- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
406

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sild - Sildebensgulv - Sildebensjern - Sildefisk - Sildeglimt - Sildehaj - Sildehval - Sildekonge - Sildemaage - Sildenot - Sildeolie - Silderøgning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Morsum Kiev paa Midtlandets Østkyst, 23 m. Øen
er helt skovløs; kun c. 40 km2 af Arealet er
opdyrket, Resten er for største Delen lyngklædt.
Befolkningen, c. 4500, er frisisk, dog med nogen
dansk Tilblanding paa List, og lever nu mest af
Kvægavl og af Fremmedbesøget. Øen deles i 3
Sogne: Keitum, Morsum og Vesterland. I det
sidste findes et besøgt Badested og Sanatorium.
Fl. Steder er der Fyr, saaledes Kampen Fyr
nær ved Røde Klev. Øen har i hist. Tid
utvivlsomt været langt større end nu (om ogsaa
Fortællingen om de mange undergaaede Sogne til
Dels er overdreven) og har tidligere dannet eet
med de omliggende Øer. At den har været
beboet i Oldtiden, har man et Vidnesbyrd om i
de mange Gravhøje, der findes navnlig paa de
højereliggende Dele; ligeledes er der fra senere
Tid fundet Borgpladser. Den har lidt meget
ved Stormflod, saaledes 1300, da Landsbyen
Venningsted gik under, 1353, 1362, da
Landsbyen Steidum ødelagdes, 1570, 1633, 1634 og
senere. I den nyeste Tid er der under det
tyske Regimente gjort en Del for at beskytte
Vestkysten mod Havets Oversvømmelser. Den
nordlige Del, List har allerede tidligt udgjort
et eget Landskab og hørte indtil 1864 til Ribe
Amt. (Litt.: G. Forchhammer, »Geogn.
Beiträge die Insel S. betreffend«, i Vidensk.
Selskabs naturvidensk. Afhandl., III; Stoley,
»Geologische Mitteilungen von der Insel S.«,
I—II [Kiel 1900]).
(H. W.). O. K.

Sildebensgulv, se Parketgulv.

Sildebensjern (Fig. 1) er ganske tyndt Blik,
der er opskaaret og spilet ud som vist; det
frembyder en udmærket Flade at pudse paa og
bruges paa samme Maade som Lathing. Det
leveres gerne sortlakeret. Trussit (Fig. 2) er
falset S. og bruges som Mørtelbærer i Tage og
stærkere Vægge, hvorved Udgiften til
Forskalling spares. Ligger Trussitten vandret, maa den
understøttes for hver 50 cm. Man støber da
Mørtelen ud ovenpaa og behandler bagefter
Undersiden. Den fremstilles i Plader, der er
39,4 cm brede (paa tværs af Falsene), 244 cm
lange og c. 2,2 cm tykke. I Vægge lægges
Falsene vandret med 5 cm Overlæg ved Enderne og
med forløbne Stød; de vandrette Samlinger
tilvejebringes ved enkelt Indgribning. Pladerne
anbringes mellem lodrette 3 mm Jerntraade, der
udspændes mellem Øskner i Gulv og Loft; der
fastgøres eet Traadpar ved hver af Væggens
Ender og i øvrigt med 1 m Afstand. Derpaa
udkastes og pudses med Blandingsmørtel.
Væggene gøres som Regel 5 cm tykke.
E. Su.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Sildefisk, se Sild.

Sildeglimt d. s. s. Kornmod, ɔ:
Genskinnet af fjerne Lyn.

Sildehaj, se Hajer.

Sildehval (B. laticeps), d. s. s. Sejhval (B.
borealis
), se Finhvaler.

Sildekonge, se Baandfisk.

Sildemaage (Larus fúscus), se Maager,
S. 294.

Sildenot, se Nøter.

Sildeolie, se Tran.

Silderøgning. Der gives to Principper for
Røgning: Koldrøgning og
Varmrøgning, der hver for sig giver en forsk. Vare.
Koldrøgning giver paa en Maade en røget
Spegevare, idet Fisken før Røgningen har
gennemgaaet en længere Tids Saltning, og som
Følge deraf ogsaa er meget holdbar.
Varmrøgning giver en fersk, røget Vare, kun saa
ubetydelig saltet, at Saltningen næsten ikke
mærkes. I Danmark anvendes næsten
udelukkende, i Norge hyppigst, Varmrøgning.
Oprindeligt brugtes hertil et Røgerum, indrettet i en
alm. aaben Skorsten med Optræk (Kappe), i
hvilken de Stokke, hvorpaa Fisken ophængtes til
Røgning (Spilerne), anbragtes 1 à 1 1/2 m over
Ildstedet. Denne Metode anvendes endnu paa
Bornholm og enkelte andre Steder i Danmark
og Norge og er udmærket egnet til Røgning af
Sild, men ellers anvendes særskilte Røgehuse,
der har den Fordel at egne sig til Røgning af
andre Fiskearter end Sild, som Makrel og Aal.
I disse Røgehuse er Ovnen et firkantet, muret
Rum, paa Forkant forsynet med Jerndøre. I
Bunden af Ovnen lægges Brændselsmaterialet
(helst El, hvor dette kan skaffes til Veje, men
i øvrigt Bøg og Eg), og foroven er anbragt
»Spilere« tværs over Ildstedet i Rammer, der glider
paa Vinkeljern i Ovnens Sider, saa at de kan
trækkes ud og ind. I de største Røgerier kan
der rummes 26 Spilere med 13 Ol Sild i hver
Ramme, og der findes 20 saadanne Rammer,
den ene over den anden. Nederste Ramme er
kun 1 m over Ildstedet. Optrækket i Ovnen rager
ud over Forsiden af denne, afstives med
Jernanker og indsnævres foroven hen mod selve
Skorstenspiben, som er c. 30 cm i Diameter.
Selve Ovnen kan ved vertikale Skillevægge være
delt i flere Røgkamre, hvert med sine Rammer
til Spilerne. Silden røges dels ganet (berøvet
Indmaden), dels uganet. I første Tilfælde
rengøres og af skylles den i fersk Vand og lægges
derefter i Saltlage i 1/2 Time. Derpaa ophænges
Silden parvis paa Spilerne, idet det ene
Sildehoved stikkes ind gennem det andet under
Gællelaaget og ud gennem Munden. Rammerne
ophænges derefter enten i fri Luft ell., naar
Vejret forhindrer det, i Ovnen, for at Silden
derefter kan blive underkastet Tørring. Samtidig
opvarmes Ovnen, og naar Tørringsprocessen er
endt, sættes Rammerne ind paa Plads i Ovnen,
hvorpaa Røgningen af Silden foretages,
Røgningen gøres af kortere ell. længere Varighed, efter
som man benytter stærk og varm Røg, der
giver en mere kogt, men mindre holdbar
Vare, ell. man benytter svagere og længere
Røgning, hvilket gør Varen mere holdbar. Efter
Røgningen afkøles Fisken og pakkes i Kasser.
De her beskrevne Ovne, fornemmelig til
Røgning af Sild, men ogsaa til Makrel, Aal og desl.,
er de mest benyttede. Til Lakserøgning bruges
andre Ovne, der er specielt indrettede til
Koldrøgning og derfor meget store, foran dækkede
af Jerndøre. P. Gr. a. Ovnenes store
Dimensioner forhindres, at Temp. i denne kan stige ret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free