- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
394

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurðsson, Jón - Sigurd Syr - Sigurjónsson, Jóhann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejde, der medførte økonomisk Opsving. S. A.
udgav S. et særligt Skrift om Islands
statsretlige Forhold, imod Prof. J. E. Larsen’s Skrift
om Islands hidtilværende statsretlige Stilling.
Endvidere undersøgte S. grundig det islandske
Finansspørgsmaal, som han alsidig belyste. Han
paaviste, at Islands Finanser ikke som antaget
udviste en Underbalance, hvis Indtægterne af
det bortsolgte isl. Jordegods, i St f. med Renter
direkte at gaa i Statskassen, regnedes med til
Landets Indtægter. Han var Medlem af den
kgl. Kommission, der nedsattes 1861 angaaende
Islands Finanser, og da Finanssagen 1865 og
Forfatningssagen 1867 forelagdes Altinget, var
han stadig den ledende Mand (se Island, S.
588—89). Da Bitterheden i Island i Anledning af
Forfatningssagen 1873 havde naaet en
betænkelig Grad, bevirkede han for at undgaa
Reaktion, sat Altinget enstemmig vedtog subsidiært
Mæglingsforslag, der førte til, at Island fik
Forfatningen af 5. Jan. 1874. Forfatningen betegner
et stort Fremskridt for Island, men Regeringen
begik nu den beklagelige Fejl ikke at udvirke
S.’s Udnævnelse til Minister for Island, hvortil
han dog syntes at være selvskreven. I en
udmærket Afh. s. A. i »Andvari«, der afløste »Ný
Fjelagsrit«, gjorde S. Rede for hele
Forfatningssagen fra Beg. af og paapegede Manglerne ved
Forfatningen.

Der gaves næppe nogen islandsk Sag af Bet.,
som S. ikke støttede ell. var Forkæmper for.
Han har stor Andel i de Fremskridt paa alle
Omraader, som 19. Aarh. har været Vidne til
paa Island. Med Rette er han blevet regnet
for Islands betydeligste Mand i den nyere Tid,
men dermed er vel næppe sagt nok. Sikkert er
det, at S. havde Arbejdskraft i Lighed med
Gladstone, at han tidlig blev sig sin Opgave
bevidst, og at han forfulgte den med en
urokkelig Fasthed. Efter 1849 fik han ikke noget
Embede, og han var henvist til kun at leve af sine
litterære Arbejder; alligevel vilde han ikke
modtage Rektorembede i Reykjavik, fordi hans
politiske Virksomhed da kunde nemmes. Til
Trods for økonomiske Vanskeligheder var hans
Hus dog imod isl. Studenter og Islændere i
Alm. det mest gæstfri Hjem, der nogen Sinde
hai været i Kbhvn. Da Folkevennernes Selskab
(þjóðvinafjelagið) 1871 blev stiftet, ydede det
S. nogen Understøttelse, men nogen fast Løn
oppebar han ikke, før end det første lovgivende
Alting 1875 ved en særlig Lov bevilgede ham
en Hædersløn paa 3200 Kr aarlig. — S.’s
politiske Virksomhed var kun den ene Side af
hans Livsarbejde; hans videnskabelige er næsten
lige saa betydelig. Næppe nogen isl.
Videnskabsmand har udrettet saa meget som han. Han var
en udmærket Haandskriftlæser og meget
fremragende som Udgiver af de isl. Oldskrifter, og
ingen hverken før ell. senere har haft saa
omfattende Kendskab til Islands Historie i dens
Helhed som han. Han er den eneste Mand, der
i sin sidste Levetid havde gennemgaaet omtrent
alt, hvad der findes i offentlige Arkiver og
Haandskriftsamlinger i Norden ang. Island.
Hans Samlinger ang. Island var ogsaa i Forhold
hertil. Af overordentlig Bet. for Studiet af
Islands Historie er hans Udgaver af isl. Diplomer
fra Fristatstiden med oplysende Indledninger
og hans Lovsamling for Island, 17 Bd, der
omfatter Tiden 1096—1859. Af stor Værdi er hans
Afh. om Lovsigemænd og Lovmænd paa Island
(trykt i »Safn til sögu Íslands«, hvor fl. Afh.
af ham findes). For Oldskriftselskabet udgav
han »Íslendinga sögur«, 1. eg 2. Bd (1843—47),
en udmærket Udgave af »Íslendingabók« og
»Landnåmabók« og 6 andre Sagaer, endvidere
4 Sagaer ang. Bretland og Troja (i »Annaler f.
nord. Oldkyndighed«), og skrev den
lærdomsrige Fortale for S. Egilsson’s Lexicon poëticum.
For den Arnamagnæanske Kommission udgav
han Snorre Edda (den lat. Overs. skyldes S.
Egilsson). Med Svend Grundtvig udgav han
»Íslenzk fornkvæði« (1854—59). For det
islandske litterære Selskab udgav han fl. Værker, og
han ledede Selskabets hele Virksomhed
saaledes, at han bragte nyt Liv i Selskabet, og
dets Medlemsantal steg til det firedobbelte. Af
hans Skr ang. Landets Næringsveje bør særlig
»Litil varningsbók« (1861), en meget oplysende
Bog om isl. Produkter, nævnes. S. var en fast
og ædel Karakter og hele hans Liv pletfrit. Han
opmuntrede sine Landsmænd og hjalp dem,
men han vilde helst ikke høre modløse Klager;
Landets Hjælpekilder skulde benyttes paa en
rationel Maade. Med samme Styrke, som han
kæmpede for Landets Rettigheder, fremholdt
han for sine Landsmænd deres Pligter. S.
testamenterede Island, der 1878 havde købt hans
Haandskrift- og Bogsamling for 25000 Kr, alt
hvad han ejede, hvoraf der oprettedes et
videnskabeligt Legat, der bærer hans Navn.
(Litt.: »Andvari« [1880]; Konrad Maurer,
»Zur politischen Geschichte Islands« [Leipzig
1880]; »Timarik Bókmentafjelagsins« [1882];
Jón S., the icelandic patriot [Reykjavik 1887];
»Utför Jóns Sigurðssonar« [Reykjavik 1880];
Jón Sigurðsson, »Brjef« [i
»Minningarrit« i Anledning af 100 Aars Fødselsdagen,
Reykjavik 1911]; »Skirnir«, LXXXV. år [Reykjavik
1911]; Páll Melsted, »Brjef til Jóns
Sigurðssonar« [Kmhöfn 1913 og 1924]).
B. Th. M.

Sigurd Syr (d. e. Svin), Konge paa
Ringerike, d. 1018, var efter den senere Tradition
Sønnesøns Søn af Harald Haarfagre og blev
gennem sit Ægteskab med Aasta, Gudbrand
Kulas Datter og Kong Olav den Helliges Moder
Stamfader til den senere norske Kongeslægt. S.
S. varetog med Iver og Interesse sit Gaardsstel
og Agerbrug, og hans Tilnavn bærer
Vidnesbyrd derom. Han var en fredelig Jordegodsejer
og dannede en Modsætning til sin ærgerrige
Stifsøn; men han ydede dog denne sin Hjælp
og Bistand til at vinde Overherredømmet i
Norge efter Slaget ved Nesjar.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Sigurjónsson [’se.gørjonnsån.], Jóhann,
isl.-dansk dram. Digter, f. paa Island 1880, d. smst.
30. Aug. 1919. S. havde allerede paa sit
Modersmaal skrevet et Drama »Bonðinn á Hraun«
(1907; opført paa det kgl. Teater 1913 under
Titlen »Gaarden Hraun«), da han slog igennem
med det paa Dansk skrevne og paa et islandsk
Motiv byggede Drama »Bjerg Eyvind og hans
Hustru« (1911), der samlede Opmærksomheden
om S.’s Navn som en ualmindelig lovende og
i poetisk Energi usædvanlig Forfatter. Stykket
blev opført paa Dagmarteatret, derefter spillet
paa fl. udenlandske Scener og endog overført

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free