- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
385

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Signaturer - Signaturer - Signe - Signen - signere - Signet - significere - Signol, Émile - Signore - Signorelli, Luca

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anskueliggør de forsk. Genstande samt Jordbundens
Beskaffenhed og Bevoksning. Se iøvrigt
Landkort, S. 353.

Signaturer kaldes i Bogtrykfaget et Par
særegne Kendetegn, for Sætterne paa selve
Typelegemerne (eng.: nick, fr.: cran), for
Bogbinderne paa de trykte Ark (eng.-fr.:
signature). Type-S. er halvrunde ell.
skarpkantede Indsnit paa Typelegemerne (se
Skriftstøbning, Fig. 6, 8), der tjener Sætterne som
Kendetegn paa, at Typerne ved
Sammenstillingen til Ord og Linier i Sætteværktøjet ell.
Vinkelhagen (se Bogtryk, III. S. 564, Fig. 4) staar
rigtig, idet han med venstre Haands
Tommelfinger og højre Haands Pegefinger kan føle dette.
Da Type-S. i hver enkelt Skriftart og
Skriftsnit har sin særlige Form ell. sin særlige Stilling
paa Typelegemerne, ofte dog med mindre
Hjælpe-S., kan han ogsaa under Sætningen se, om
alle Skrifttegnene hører til den samme Skrift.
Type-S. har i fr. Typografi Plads paa den Side
af Typelegemet, hvor Skriftbilledets øverste
Kant (Hovedet) findes, i alle andre Landes
Typografi som vist i Skriftstøbning, Fig. 6,
8. Ark-S. ell. Arktællere er de smaa
fortløbende Tal, som anbringes i højre Side paa
hvert Arks første (Prima-S.) og tredie
(Sekunda-S.) som Lettelse for Bogbinderne ved
de fortløbende trykte Arks Samling til Hæftning
og Indbinding.
E. S-r.

Signe, nord. Kvindenavn, se Signy.

Signen, Udtalelse af Trylleformler, magiske
Formularer, over Mennesker, Dyr ell. livløse
Ting, enten for at beskytte dem mod Fare af
forsk. Art ell. for at modvirke og ophæve en
allerede tilføjet Skade, f. Eks. standse
Forblødninger, helbrede Sygdomme, slukke Ildebrand
o. s. v. S. anvendtes enten alene ell., vistnok
hyppigst, i Forbindelse med magiske
Operationer af anden Art. (Litt.: Thiele, »Den
danske Almues overtroiske Meninger« [Kbhvn
1860]).
(Alfr. L.).

signere [ell. sin’je’rə] (nylat.), underskrive
ell. paa anden Maade tilkendegive sin
skriftlige Tilslutning til en ell. anden Akt.
H. H. R.

Signet, se Segl.

significere (nylat.), erklære, gøre bekendt,
notificere.

Signol [si’njål], Émile, fr. Maler
(1804—92), Elev af Gros, er en dygtig Repræsentant for
den Ingres’ske Retning. I sin Kunst søger han
Tilslutning til Rafael og hans samtidige. Han
har malet særdeles meget, i Olie og i Fresko.
Til hans bedste Ydelser hører Skildringen af
Jesu Liv i St. Eustache’s Kapel; endvidere
talrige Kirkebilleder i andre parisiske Kirker (St.
Severin, St. Madeleine etc.). Hans »Horkvinde«
(1840), der ganske er malet efter de David’ske
Formler, kom til Luxemburg-Mus.; i Mus. i Aix
ses »Noah« (1834), i Mus. i Arras »Vestalinde«
o. s. fr., ogsaa Portrætter, hist. Kompositioner
(»Korstoget prædikes«, 1844, Versailles). En
Broder til E. S., Louis Eugène S., malede
især ital. Landskaber.
A. Hk.

Signore [si’njore], ital., af lat. senior, ældre;
almindelig Tiltaleform i Omgangssproget: Herre,
Hr.; foran Navne forkortes det til Signor.
Dertil svarer Signora, Frue, og Signorina,
Frøken.
E. G.

Signorelli [sinjo’ræl.i], Luca, egl. Luca
d’Egidio di Ventura S.
, kaldet Luca da
Cortona
, ital. Maler, f. i Cortona
sandsynligvis henimod 1450, d. smst. 1523, var Elev af
Piero della Francesca i Arezzo, kom ung til
Firenze og blev hovedsagelig videre udviklet
under Indflydelse af de florentinske
Maler-Plastikere (A. Pollajuolo og Verrocchio); han
beklædte ofte offentlige Stillinger i sin Fødeby. S. er
en af den tidlige Renaissances betydeligste
Kunstnere; med sin altovervejende Interesse for
den plastiske Form hører han ikke til de store
Malere; hans Farver virker ikke sjælden
grelle, og hans Penselbehandling er underlig sej
og usmidig. Men paa det Omraade, hvor hans
Interesse laa: Studiet af den nøgne
menneskelige Figur, er han en Mester, der ved sin
overlegne Beherskelse af Form og Bevægelse i
Menneskelegemet viser frem mod den større og
største: Michelangelo. I intet af sine Arbejder har
S. haft rigere Lejlighed til at tumle med det
nøgne end i de mægtige Fresker i
Madonnakapellet i Domkirken i Orvieto (1499—1505), hvor
han efter Fiesole, der et halvt Hundrede Aar
tidligere havde malet Hvælvingerne, i fire
mindre og fire store Fresker skildrede Verdens
yderste Dag: Antikristens Prædiken, Kødets
Opstandelse, de fordømtes Nedstyrtelse i Helvede
og Paradiset. Her er som i en Sum givet alt,
hvad S. evnede: Skildringens dybe Alvor og
Patos, Rædselens ell. Jubelens Udtryk varieret paa
den mangfoldigste Vis i Figurernes Ansigter og
deres Bevægelser, sidst men ikke mindst den
overvældende Virkning af de opstandnes Legio,
en Slægt af den mægtigste Kraft og Styrke, hvis
heroiske Former er modelerede med en mageløs
energisk Bredde og Storhed. — Af S.’s øvrige
Værker, ofte udførte ved Elevers Hjælp, skal
fremhæves Freskerne i Kirken Madonna i
Loreto (1480; Apostle, Evangelister, Paulus’s
Omvendelse m. m., alt omgivet af smuk
Renaissancedekoration), det betydel. Billede med
Scener af Moses’ sidste Gerninger og Død
(Sixtinske Kapel, Rom, 1482—83) og de livfulde
Skildringer af den hellige Benedikt’s Liv (1497—98),
i Klosteret Montoliveto Maggiore ved Siena, for
Pandolfo Petrucci’s Palads i Siena Vægbilleder
med antikke Emner (nu i Siena’s Gal. og i
England). Af Staffelibillederne, hvor det
umaleriske ved S.’s Kunst føles stærkere end
ved Freskerne, nævnes her de betydeligste: den
skønne Altertavle med den tronende Madonna
mellem 4 hellige (1484, Domkirken i Perugia),
og af en stor Række Billeder i hans Fødeby den
gribende Skildring af Pietà (S. Niccolò,
Cortona); i Borgo San Sepolcro en Kirkefane med
Fremstillingen af Klagen under Christi Kors,
ligesom det samme Emne i S. Spirito i Urbino
(1494) af en egen dyb og mandig Alvor i
Følelsen, i Volterras Katedral et Alterbillede m. v., i
Città di Castello »Kongernes Tilbedelse« (1493)
og »Christi Fødsel« (1496). Endvidere er S.
repræsenteret ved fremragende religiøse Billeder
i Akad. og Uffizi (det kostelige Rundbillede med
den heil. Familie) i Firenze, i Pal. Corsini og
Pal. Rospigliosi i Rom og i Brera, Milano (det
stor slaaede Billede med Christi Hudflettelse).
Uden for Italien er Kaiser-Friedrich-Mus. i
Berlin det, der fyldigst repræsenterer S.’s Kunsts to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0397.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free