- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
380

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signalvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Signalposter. Signalerne blev paa
Liverpool—Manchester Banen til en Beg. givet med Haandflag,
men ved de faste Poster paa Linien og
Stationerne kom man snart ind paa at anbringe
fast-staaende Signalindretninger med Tegn for de
tre Signalbegreber »Stop«, »Kør langsomt« og
»Kør«. Signalernes Bet. blev i nogen Grad
ændret ved Indførelsen af den elektriske Telegraf
og den faste Blokordning, der betegnes som
»Kørsel i Rumafstand« (se Bloksystem, S.
452). Hvor denne raader, maa et Signal, der
sættes paa »Stop« bag et forbikørende Tog, ikke
atter sættes paa »Kør«, før Toget er naaet forbi
den næste Signalpost og er dækket af
»Stop«-Signal der. Tidligere angav Signalerne egl blot,
hvor lang Tid der var forløbet efter den
forudgaaende Togpassage, nu fik de virkelig at
udtrykke, om Strækningen var fri ell. spærret.
Men der blev derved kun Brug for Begreberne
»Stop« og »Kør«, og Signalbegrebet »Kør
langsomt« bortfaldt herefter som overflødigt. Ved
Indførelsen af de faste Signalindretninger blev
der sat Skel mellem de faste Signalposter, som
Stationer, Blokposter m. m., og de midlertidige
Signalposter paa Steder, hvor Banen — f. Eks.
som Følge af Sporarbejder — forbigaaende er
ufarbar ell. dog i en Tilstand, der kræver
Nedsættelse af Kørehastigheden. Her bibeholdtes
Signaler med Haandflag og lgn. transportable
Signalmidler, og de tre opr. Signalbegreber
»Stop«, »Kør langsomt« og »Kør«. — Det
saaledes udviklede Signalsystem overførtes fra
England til Belgien og Frankrig saavel som til
Nordamerika, hvorimod man i Tyskland til en
Begyndelse søgte frem ad andre Veje. De tyske
Baner udstyredes med en Række signalgivende
Vogterposter, der delte Strækningerne mellem
sig, og hver havde Ansvar for sit Stykke. Naar
der ventedes et Tog, eftersaa Posten
Strækningsstykket og lukkede Ledene ved
Vejoverskæringerne, og først naar den saaledes havde
forvisset sig om, at Banen var i Orden, maatte den
vise »Kør« (se Bevogtning, Jernbanernes,
S. 151). Signalerne skulde da her ikke blot
dække Togene mod hinanden, men som
Bane-Tilstands-Signaler tillige give
Oplysning om Banens Tilstand, altsaa angive for
Lokomotivføreren, om Sporet var frit og
farbart. I mange Tilfælde blev Vogterposterne lagt
saa tæt, at der kunde ses fra den ene til den
anden, og Signalerne benyttedes da som en
gennemgaaende optisk Telegraf (se Telegraf,
optisk, paa Jernbaner). De gjaldt da ikke blot
for Togene, men ogsaa for Naboposterne,
saaledes at f. Eks. Signalet »Kør« ved en
Vogterpost for den efterfølgende var at opfatte som et
Meldingssignal med Bet. »Tog kommer«. De
elektriske Telegraf- og Ringesystemer
overflødiggjorde og fortrængte snart den gennemgaaende
optiske Telegraf, men den principielle
Sondring mellem Bane-Tilstands-Signaler og
Dækningssignaler (s. d.) er endnu kendelig i
det tyske Riges første fælles Signalreglement af
1875 og ophævedes først i Signalreglementet af
1892. — Af de danske Baner havde de jyske
opr. et Signalsystem af den eng. Type, og de
sjællandske et Signalsystem af den tyske;
Strækningerne Kbhvn—Roskilde og
Kbhvn—Klampenborg forsynedes ved Anlægget med
gennemgaaende optisk Telegraf. Statsbanernes første
fælles Signalreglement af 1890 danner et
Kompromis mellem de to Systemer; en nøjere
Sammensmeltning udførtes ved Signalreglementet
af 1903, der fjernede den sidste Rest af et
oprindeligt Tilstandssignal.

2) Mastesignaler, a.
Mastesignalets Udvikling. De første faststaaende
Signalindretninger paa de eng. Baner var
omdrejelige Skivesignaler. Paa Liverpool—Manchester
Banen var Skiverne malede røde paa den ene
Side og grønne paa den anden; naar den røde
Side vendtes mod Toget, var det Signal for
»Stop«, naar den grønne Side vendtes til, var
det Signal »Forsigtig«, og naar Skiven viste
Kant, altsaa stod parallel med Sporet, var det
Signal for »Kør«. Imidlertid er Skivesignaler
ofte vanskelige at opfatte, og Grundlaget for et
optisk Signalsystem var i Forvejen klarlagt ved
Brødrene Chappe’s Undersøgelser, der 1792
førte til Bygningen af den bekendte
Vingetelegraf fra Paris til Lille. Vingetelegrafens
Principper blev fulgt i Semaforen (ɔ:
Tegnbæreren), den maritime Telegraf, og med denne som
Forbillede indførtes Armsignalet 1842 paa den
eng. Croydon Bane. Det bestod af en Mast
med en bevægelig Arm, hvis vandrette Stilling
betød »Stop«, som skraat nedadrettet viste
»Forsigtig«, og som hængende ned langs Masten
gav Signal for »Kør«. Det nye Jernbanesignal
fandt i Løbet af faa Aar alm. Udbredelse paa de
eng. Linier. — Signalgivning i Mørke blev med
den stigende Trafik meget hurtigt paakrævet,
og man anvendte herved ganske naturligt
Lyssignaler, der blev givet med Lygter med farvet
Glas. Spørgsmaalet var i sin Tid undersøgt af
Brødrene Chappe, der paaviste, at rødt og
grønt har den største Synlighedslængde, og
disse Lys, som af den Grund blev Skibsfartens
Lanternefarver, er af samme Grund optaget i
Jernbanernes Signalvæsen. Som det tydeligste
Signal valgte man i England rødt til
Betydningen »Stop«, og det næsttydeligste, grønt, til
Betydningen »Forsigtig«, medens det hvide Lys
fik Betydningen »Kør«. — Det saaledes dannede
Jernbanesignal havde imidlertid den Mangel, at
»Kør«-Signalet, der gaves ved Dag med en
nedadhængende Arm og i Mørke ved hvidt
Lys, ikke havde noget tilstrækkelig særpræget
Tegnudtryk, men nærmest maatte betragtes som
værende: intet Signal. Da derfor Blokdriftens
Indførelse gjorde »Forsigtig«-Signalet
overflødigt som Mastesignal, blev »Kør«-Signalet
naturligt Arving til dette Signaltegn: den skraat
rettede Vinge og det grønne Lys. — Signalerne paa
de tyske Baner udgjorde opr. et Virvar af de
forsk. Typer — Master med ophejselige Kurve,
Skiver og Flag, der i Mørke erstattedes med
Lygter, omdrejelige Skiver o. s. v. Vingesignalet
fandt fra først af ikke megen Anvendelse, men
i Løbet af 70’erne trængte det endeligt igennem,
dog med den Forandring, at Vingen set fra
Toget i Tyskland kom til at vise til Højre fra
Masten og ikke som i England til Venstre, en
Omstændighed, der staar i Forbindelse med, at
Tog paa dobbeltsporet Bane i Tyskland kører
paa højre Spor, men i England paa venstre.
— Paa de sjællandske Baner brugtes til en
Beg. Kurve- og Vingesignaler af den tyske Type,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free