- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
382

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signalvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modsætning til England og Tyskland ingen
Togvejsangivelse paa Indkørselsmasten, uden for saa
vidt som Gennemkørselssignalet altid svarer til
en bestemt Togvej paa Stationen. — I den nyere
Tid har man i fl. Tilfælde opgivet en egl.
Signalisering af Togvejen paa store Stationer, bl.
a. for at undgaa den forvirrende Ophobning af
Signaler, og i St f. paa Indkørselsmasten
anbragt bevægelige Nummertavler, der for Toget
angiver, hvilket Spor der er indstillet.

d. Udkørselssignaler paa
Stationer
. Foruden Indkørselssignalerne, der er de
opr. Stationssignaler, er i Tidens Løb ogsaa
Udkørselssignaler kommet i udstrakt Anvendelse.
Et Udkørselssignal har den Bet., at Signalet
sikrer det udenfor liggende Banestykke mod
utidige Udkørsler fra Stationen, saaledes f. Eks.
ved at vise »Stop« mod et indkørende Tog, der
skal standse paa denne. Dette er navnlig af
Vigtighed, hvis et Tog fejlagtig vil køre gennem
Stationen og fortsætte Kørslen fremefter alene
paa Indkørselssignalet »Kør«. I Tyskland
opstilles derfor efter de gældende Anlægsforskrifter
altid Udkørselssignaler paa Stationer med
Omløbsspor, og tilsvarende Regler følges i de
andre Landes Signalpraksis. Kun de danske
Statsbaner har ved Anvendelsen af Mastesignalet
»Kør igennem« for Tog, der uden Ophold skal
passere en Station, i meget væsentlig Grad gjort
Udkørselssignaler undværlige. Her bliver
Udkørselssignaler derfor som Regel kun anvendt paa
større Stationer i Forbindelse med
Sporskiftesikringen og paa Linieblokstrækninger som Led
i Blokanlægget. — Togvejsangivelse ved
Udkørselssignaler sker i Hovedsagen efter samme
Regler som ved Indkørselssignalerne.

e. Den tredie Signalfarve. Som
Bloksystemets Gennemførelse medførte en
Forenkling af Mastesignalerne, idet det fornødne
Antal Signaltegn indskrænkedes til to (se under
1. Det første Signalvæsen), saaledes
har Indførelsen af Nutidens Distancesignaler
paany gjort Anvendelsen af et tredie Signaltegn
ønskeligt — et Mastesignal »Forsigtig« — og
dermed en tredie Signalfarve ved Siden af rødt
og grønt. I Danmark har man herfor ved
Signalreglementet af 1903 optaget det gule Lys, og
dette har man bibeholdt, skønt den gule Farve i
Praksis ikke adskiller sig synderligt fra hvidt.
Eksemplet er senere med forsk. Tillempning
fulgt i Tyskland og fl. a. Lande. — I England
har man dog bibeholdt den opr. Ordning med de
dertil knyttede Mangler. Som angivet i det
foregaaende bestaar det engelske Hovedsignal af en
Mast med en Vinge, der viser til venstre for
Masten og i vandret Stilling giver »Stop«, i
sænket (skraat nedadrettet) Stilling giver »Kør«,
samt i Mørke ved henh. rødt og grønt Lys
udtrykker de samme Signalbegreber.
Udkørselssignalernes Vinge er gerne noget kortere end
Indkørselssignalernes, men i øvrigt er alle
Hovedsignaler ens; kun bliver undertiden paa
mangesporede Strækninger de Vinger, der hører til
Sporene for den hurtigste Trafik, ved et særligt
Mærke gjort kendelige bl. de andre.
Distancesignalet er et Vingesignal ganske som
Hovedsignalet, kun særtegnet ved, at Vingen er
forsynet med en Split. Den anbringes ikke sjældent
paa samme Mast som det foregaaende
Hovedsignal, saaledes at der her opstaar et
Dobbeltvinge-Signal svarende til det danske
Stationssignal. Det farlige ved Systemet er, at rødt
Lys, som ved Hovedsignalet betyder ubetinget
»Stop«, ved Distancesignalerne maa passeres af
Togene og her kun tjener som Forbud paa
Hovedsignalets »Stop«. — Medens det eng.
Distancesignal ligefrem er udformet som et
Gentagelses-Signal for Hovedsignalet, er Forsignalet
i Tyskland netop gjort forsk. fra dette. Det
tyske Hovedsignal bestaar af en Signalmast med
indtil tre Vinger, der viser til højre for Masten,
og som giver »Stop« ved en Vinge vandret, i
Mørke rødt Lys, og »Kør« ved en, to ell. tre
Vinger i Skraastilling opad, i Mørke et, to ell.
tre grønne Lys (se under c.
Sporangivelse ved Signalerne). Forsignalet derimod
blev allerede ved Signalreglementet af 1876
indført som et Skivesignal med Tegnene Skivens
Flade
, i Mørke grønt Lys, ved »Stop« paa
Hovedsignalet, og Skivens Kant, i Mørke
hvidt Lys, ved »Kør« paa Hovedsignalet.
Signalfarverne var overført fra det daværende
tyske Tilstandssignal, der ligesom de første
Tre-Stillings-Signaler i England havde grønt Lys
for »Langsom Kørsel« (»Forsigtig«) og hvidt Lys
for »Kør«. Hovedsignalets »Stop« blev altsaa
paa Forsignalet gengivet ved »Forsigtig«, et
Varsko til Lokomotivføreren om at være beredt
til at standse. Ordningen bibeholdtes uforandret
ved de flg. Signalreglementer af 1892 og 1907,
men føltes i Aarenes Løb mere og mere
utilfredsstillende, dels p. Gr. a. det grønne Lys’
dobbelte Bet. — »Kør« ved Hovedsignalet og
»Forsigtig« ved Forsignalet — dels p. Gr. a. det
hvide Lys, som ikke har nogen Signalfarve. Man
har derfor for nogle Aar tilbage ved en Ændring
til Signalreglementet indført gult Lys som
Natsignal »Forsigtig« og ændret Forsignalet
saaledes, at det viser gult Lys svarende til
Hovedsignalets »Stop« og grønt Lys svarende til
Hovedsignalets »Kør«. Da gult Lys ikke
fremtræder med stærkere Ejendommelighed, har man
dog givet Forsignalet et fordoblet Signallys —
to Lys skraat over hinanden — saaledes at det
derigennem faar et kendeligt Særpræg. — De
bayerske Statsbaner anvender ikke blot
Forsignaler som alm. i Tyskland ved alle egentlige
Hovedsignaler, men opstiller tillige, hvor
Gennemkørsel finder Sted, ved Siden af Stationernes
Indkørselssignaler et Forsignal for
Udkørselssignalet i den modsatte Stationsende. Dette
Forsignal angiver for et indkørende Tog, om
Udkørselssignalet er stillet, og set i Forbindelse
med Indkørselssignalet virker det altsaa som et
Gennemkørselssignal for Stationen.

Det første jyske Stationssignal havde efter sit
eng. Forbillede (se under a.
Mastesignalets Udvikling) Vingen til venstre for
Masten og to Signaltegn: »Stop«, der gaves ved
vandret Vinge og rødt Lys, og »Kør«, der gaves
ved sænket (skraat nedadrettet) Vinge og grønt
Lys. Hertil føjedes i Beg. af 70’erne det tredie
Signaltegn »Kør gennem«, der blev givet ved
Vingen i løftet (skraat opadrettet) Stilling og i
Mørke et hvidt Lys, og omtr. samtidigt indførtes
et Distancesignal som det tyske Skivesignal med
grønt Lys for »Forsigtig« og hvidt Lys for »Kør«.
Efter Sammenslutningen med de sjællandske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free