Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sikyon - Sil - Sila - Siland - Silanion - Silao - Silarus - Silas - Silay - Silbergroschen - Silbermann - Silberstein, August - Silcher, Friedrich - Sild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S.’s Tyran og bevirkede, at Byen sluttede sig
til det achæiske Forbund. I Kunstens Historie
har S. spillet en betydelig Rolle. En særlig Slags
Vaser har deres Oprindelse fra S., og omtr. 500
f. Kr. grundedes her en Bronzestøberskole, som
bestod i lang Tid, og senere var S. Sædet for
en anset Malerskole.
H. H. R.
Sil, se Minho.
Sila, La S., Bjerggruppe i Kalabrien i
Syditalien, Prov. Cosenza og Catanzaro. I
Modsætning til den største Del af Apenninerne bestaar
S. af gl. Dannelser som Granit, Gnejs og
krystallinske Skifere. Højden er 1930 m i Botte
Donato. Bjergsiderne er beklædte dels med
Skov, dels med Græs, og om Vinteren er S. en
Tid lang dækket af Sne. Gennem dens snævre
Kløfter rinder fl. Vandløb, bl. hvilke fremhæves
Neto. I Oldtiden hed S. Itaria og var bekendt
om Egnen, hvorfra man fik Harpiks og Beg.
(H. P. S.). C. A.
Siland (norsk, mérgus serrator), se
Skallesluger.
Silanion, gr. Billedhugger fra sidste
Halvdel af 4. Aarh. f. Kr., af den fra Praxiteles og
Skopas udgaaede, yngre attiske Skole. Der
nævnes af ham Idealportrætter af Sappho og
Korinna, men ellers fremhæves som
ejendommeligt for ham, at han lagde stor Vægt paa
Realisme i sin Kunst. I en Bronzestatue af den
døende Iokaste skal han for at frembringe en
Illusion af Dødsbleghed have blandet Sølv i
Malmet. En ejendommelig naturtro Realisme
gør sig ogsaa gældende i nogle Platon-Hoveder,
det bedste i Vatikanet, der synes at gaa tilbage
til en Originalbuste af S., som em pers. Beundrer
af Platon lod opstille i Akademiet i Athen.
Ogsaa en skøn, idealiseret Mandsstatue (Theseus)
i en eng. Privatsamling tilskrives S., mulig med
Rette.
H. A. K.
Silao [si’laå], Jernbaneknudepunkt i Staten
Guanajuato, Mexiko, (1910) 32745 Indb.,
Tekstilindustri.
M. V.
Silarus hed i Oldtiden en Flod, som dannede
Grænsen mellem de ital. Landskaber Campanien
og Lucanien. Nu Sele.
H. H. R.
Silas omtales i Ap. Gern. og i de paulinske
Breve som en af Paulus’ Ledsagere og
Medarbejdere; Apostlen kalder ham bestandig
Silvanus, hvad der lettest forstaas saaledes, at han
havde to Navne: et semitisk (Silas) og et lat.
(Silvanus); muligvis er dog S. kun en forkortet
Form for Silvanus. Ap. G. 15, 22 ff. omtales han
som en anset, profetisk begavet Mand i den
jerusalemitiske Menighed, og det berettes
tillige, at han sammen med Judas Barsabas
sendes til Antiochia for at overbringe det saakaldte
Aposteldekret. Han ledsagede Paulus paa den
anden Missionsrejse og omtales fl. Gange i Ap. G.
15, 40—18, 5; hvis han ikke selv har været
Hellenist, maa han have haft nær Berøring med den
græsktalende Jødedom. Paulus nævner ham og
Timotheus som Medforfattere af de to
Thessalonicenserbreve, og i 2. Kor. 1, 19 omtales hans
Medvirkning ved den korinthiske Menigheds
Grundlæggelse. Af 1. Pet. 5, 12 tør man vel slutte,
at han senere har opholdt sig i Rom; og
adskillige Forskere har deraf yderligere villet
udlede, at han er den egl. Forf. til 1. Petersbrev
(s. d.).
H. M.
Silay [si’laj], By med 20000 Indb. paa
NV.-Kysten af Negros, Filippinerne.
M. V.
Silbergroschen [’zelbərgrå∫ən], tidligere
Preuss. Skillemønt, 1/30 Thaler, jfr. Groschen.
Th. O.
Silbermann [’zelbərman], berømt tysk Orgel-
og Klaverbyggerfamilie. Dens vigtigste
Medlemmer er Andreas S. (1678—1734), Orgelbygger
i Strasbourg. Dennes Broder Gottfried S.
(1683—1753) lærte hos sin Broder, men nedsatte
sig i Freiburg dels som Orgel-, dels som
Klaverbygger, i hvilken Henseende han særlig bidrog
til Udviklingen af det dengang nyopkomne
Hammerklaver (Pianoforte). Andreas’ tre Sønner,
Johann Andreas (1712—83), Orgelbygger i
Strasbourg, Johann Daniel (1717—66) i
Freiburg og Johann Heinrich (1727—99)
i Strasbourg, var alle dygtige Klaverbyggere.
En Elev af Andreas S. var Johann Andreas
Stein (1728—92), der grundede en berømt
Klaverfabrik i Augsburg, hvilken senere hans
Datter Nanette (Pianistinde) og Søn Andreas
overflyttede til Wien, hvor den i
Klassikerperioden i Overgangen 18.—19. Aarh. spillede en
stor Rolle.
A. H.
Silberstein [’zelbər∫ta^in], August,
tysk-østerr. Forf., f. i Buda-Pest 1. Juli 1827, d. i
Wien 8. Marts 1900. Han blev først Købmand i
Wien, senere Journalist, kom 1848 paa den sorte
Tavle, maatte flygte og blev efter sin
Tilbagekomst til Wien dømt til 5 Aars Fængsel. Han
sad fangen paa Spielberg, men blev benaadet
efter to Aars Forløb. Senere levede han i Wien,
hvor han fra 1858 redigerede den østerr.
Folkekalender. Han har skrevet friske folkelige
Sange og særprægede Landsbyhistorier. Nævnes kan
»Trutznachtigall, Lieder aus deutschem Wald«
(1859, genoptrykt hos Reclam, Nr. 263),
»Dorfschwalben aus Oesterreich«, »Lieder«,
Romanerne »Herkules Schwach«, »Glänzende Bahnen«
og »Die Alpenrose von Ischl«, Fortællingen
»Der Hallodri«, »Mein Herz in Liedern«,
»Deutsche Hochlandsgeschichten« og »Landläufige
Geschichten«.
C. B-s.
Silcher [’zelkər], Friedrich, tysk
Komponist, f. 27. Juli 1789 i Württemberg, d. 26.
Aug. 1860 i Tübingen, hvor han var
Universitetsmusikdirektør fra 1817 til sin Død. S. har
særlig gjort sig fortjent af den tyske Folkesang,
navnlig ved Udgivelsen af »Sammlung deutscher
Volkslieder«, ligesom han selv har skrevet
adskillige folkeviseagtige Sange, der har vundet
stor Udbredelse, (bl. a. »Loreley«, »Ännchen von
Tharau« o. s. v.). (Litt.: A. Köstlin, »Fr.
S.« [1877]).
S. L.
Sild ell. Sildefisk (Clupeidæ), en Familie
af fysostome Benfisk. Legemet er temmelig
langstrakt og sammentrykt, beklædt (undtagen
paa Hovedet) med middelstore ell. smaa, tynde,
i Reglen let affaldende Skæl. Rygfinnen kort,
siddende længere fremme end Gatfinnen, der
kan være meget lang; ingen Fedtfinne.
Bugfinner til Stede. Tænderne meget smaa.
Gællespalterne sædvanlig meget vide. Denne Familie
tæller en Snes Slægter, udbredte over alle
tropiske og tempererede Have; nogle gaar op i
Ferskvande, der staar i Forbindelse med
Havet. S. lever af Smaadyr. Man kender c. 200
Arter. — Slægten Ansjos (Engraulis) er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
