- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
400

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sikkerhedsnaal - Sikkerhedsstigbøjle - Sikkerhedsstillelse - Sikkerhedsudvalget - Sikkerhedsventil - Sikkilsdalen - Sikkim - Siklinge-Slægten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indførelse af Naalens Spids, naar den skal
lukkes.
(F. W.). D. H. B.

Sikkerhedsstigbøjle er saaledes indrettet,
at den kan aabne sig og let slippe Rytterens
Fod, hvis han falder til Jorden, og den skal
altsaa sikre imod, at han bliver hængende i
Bøjlen og slæbt med af Hesten. Der findes mange
forsk. Modeller, men de bliver overordentlig
lidet benyttede til Herresadler, især fordi de
altid maa blive noget komplicerede, og fordi
man kan naa omtr. den samme Sikkerhed ved
at gøre de alm. Bøjler saa store og tunge, at de
let falder af Foden, naar Rytteren kommer ud
af Sadlen. Til Damesadler bruges de derimod
mere alm.
(C. G. B.). O. P.

Sikkerhedsstillelse. I mangfoldige Tilfælde
i Livet bliver der Tale om at fordre S. af en
Person for Opfyldelse af visse Forpligtelser.
Saaledes maa Statens Kasse- og
Oppebørselsbetjente stille Sikkerhed for de Midler, de har
at modtage, jfr. dansk Frd. ang. Kasse- og
Regnskabsvæsenet af 8. Juli 1840 § 1, og det
samme gælder i Reglen ogsaa om Kommunernes
og rent private Institutters Kassebetjente.
Fremdeles maa den, som begærer civil Arrest paa
nogens Person ell. Gods, som Regel efter
Fogedens nærmere Bestemmelse stille Sikkerhed for
al den Skade, som Arresten, hvis den kendes
uretmæssig, forvolder den, hos hvem den gøres,
jfr. Retsplejelov 11. April 1916 § 627. Ligeledes
vil en fængslet Person ofte kun mod S. kunne
komme fri af Varetægtsfængselet, hvis
Dommeren overhovedet finder en saadan Frigivelse
forsvarlig. Fremdeles bestemmer den danske
Straffelovs § 299, at hvis nogen undsiger en
anden ell. truer ham med Brand ell. anden
Ulykke, da bliver det af Domstolene at afgøre,
om den undsigende i den Anledning skal stille
Sikkerhed ell. i Mangel deraf hensættes i
Varetægtsfængsel paa det offentliges Bekostning.
I disse nævnte Tilfælde vil der som Regel blive
forlangt reel Sikkerhed, ɔ: Deponering af kgl.
Obligationer, Sparekassebøger, solide
Panteforskrivninger o. l., men ofte vil ogsaa personlig
Borgen (Kaution) fra vederhæftige Personers
Side kunne modtages. Hvor S. er reel, stiftes
der en lgn. Sikkerhedsret over det deponerede
som ved Haandpant. M. H. t. offentlige og
private Kassebetjente er det i nyere Tid det alm.,
at Sikkerheden stilles i Forsikringsbreve fra
anerkendte Kautionsforsikringsselskaber, jfr. L.
7 Jan. 1898, der tillader, at ogsaa Statens
Kassebetjente kan foretage S. paa denne Maade.
Naar Sikkerheden forfalder ved Misligholdelse
fra dens Side, for hvis Adfærd Forsikringen er
stillet, fortabes undertiden hele det til
Sikkerhed stillede Beløb — dette er f. Eks. oftest
Tilfældet, hvor Sikkerhed er stillet for, at en
fængslet Person fremstiller sig igen for at
afsone sin Straf —, men som Regel fortabes kun
det Beløb, der medgaar til Erstatning for
Følgerne af Misligholdelsen. De nærmere Regler
herom samt om Betingelserne for Opsigelse af
Sikkerheden, om Frigivelsen af denne o. s. v.
afhænger af Vedtagelsen i de enkelte Tilfælde
egl. af Lovbestemmelserne om de særlige
Tilfælde af S., jfr. f. Eks. den ovf. nævnte Frd. af
1840 §§ 1—7.
K. B.

Sikkerhedsudvalget kaldtes det Udvalg,
som det fr. Nationalkonvent nedsatte 17. Oktbr
1792 til at vaage over den offentlige Sikkerhed,
og som havde det Hverv at fængsle og anklage
de politisk mistænkte Personer. Det havde opr.
30 Medlemmer, men blev Jan. 1793 helt
omdannet og indskrænket til 12 Medlemmer; i Septbr
s. A. yderligere indskrænket til 9 Medlemmer.
Under Rædselstiden var det et frygteligt
Redskab for det jakobinske Tyranni, men
medvirkede dog væsentlig til Robespierre’s Fald, og
derefter brugtes det nærmest til at løslade
Fangerne i Mængde. Det bortfaldt først 1795 ved
Direktoriets Indsættelse.
E. E.

Sikkerhedsventil, se Dampkedel og
Ventil.

Sikkilsdalen, Dalføre i Jotunheimen, en af
Ho ved tilgangene til denne fra Ø., hvor den
staar i Forbindelse med Espedalen og
Vinstradalen. S. ligger c. 1000 m o. H. Det er en
forholdsvis trang Dal, løbende i Retning Ø.—V. I
Syd ligger Gaapaapiggen og Heimdalshø, i N.
det vakre Sikkilsdalshø (1800 m).
M. H.

Sikkim, indobritisk Vasalstat i Himalaja,
begrænses mod V. af Nepal, mod N. og Ø. af Tibet,
mod Syd af Distriktet Darjiling, har et Areal af
7299 km2 med (1921) 81721 Indb. S. er et vildt
Bjergland med mægtige Toppe (Djanu 7715 m),
gennemstrømmes af Tista med Bifloder. I
Dalene dyrkes Korn og Frugt. Paa
Bjergskraaningerne vokser subtropisk Skov indtil 3500 m.
Derpaa følger Alpegræsgange til Snegrænsen. De
opr. Indbyggere er Leptshaer (Lepchaer), en
tibetansk Stamme, som er Buddhister, men i
senere Tid er der indvandret mange Nepalesere
af hinduisk Religion, og disse er nu de fleste.
I alt findes 54531 Hinduer og 26788 Buddhister.
Statens Indtægter er c. 47000 £ aarlig. Der
produceres Majs, Hirse, Kardemomme, Oranger,
Æbler og uldent Tøj. Hovedstad er Tamlong
(1636 m o. H.). Siden 1889 staar S. under ind.
Overhøjhed. (Litt.: White, S. and Bhutan
[London 1909]).
M. V.

Siklinge-Slægten, sagnhistorisk dansk
Kongeæt, ejendommelig ved den store Rolle,
Elskoven spiller i dens Skæbne. Navnet S.
betyder Efterkommere af nogen, der bærer Navn
med Sig-. Sagnene foreligger fyldig bevarede
i dansk Overlevering i Saxe’s 7. Bog, hvor de
omfatter flg. Par af elskende: 1) Signe, Kong
Sigar’s Datter, og hendes Bejler Hagbard.
Dette Par har fra gl Tid været Sagnkredsens
Midtpunkt: Hagbard vover sig kvindeklædt ind
i Signe’s Bur, men bliver genkendt og hængt;
hans Broder Hake overfalder Sigar’s
Kongsgaard og nedhugger alle. I de Former af
Sagnet, der staar Oldtiden nærmest, ligger der
Vægt paa Hævnen, paa den Tvedragt, der
allerede i Forvejen er mellem Hagbard og Sigar,
som Følge af, at Hagbard har dræbt Sigar’s
Sønner, og paa at en ond Raadgiver Blind den
Bolvise (den Ondskabsfulde) bevæger Kongen
til at lade ham dræbe. I en af de ypperste
Folkeviser fra Middelalderen træder Elskoven
mere i Forgrunden, og en ond Terne røber de
elskende. Sagnet er — til Dels først efter at
Visen blev digtet — stedfæstet omtr. 20 forsk.
Steder i de nordiske Lande. Med størst Krav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free