- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
404

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sild

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af 2—3 cm’s Tykkelse — paa selve Bunden ell.
paa Planter, Stene. Fiskeredskaber o. s. v. Til
Legepladser vælges i Reglen Steder, som er
beskyttede mod stærk Søgang, ell. i Mangel heraf
anbringes Rognen paa større Dybder, saa at
Bølgegangen ikke naar den i væsentlig Grad.
Gydningen kan foregaa paa al Slags Bund,
undtagen hvor der er Mudder ell. blødt Ler, og ofte
paa kun et Par m’s Dybde, oftest dog paa c.
10 m; endog paa 100 m’s Dyb kan der vækkes
Liv i Æggene. En Hunfisk indeholder
20000—50000 Rognkorn, og den bliver tidlig kønsmoden,
allerede i andet Aar. Den Tid, der medgaar til
Æggenes Klækning, afhænger først og fremmest
af Vandets Temp.; ved en Temp. af 10—11° C.
varer det kun 5—10 Døgn, ved en Temp. af
3 1/2—4° C. medgaar en hel Maaned. Yngelen er i
Begyndelsen vandklar og meget langstrakt,
næsten aaledannet. S. er en graadig Fisk, der
fylder sig med hvirvelløse Smaadyr, særlig
Copepoder, Ringkrebs, Mysider, Lyskrebs, Orme,
Vingesnegle og Fiskeyngel; dens Gællebuer er
udstyrede med et fint Filtrerapparat, saa at
den har let ved at si Smaadyrene fra Vandet.
Norske Fiskere kalder de Dyr, der tjener S. til
Føde, under eet »Aat« (af Ordet åta), men
skelner mellem Rød-, Gul- og Sortaat. Rødaaten
bestaar af Copepoder (særlig Calanus
finmarchicus
), Gulaaten for en stor Del af Ormelarver
og Copepoder, Sortaaten af smaa, skalbærende
Snegle (Rissoa) og deres Larver, samt af
Vingesnegle (Clione limacina). S. er i økonomisk
Henseende en af de vigtigste danske
Saltvandsfisk, men Udbyttet har svinget meget fra Aar
til Aar, baade hvad Fangstens Størrelse og det
pekuniære Udbytte angaar. I 1902 var
Sildefiskeriet med 25 % af det samlede økonomiske
Udbytte af Saltvandsfiskeriet den førende
Fiskerigren herhjemme. Siden den Tid har det
svinget meget, og Førstepladsen har det
maattet vige til Fordel for Rødspættefiskeriet. I
1914 var Udbyttet 2316000 Kr. ell. 13,7 % af det
samlede Udbytte af Saltvandsfiskeriet. I det
derpaa flg. 10-Aar har Svingningerne været
særlig store. I 1916, der betegner et Rekordaar,
var Udbyttet saaledes 12763000 Kr. ell. 22,1 %,
men i 1923 var det dalet til 3807000 Kr. ell. 11,2
%. Hele Havfiskeriet gav i denne 10-Aars
Periode en gennemsnitlig aarlig Indtægt af
37188615 Kr., hvoraf Sildefiskeriet alene
udgjorde 7003000 Kr. ell. 18,8 %. Udbyttet af Fiskeriet
er ikke blot afhængig af Mængden af fangede
S., men desuden i høj Grad af
Afsætningsforholdene. I det omtalte 10-Aar er der fanget
gennemsnitlig pr. Aar 17589200 kg. Aaret 1923
med 16742000 kg er et Middelaar i Henseende
til Fangstens Størrelse, men den relative Værdi
er p. Gr. a. trykkede Priser meget forringet.
I Norge kommer Sildefiskeriet efter
Torskefiskeriet i Bet. (se Norge, Afsn. »Fiskerier«).
For 1921—22 beregnedes dets Sildefangst
gennemsnitlig at indbringe c. 20 3/4 Mill. Kr. pr.
Aar. De alm. anvendte Konserveringsmidler er
Saltning og Røgning. Den større ell. mindre
Godhed til Saltning beror paa Fiskens Fedme;
unge S., hvis Kønsorganer er uudviklede, er de
bedste (»Matjes«); mindre S. og Halerne af
større bruges til Nedlægning i
Hermetikindustrien, ofte som »Sardin«. I gennemsnitlig
aarlig Indtægt indbragte Sildefiskeriet i 1921—22
Sverige 7137000 Kr., Holland 6858500 Gylden,
Frankrig 37838000 frc. Storbritannien c. 42 Mill.
sh., Tyskland (1921) 193 Mill. Mark (= 9 1/2 Mill.
sh.). Endelig kan nævnes, at der ved Islands
Nordkyst hver Sommer finder et stort
Sildefiskeri Sted, hvori ikke alene Islænderne
deltager, men tillige mange andre Nationer;
største Delen af de ofte betydelige Mængder S., der
fanges, nedsaltes, men en ikke ringe Del gaar
til Fabrikker for Udvinding af Sildeolie i
Siglufjord og Akureyri. Alt i alt fiskes aarlig i
Nordeuropa 900—1000 Mill. kg S. (i Nordsøen alene
c. 600 Mill. kg), svarende til 7—10 Milliarder S.
— et Tal, der giver et Begreb om Havets
Rigdom paa denne Fisk. De vigtigste
sildefangende Lande er Skotland, England og Norge. S.
kan fanges paa Krog, men alt Fiskeri af Bet.
foregaar med Garnredskaber. Hos os anvendes
dels Hildingsgarn, dels Bundgarn, Vaad og
Snerpenot. I norske Fjorde og ved Island
indespærrer (stænger) man ofte hele Sildestimer
ved mægtige Garnvægge og kan paa den Maade
gøre kolossale Fangster. Brislingen ell.
Hvas-S., Skarp-S. (Clupea sprattus) ligner i
Form og Farve en S., men dens Bugfinner er
fæstede under ell. foran Rygfinnens Forende;
desuden er Bugen mer ell. mindre skarp og
savtakket. Den bliver højest 170 mm lang,
sjælden over 160 mm, og er sædvanlig noget
mindre, nemlig 120—130 mm. Den gaar ikke
længere mod N. end til Malangen Fjord N. f.
Lofoten, men ellers har den samme Udbredelse
i den østlige Del af Atlanterhavet som S.; paa
den amer. Side mangler den derimod, og den
findes antagelig heller ikke ved Island. Den
forekommer i alle danske Farvande, fra
Vesterhavet til ind i Østersøen (undertiden op til 65
nordl. Bredde i den bottniske Bugt) og er mange
Steder til sine Tider talrig. Den fører samme
Levevis som S., optræder ved Kysterne for at
lege ell. søge Føde. Dens Æg lægges ikke paa
Bunden, men flyder i Vandskorpen og klækkes
dér. I Danmark har Fiskeriet efter Brisling
tidligere været ringe, men har tiltaget i Bet. i de
senere Aar. I den vestlige Østersø fiskes den i
stor Mængde af Tyskerne; den røgede Fisk
benævnes »Kieler-Sprotten«. Ved Bohus Len og
ved Norge er den ligeledes Genstand for
et ret vigtigt Fiskeri. Fra gl Tid har den,
nedlagt i Krydderier, været bragt i Handelen
under Navn af »Ansjoser« (»Anchiovis«), men
dertil har der i de senere Aar i Norge (særlig
Stavanger med c. 30 Fabrikker) udviklet sig en
meget betydelig Hermetik-Industri, som
benytter Brisling (i mindre Grad unge S.) til
Fremstilling af forsk. henkogte Produkter, særlig
»Sardiner«. I 1922 fangedes i Norge alene 11 1/2
Mill. kg Brisling (1910: 18 Mill. kg) til en Værdi
af 4158000 Kr. I 1911 udførtes over 14 Mill. kg
»røgede Sardiner« til en Værdi af c. 10 Mill. Kr.
Sardinen (Clupea pilchardus) er mindre
sammentrykt end S., og dens Gællelaag er
furede. Den sædvanlige Længde er 180—200 mm.
S. er en sydlig Art. Den forekommer alm. i
Middelhavet og i Atlanterhavet ved den
pyrenæiske Halvø, det vestlige Frankrig og sydlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free