- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
381

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signalvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa de jyske Baner derimod et Stationssignal af
den eng. Type med Stillinger kun for »Stop« og
»Kør«. Dette blev imidlertid ved Midten af
70’erne omdannet til et Tre-Stillings-Signal med
to Signaler for »Kør«, nemlig »Kør frem« for
standsende Tog, og »Kør igennem« for Tog, der
ikke skulde standse paa Stationen. Ved
Indførelsen af det fælles Signalreglement af 1890
antog man Mastesignalerne af den nye tyske
Type med Armen til højre for Masten under
Bibeholdelse af det særlige
Gennemkørselssignal. Dette er siden blevet staaende som en
dansk Ejendommelighed.

b. Distancesignalet. De første
Mastesignaler blev indstillede med Haandtag
forneden paa Mastefoden, og da Signalerne, for at
opnaa bedre Synlighedsforhold, ofte opstilledes
i Afstand fra Signalposterne, maatte
Signalpasseren derfor tilbagelægge Vejstrækningen frem
og tilbage, hver Gang et Signal skulde stilles.
Dette var baade ubekvemt og tidsspildende, og
man kom derfor hurtigt ind paa at forbinde
Signalerne med Posten ved et Traadtræk,
saaledes at Signalindstillingen kunde foretages
herfra. Signaler med saadant Afstandstræk, ell.
som de kaldtes Distancesignaler, blev
for første Gang anvendt 1836, og allerede 1840
var de i Brug paa saa at sige alle eng. Baner.
Saa ringe den nye Opfindelse i sig selv kunde
synes, indeholdt den dog Kimen til
Bloksystemets Opstaaen (se Bloksystem, S. 453) og
til Udviklingen af Stationernes Signal- og
Sporskiftesikring (se Sporskiftesikring), og
dertil har den haft dybt indgribende Bet. for
Signalvæsenets videre Udformning, idet der af
det simple Signal med Afstandstræk er opstaaet
et Distancesignal med en særlig Signalopgave.
— Aarsagen hertil var de stedse voksende Krav
til Signalernes Synlighed, som stilledes med
Togenes stedse større Kørehastigheder, og som
bevirkede, at Signalerne blev rykket længere
og længere frem foran det Sted, de skulde
dække. Dersom et Signal skulde staa i en
Kurve, hvor Omgivelserne skjulte det for Togene,
laa den Udvej jo nær at flytte det saa meget
fremefter, at Signalet kunde blive bemærket i
Tide. Spørgsmaalet blev da, hvorledes det Sted
skulde tilkendegives, hvor Togene skulde
standse, naar Signalet viste »Stop«. I Frankrig
anbragte man her en Beskyttelsespæl,
poteau de protection, og denne Ordning er stadig
bibeholdt ved de runde, fr. Skivesignaler, der
benævnes signaux ronds. I England gik man den
Vej at anvende en dobbelt Signaldækning, et
Hovedsignal (home signal), der opstilles, hvor
Togene skal standse, og et særligt
Distancesignal (distant signal), der anbringes i passende
Afstand foran Hovedsignalet og angiver dettes
Stilling. Naar der paa Distancesignalet vises
»Kør« for et Tog, betyder det, at ogsaa
Hovedsignalet har »Kør«, saaledes at Toget uhindret
kan passere; vises der derimod »Stop« paa
Distancesignalet, maa Lokomotivføreren forudsætte,
at Hovedsignalet har »Stop«, og derfor indrette
sig paa at standse Toget ved dette.
Distancesignalerne, der er opstaaet ved en Gentagelse af
Hovedsignalerne, er Vingesignaler som disse og
bruger de samme Signallys; den væsentligste
Forskel er, at Distancesignalernes Vinge er
kendetegnet ved en Split. Den eng. Ordning er
nu optaget af de fleste Lande, ogsaa delvis i
Frankrig, kun har man — navnlig i Tyskland —
søgt at udforme Distancesignalet som et fra
Hovedsignalet begrebsmæssig forskelligt
Forsignal. — I Taage og usigtbart Vejr, hvor
Signalernes Synlighed formindskes ganske
væsentligt, saaledes at et Signal først træder frem
for Øjet inden for en Afstand af f. Eks. 50 m,
er Distancesignalerne af overordentlig Værdi
ved deres Forudangivelse af Hovedsignalernes
Stilling. I Tidens Løb har Distancesignalet
derfor faaet en særlig Anvendelse som Taagesignal,
anbragt gennemført ved alle Hovedsignaler i en
til Togenes Bremselængde passende Afstand
foran disse (se Forsignal, S. 505). I
England og Tyskland har dette længe været alm., og
Ordningen er nu under Indførelse paa de
danske Hovedbaner.

c. Sporangivelse ved
Signalerne
. Ved Stationer, hvor flere Banelinier løber
sammen, maa »Stop« og »Kør« signaliseres
særskilt for hver af Linierne. Opr. brugtes paa
saadanne Steder ofte forskellige Signalindretninger
for de forsk. Linier, ved Kbhvn f. Eks.
Kurvesignaler for Vestbanen og Vingesignaler for
Nordbanen, og i Mørke Signallys i forsk.
Sammenstillinger. Med Gennemførelsen af det
ensartede Vingesignal bortfaldt denne Mulighed, og
som den naturlige Ordning opstilledes blot en
særlig Signalmast for hver af de indmundende
Baner. For at lette Oversigten stilles disse
Indkørselssignaler nu ofte Side om Side i en
samlet Gruppe, et saakaldt Signalbillede, hvor
Mastesignalernes Plads i Rækken fra venstre til
højre svarer til de paagældende
Strækningsspors. — Paa Stationer, hvor Strækningssporet
deler sig i et Antal Togveje, er det ofte
ønskeligt, at det ved »Kør«-Signalet bliver
tilkendegivet for Toget, hvilket af Stationssporene der
er indstillet for det. Tidligt kom man paa
saadanne Steder ind paa at anvende en Signalvinge
for hvert enkelt Togvejsspor, anbragt samlede
paa en fælles Indkørselsmast og i samme
Rækkefølge ovenfra nedefter som de tilsvarende
Stationsspor regnede fra venstre ell. fra højre. En
saadan Ordning er ganske overskuelig, men den
har den Mangel, at de forsk. Signalvinger kan
forveksles indbyrdes, og navnlig er det uheldigt,
at »Kør«-Signal maa gives i Forbindelse med
»Stop«- Signal paa samme Mast. Denne Form
er derfor nu gennemgaaende forladt. I England
anbringer man almindeligvis Signalvingerne paa
adskilte Master i en Gruppe, hvor hver Mast
svarer til sit bestemte Stationsspor, og hvor
flere Banelinier løber sammen, opstilles en
saadan Gruppe for hver indmundende Linie, som
Regel anbragt paa en fælles Signalbro i et
samlet Signalbillede. I Tyskland har man tilstræbt
en Forenkling ved at anvende Signalmaster med
i det højeste tre Vinger, hvoraf i
»Stop«-Stillingen kun den øverste er synlig, medens de
underste er slaaet op langs Masten og saaledes skjult
af denne, »Stop« gives klart og simpelt ved en
enkelt vandret Vinge — i Mørke rødt Lys — og
»Kør« ved en, to ell. tre Vinger i Skraastilling
opad — i Mørke: grønt Lys ved hver Vinge —
svarende til Hovedtogvejen og to forsk.
Sidetogveje. De danske Statsbaner bruger i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free