- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
389

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - sigtet - Sigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spørgsmaal om Rettens Medvirkning, f. Eks. til
Vidneafhøring, Beslaglæggelse, Anholdelse ell.
Fængsling, kan det naturligvis særlig til en Beg. stille
sig saaledes, at der ingen s. er; men i Alm. vil
der dog fra Beg. af være ell. snart blive en ell.
flere Personer, mod hvem Mistanken rettes,
og disse betegnes da som s.

Uagtet man saaledes baade efter alm. og
retlig Sprogbrug ogsaa under den rent
politimæssige Undersøgelse taler om sigtede, knytter de
egl. processuelle Regler om disse Personer sig
dog i det væsentlige til den under Rettens
Medvirkning foregaaende egl. Straffesag. Her
fastslaar da for det første i Modsætning til den
tidligere Procesordning Retsplejeloven
udtrykkeligt, at s. er Part i Sagen lige saavel
som Anklagemagten. Som Part har s.
betydningsfulde Beføjelser. Saaledes har han Ret til
at vælge sig en Forsvarer blandt de til Møde
for vedk. Ret berettigede Sagførere. I
adskillige Tilfælde skal det offentlige beskikke ham
en Forsvarer, f. Eks. hvis han underkastes
Varetægtsfængsel for en i den offentlige Mening
vanærende Handling og ikke tidligere er
straffet for en saadan uden at have faaet
Æresoprejsning, naar der skal afhøres Vidner, naar
Retsmødet afholdes for lukkede Døre af Hensyn
til Sædeligheden ell. Ro og Orden i Retslokalet,
og endelig i alle andre Sager end Politisager,
naar Tiltalte er rejst. S. har, selv naar han
er fængslet, paa et hvert Trin af Sagen fri Adgang
til Samkvem med sin Forsvarer, for den af
ham valgte Forsvarers Vedk. dog under Rettens
Kontrol. S. og hans Forsvarer har derhos i
Alm. Ret til at være tilstede i alle Retsmøderne,
at rette Spørgsmaal til de Vidner, der skal
afhøres, og til at tage Ordet under
Domsforhandlingen, endda saaledes at s. altid skal have
det sidste Ord. Retten kan dog i visse Tilfælde
udelukke sigtede og hans valgte Forsvarer fra
Retsmøderne, navnlig naar der er Grund til at
antage, at de vil modvirke Sagens Oplysning
ved at paavirke medsigtedes ell. Vidners
Forklaringer, fjerne Gerningens Spor e. l. Paa den
anden Side er den s., der er paa fri Fod,
pligtig at indfinde sig til Afhøring for Retten efter
behørig Indkaldelse (i Politisager kan han dog
i Alm. nøjes med at møde ved Fuldmægtig) og
kan, hvis han ikke møder, anholdes og derefter
fremstilles med Magt. Til Afhøringen skal han
fremstilles fri for Baand, og der maa under
denne i det hele ikke anvendes Tvang imod
ham. Ejheller maa der stilles »kaptiøse«
Spørgsmaal, d. v. s. Saadanne, der forudsætter Ting
som tilstaaede, der ikke er det, og Forhøret
maa ikke forlænges alene i den Hensigt at
fremkalde en Tilstaaelse, saaledes som det
hyppigt skete under den tidligere Retsplejeordning.
Sigtede og hans Forsvarer har Ret til at blive
gjort bekendt med alt, hvad der passerer i
Sagen, senest ved Forundersøgelsens Slutning.
S. har ingen Sandheds- ell. Oplysningspligt og
paatager sig altsaa intet Ansvar ved at lyve
ell. nægte at afgive Forklaring. Men sigtedes
hele Holdning under Sagen er — ligesom det
til en vis Grad er Tilfældet med Parterne i
borgerlige Sager — at betragte som et
Bevismiddel, og det endda hyppigt det vigtigste.
Vaklende, usikre ell. forbeholdne Forklaringer
vil altsaa være Momenter, der i Forbindelse
med det i øvrigt oplyste kan tjene til at skabe
den for Domfældelse fornødne Overbevisning
om Tiltaltes Skyld, medens omvendt en aaben
og uforbeholden Forklaring vil kunne bevirke,
at man lægger den til Grund for Paadømmelsen
af Sagen, selv om andet af det fremkomne
muligvis taler imod dens Rigtighed. — Hvad
særlig s.’s Tilstaaelse af det ham paasigtede
strafbare Forhold angaar, bestemmer
Retsplejeloven udtrykkeligt, at han paa ethvert Stadium
af Sagen er berettiget til at tage sin Tilstaaelse
tilbage. Hermed er det dog næppe Meningen
at sige andet og mere, end hvad man ogsaa
efter den tidligere Procesordning antog, nemlig
at s. ikke var bunden ved sin Tilstaaelse paa
samme Maade som en Part i en borgerlig Sag,
der erkender, at Modpartens Fremstilling af
Sagsforholdet er rigtig. Ang. den bevisende
Bet. af en aflagt, omend tilbagetaget Tilstaaelse
maa Retten have frit Skøn paa samme Maade
som over alle andre Beviser. — En fri og
uforbeholden Tilstaaelse giver forøvrigt ved
Underretssager s. Adgang til at faa Sagen afgjort
paa en særlig nem og hurtig Maade,
hvorved navnlig den egl. Domsforhandling kan
undlades, og Sagen straks ved
Forundersøgelsens Slutn. fremmes til Dom. Dog skal baade
Retten og Anklagemagten være enige i, at denne
Fremgangsmaade anvendes; men faktisk
afgøres et stort Antal Straffesager saaledes.
Ogsaa i andre Tilfælde har s.’s eget Ønske
betydelig Indflydelse paa Sagens Behandling.
Han kan saaledes, naar han er s. for et
Forhold, hvor Strafarbejde ell. Fortabelse af
Embede, Bestilling ell. Valgret maa antages
forskyldt, vælge, om han vil have Sagen paadømt
under Medvirkning af Nævninger ell. ikke. Dog
har han ikke Ret til at kræve Nævninger, hvis
han tidligere for Forbrydelse af samme Art er
dømt til Strafarbejde ell. mindst 2 Gange til
Fængsel paa sædvanlig Fangekost, og der ikke
er forløbet 5 Aar efter Udsoningen af den sidste
Straf og til Begaaelsen af den Handling, for
hvilken han nu sigtes. Omvendt skal
Nævninger medvirke, naar Livsstraf ell. — for
første Gang begaaet Forbrydelse — livsvarigt
Strafarbejde kan idømmes, samt i politiske
Sager og Sager ang. Indespærring p. Gr. a.
Trusler med Brand ell. anden Ulykke (Strfl.’s
§ 299). — Skal Nævninger ikke medvirke; men
Sagen dog er en Landsretssag — hvad der
navnlig i Alm. vil være Tilfældet, naar Straffen
kan overstige Fængsel ell. Tvangsarbejde —
kan s. derhos begære den paakendt ved
Underret, hvilket medfører en hurtigere Afgørelse.
S. kaldes i Retsplejeloven, efter at Tiltale er
rejst, i Alm. for Tiltalte. I Praksis benævnes
han dog, naar han er fængslet, paa ethvert
Trin af Sagen Arrestant.
A. D. B.

Sigtning, Sigteliniens Retning mod Maalet,
skal under Skydningen udføres med »strøget
Korn« ɔ: saaledes at Sigtekornets Spids, i det
Øjeblik Skuddet affyres, staar nøjagtig i Højde
med Midten af Kærvens Overkant, idet
Geværerne er indskudte og Viserhøjderne bestemte
med denne Stilling af Kornet. Skydes der med
»groft Korn« ɔ: at en Del af Kornet ses over
Kærvens Overkant, gaar Kuglen for højt;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free