikke at have været
i Brug her i Oldtiden, men kom senere ind; isl.
Sigfrøðr, Sigrøðr; gennem middelnedertysk som
Familienavn Seifert.
(A. O.). G. K-n.

Siggeir, nordisk Sagnkonge, se Sigmund
og Signy 2).

Siggen er et bornholmsk Navn for Unglaksen
og for smaa Ørreder i den blanke Dragt
(Blankørred).
Ad. J.

Sighisoara [’sigiswara?], ung. Segesvar,
tysk Schässburg, Hovedstad i rum. Dept
(Judet) Tarnava-Mica, Transsylvanien, ligger i
en malerisk Dal, 65 km NØ. f. Sibiu, omgivet
af Skov, Vin- og Frugthaver. 12O0O Indb. S.
bestaar af den gamle paa et stejlt Bjerg
byggede, til Dels endnu med Ringmur omgivne
øvre Stad og den lavere liggende ny nedre
Stad. S. har 4 Kirker, en evangelisk-teologisk
Læreanstalt, Gymnasium samt Bomulds-,
Klæde- og Lærredsvæveri og i Omegnen stærk
Frugtdyrkning.
N. H. J.

Sighvat Skjald, se Sigvatr.

Sighvatr Sturluson, islandsk Høvding, en
af Hvamm-Sturla’s berømte Sønner, Broder til
Snorri Sturluson, f. 1170, d. 21. Aug. 1238. Han
optraadte ved fl. Lejligheder som en af Landets
første Høvdinger, men hans Magt blev først
betydelig, da han 1213 fik to Godedommer i
Eyafjorden paa Nordlandet. S. S. var en
ærgerrig og begavet Mand, der ved alle mulige
Midler forstod at øge sin Magt. Han blev flere
Gange indviklet i Stridigheder, navnlig med
Biskop Gudmundr Arason. Da Biskoppens Mænd
havde dræbt S. S.’s ældste Søn Tumi, tog
han Biskoppen til Fange og tvang ham til at
rejse til Norge (1222). 1234 var Forholdet
mellem S. S. og Høvdingen i Skagafjorden Kolbeinn
Arnórsson meget spændt. De mødtes med 1200
Mand paa Flatatunga, en Kamp syntes
uundgaaelig, men det lykkedes dog at stifte Fred imellem
dem. Da S. S.’s Søn Sturla leverede det blodige
Slag paa Bær og undertvang sig Borgarfjorden
(1237), spottede S. S. ham for hans overmodige
Fremfærd, men gjorde ikke alvorligt Forsøg
paa at holde ham igen. Derimod sluttede han
sig, maaske tvunget af Forholdene, til ham og
faldt med ham og flere af sine Sønner i
Kampen paa Ørlygsstaðir. (Litt.: »Sturlunga saga«;
»Biskupa sögur«, I; Fredrik Paasche,
»Snorre Sturlason og Sturlungerne« [Oslo 1922]).
B. Th. M.

Sighælt er et lokalt Navn for Hælten
(Corogonus lavaretus); se Laksefisk.

Sigillaria ell. Segltræ, træagtige Plante
af ulvefodlignende Habitus, der levede i Stenkul-
og Perm-Perioderne. De indtil 30 m høje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free