- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
397

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sikher - Sikhiang - Sikiang - Slkinos - Sikkativ - Sikkerhed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og det lykkedes nu en Søn af Har Godvind,
Teg Behadur (1660—75), at opnaa
Guru-Værdigheden; p. Gr. a. Kejser Aurangzeb’s
sejrrige Fremtrængen i Pandshab maatte han
dog tilbringe den meste Tid i Landflygtighed
og blev til sidst henrettet af Kejseren. Hans
15-aarige Søn Govind Singh blev Sektens
10. og sidste Guru (1675—1708); S.’s
Nationalfølelse og Stræben efter politisk Eksistens
grundlagdes under ham under stadige Kampe
med Aurangzeb, og Frihedskampen fortsattes
i de første 50 Aar efter hans Død: først under
Banda’s Anførsel, men denne blev 1716 taget
til Fange og dræbt, hvorefter der udbrød en
voldsom Forfølgelse af S. Efterhaanden kom
dog Stormogulernes Magt i Forfald, og S.’s
Magt forøgedes, saa at de 1764 blev Herrer i
Lahore, holdt Møde i Amritsar og konstituerede
sig som det herskende Folk. Akali’erne, et
fanatisk Broderskab, som havde dannet sig
under Forfølgelserne, slog sig ned ved Amritsar
og opkastede sig til offentlige Vogtere af
Religionen. Ved Aarhundredets Slutn. lykkedes det
den kraftige Ranjit Singh at grundlægge
et uafhængigt despotisk Kongerige med Lahore
som Hovedstad (1800—39). Under hans 3
Sønner, hvoraf de to døde hurtig efter hinanden,
blev Armeen stedse mere og mere tøjlesløs, og
den eng. Regering, der ansaa Tilstanden i
Landet for farlig, fik Lejlighed til Indblanding. Den
eng. Hær, der 1845 rykkede frem til Floden
Sutlej, sejrede over S., som efter gentagne
Opstande 1848—49 blev fuldstændig underkuede.
Siden den Tid har Folket i Ro underkastet sig
det engelske Herredømme og fl. Gange ydet
dette værdifuld Støtte. (Litt.: E. Trumpp,
»Die Religion der Sikhs« [Leipzig 1881]; The
Adi-Granth, or the Holy Scriptures of the Sikhs,
translated from the original Gurmukhl with
Introductory Essays
, ved E. Trumpp [Lond.
1877]; J. D. Cunningham, A History of the
Sikhs, from the origin of the nation to the
battles of the Sutlej
[Lond. 1849]).
D. A.

Sikhiang, d. s. s. Sikiang.

Sikiang (Vestfloden), Sydkinas største Flod,
udspringer under Navnet Tshungho i Prov.
Kweitshou og løber først mod S. gennem
Jynnan. Efter at have optaget Pataho bøjer S.
under Navnet Hungtshuikiang mod Ø.,
optager i Prov. Kwangsi Bifloden Jukiang og
faar nu Navnet S. Efter at være løben ind i
Prov. Kwantung begynder Deltaet. Den
vestligste Arm beholder Navnet S. (eng.
Broadway) og udmunder i det sydkinesiske Hav V. f.
Macao. Den østlige Arm, Tungkiang
(Perlefloden, Kanton-Floden), løber forbi
Kanton, bøjer derfra mod S. og vider (sig ud til en
bred tragtformet Fjord. Udmundingen af den
egl. Flod i Fjorden kaldes Bocca Tigris.
S. er for store Skibe kun sejlbar i selve
Mundingen, medens Smaaskibe kan gaa til
Kienkiang. Ogsaa flere af Bifloderne er sejlbare.
M. V.

Slkinos, gr. Ø, en af de sydlige Sporader,
liggende mellem Folegandros og los, omtr. 42
km2 stor.
H. H. R.

Sikkativ kaldes forsk. Stoffer, der benyttes
som Tilsætning til Fernis og Oliefarve for at
paaskynde disses Tørring. Denne skyldes en
Oxydering, og S. virker ved denne som
Katalysatorer ved Overføringen af Luftens Ilt. Som
S. bruges hovedsagelig fedtsure og harpikssure
Salte af Bly, Mangan og Kobolt, og særlig
Hurtigvirkende er S., der baade indeholder Bly og
Mangan.
K. M.

Sikkerhed. Den stærke og relativt
pludselige Opblomstring af Tekniken i Tiden siden
19. Aarh.’s Midte har ført med sig et ikke
ringe Faremoment, som gør sig gældende
overalt, hvor Tekniken og dens Hjælpemidler
udnyttes under Arbejdet og i det daglige Liv.
Ulykker af forsk. Art voldes i stort Antal i
ethvert civiliseret Samfund direkte ell. indirekte
af Maskiner og maskinelle Indretninger.

Det saavel i nationaløkonomisk som i human
Henseende betydningsfulde Maal at begrænse
Antallet af disse Ulykker har man søgt at naa
ad forsk. Veje. Rent erfaringsmæssigt søger
man ved enhver ny Konstruktion af en Maskine
at udelukke en Gentagelse af de Ulykker, som
dens Forgænger har foraarsaget. I Love,
Forskrifter og tekn. Normer befæstes disse
Erfaringer, medens Fabriksinspektoratet o. l.
Tilsynsmyndigheder fra Statens Side overvaager,
at Bestemmelserne overholdes.

Imidlertid udviser forsk. Landes
Ulykkesstatistikker det samstemmende Resultat, at
omtrent 3/4 af alle Ulykker skyldes psykologiske
Aarsager som f. Eks. Tankeløshed,
Ligegyldighed, Uefterrettelighed, Træthed, Kaadhed
o. m. a. Den Tanke ligger da nær, at disse
»psykologiske Ulykker« maa kunne kommes
tillivs gennem en psykologisk Paavirkning.

Støttet paa en vaagnende Erkendelse af, at
den rent konstruktionsmæssige Sikring af
Maskiner og maskinelle Anlæg efterhaanden havde
naaet en saadan Grad af Fuldkommenhed og
Lovbestemthed, at yderligere Bestræbelser nu
burde rettes ikke saa meget mod selve
Maskinerne som mod de Mennesker, der
arbejdede med Maskinerne, begyndte i Aarene
1910—12 i de Forenede Stater i Amerika det
Arbejde, som under Slagordet Safety first
(Sikkerheden frem for alt!) siden er blevet
efterlignet i talrige andre Lande saasom
England, Australien, Kanada, Tyskland, Holland,
Japan og mange andre.

Arbejdet, som i Amerika ledes af en stor
Organisation (The National Safety Council) med
Hovedkvarter i Chicago, former sig som en
udstrakt Propagandavirksomhed, i hvilken man
benytter alle moderne Midler til at paakalde
det store Publikums Interesse; Films,
Lysbilleder, Foredrag, Radio, Tryksager og navnlig i
høj Grad Reklame i Form af hyppigt vekslende
Billedplakater (ofte af let humoristisk Tilsnit),
som illustrerer den rigtige og den forkerte
Maade, hvorpaa enhver Ting kan gøres, og
hvis Formaal er at vække til
Agtpaagivenhed og Paapasselighed i saadanne Situationer,
som indeholder Muligheden for en Ulykke, og
hvor alm., stereotype Forbud og Advarsler har
vist sig utilstrækkelige.

Sikkerhedspropagandaen giver sig Ærinde til
alle Sider og beskæftiger sig f. Eks. lige saa
fuldt med Uheld og Ulykker under det daglige
Liv i Hjemmet og paa Gaden som med de mest
specielle Tilfælde inden for industrielle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free