- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
409

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siliciumbronze - Siliciumdioxid - Siliciumfluorid - Siliciumjern - Siliciumkarbid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Iltet er reduceret med Kobbersilicid. Det
benyttes til Telegraf- og Telefontraade; det leder
ganske vist mindre godt end helt rent Kobber,
men det har højere Brudstyrke og er alligevel
ret strækkeligt.
S. P.

Siliciumdioxid, Kiselsyreanhydrid,
Kiseldioxyd, SiO2, krystalliserer
hexagonalt og forekommer i Naturen i talrige Former
(se Kvarts), hyppigst som Sand. I
Knaldluftflammen smelter det og kan da behandles som
Glas (se Kvartsglas). Ved 750° kan det
amorfe omdannes til det krystallinske, hvilket
har Bet. for Mineralsynteserne. Tridymit er en
Modifikation, der er stabil over 1000°, men
som kan holde sig uforandret ved alm. Temp.
S. er uopløseligt i Vand og i Syrer undtagen
Flussyre; ved Ophedning med Kul i elektriske
Ovne omdannes det til Siliciumkarbid, og ved
Glødning med Magnium reduceres det til
Silicium; ved Smeltning med Natrium- ell.
Kaliumkarbonat dannes de i Vand opløselige Natrium-
og Kaliumsilikater (s. d.). Af Opløsninger heraf
kan Hydratet af S., nemlig Kiselsyren,
H4SiO4, fældes med Saltsyre som et klumpet
gelatinøst Bundfald. Kiselsyre er kun i meget
ringe Grad dissocieret, og Opløsningen af
Kaliumsilikat er derfor næsten fuldstændig
hydrolyseret i Kaliumhydroxyd og Kiselsyre, der
holdes kolloidalt opløst, saaledes at Opløsningen
er helt klar; ved Tilsætning af Saltsyre
neutraliseres Kaliumhydroxydet, og det derved
dannede Salt udskiller da Kiselsyren. Hældes
Siliciumklorid i meget Vand, omsætter det sig med
Vandet til Kiselsyre og Saltsyre; den sidste kan
fjernes ved Dialyse, saaledes at man faar en
klar kolloidal Opløsning af Kiselsyre; den kan
inddampes til c. 15 %; ved Henstand ell. ved
Tilsætning af Syrer ell. Salte stivner det hele
til en ret fast Gelé; tørres og glødes denne,
faar man et S., hvis Vægtfylde kun er 2,3
ligesom Tridymits, medens det alm. Sands er 2,3.
Man kan ikke fremstille noget bestemt Hydrat
af S. De naturligt forekommende Salte,
Silikater, svarer da ogsaa baade til H2SiO3, H4SiO4,
H6SiO5, H6Si2O7, H4Si3O8 o. s. v.; de sidste
kaldes Polykiselsyrer. Kiselsyren findes i ringe
Mængde i de fleste naturlige Vande, og gaar
herfra over i Planterne. Padderokker og
Græsarter indeholder særdeles meget. Nogle Algers
(Diatomeers) Kiselhylstre danner hele Jordlag
(Diatomit, Moler). S. anvendes som Sand til
Glas, Emaille, Kunststen, Mørtel, Cement og
Lervarer. Geleagtigt fældet Kiselsyre bruges
som Affarvningsmiddel for Olie og Fedt og som
Bejdse ved Tøjfarvning.
S. P.

Siliciumfluorid, Kiselfluorid,
Fluorsilicium, Fluorkisel, SiF4, dannes ved
Indvirkning af Fluorbrinte paa Kiselsyre: 4HF
+ SiO2 = SiF4 + 2H2O og fremstilles ved
Ophedning af Sand ell. Glaspulver med Kryolit ell.
Flusspat (Kalciumfluorid) og Svovlsyre: SiO2 +
2CaF2 + 2H2SO4 = SiF4 + CaSO4 + 2H2O;
der maa anvendes et Overskud af koncentreret
Svovlsyre for at holde det ved Processen
dannede Vand tilbage; i modsat Fald sønderdeler
dette S. S. er en farveløs Luftart, der lugter
stikkende og ryger stærkt i fugtig Luft. Af Vand
sønderdeles det i Kiselsyre og
Fluskiselsyre: 3SiF4 + 4H2O = H4SiO4 + 2H2SiF6.
Herved udskilles Kiselsyren, og dette tjener til
Paavisning af Kiselsyre i den kvalitative kem.
Analyse, idet man opheder det Stof, som skal
undersøges, med Kryolit ell. Flusspat og
Svovlsyre i en Platindigel og lader de udviklede
Dampe virke paa en Vanddraabe; hvis denne
bliver uklar, er Kiselsyre til Stede. En anden
Maade til Paavisning af Kiselsyre er at smelte
en Splint af vedk. Stof med Fosforsalt i et
Platinøsken; hvis det er et Silikat, der foreligger,
vil der i den klare Perle vise sig et
»Kiselskelet«. Fluskiselsyre
(Kiselfluorbrinte, Siliciumfluorbrinte,
Kiselflussyre) kendes kun i vandig Opløsning; det
er en tobasisk Syre, der er dissocieret i
Brintioner og SiF6 — — ioner; det er ikke muligt at
paavise Fluorioner. Syren er ret stærk og
danner vel karakteriserede Salte, der kaldes
Silicofluorider (tidligere Siliciumfluorider,
Silikatfluorider, Kiselfluormetaller ell. lgn.). De er
letopløselige undtagen Saltene af
Alkalimetallerne og af Baryum og Kalcium; navnlig
Kaliumsaltet er tungtopløseligt. Ved Ophedning giver
de, især Baryumsaltet, meget rent S.
Magniumsilicofluorid, MgSiF6, 6H2O, og det tilsvarende
Zinksalt bruges i stor Mængde til at gøre
Cement vandtæt; de kaldes de Kesslerske Fluater.
Til Hærdning af Gipsgenstande bruges selve
Syren, det er ogsaa den, der dannes, naar Glas,
der bestaar af Silikater, ætses med Fluorbrinte.
I en 2 %’s Opløsning har den fundet udbredt
Anvendelse som Desinfektionsmiddel (Montanin,
Keramyl) i Bryggerier.
S. P.

Siliciumjern, Ferrosilicium, er det
vigtigste Silicid. Efter Procentmængden af
Silicium indeholder det mere eller mindre
af Fe2Si, Fe2Si3, FeSi, FeSi2 og frit
Silicium. Det fremstilles af Kul, Kvarts og
Jern; med indtil 20 % ved
Sammensmeltning i Højovne, med over 20 % i
elektriske Ovne. Jo mere Silicium, jo højere
Smeltepunkt; med 26 % smelter det ved 1200°, men
allerede med 32 % først i den elektriske
Flamme. Med 90—97 % kaldes det for rent ell.
krystallinsk Silicium. S. anvendes i mægtige
Mængder ved Jern- og Staalfremstillingen, bl. a. ved
Bessemerprocessen til Reduktion af Jernilte. Det
med 90 % har fundet Anvendelse til
Fremstilling af Brint til milit. Luftballoner. 4 kg S.
giver et kg Brint. Transporten af S. kan være
meget farlig; ved Indvirkning af Luft og
Fugtighed falder det nemlig hen til et Pulver, og
samtidig udvikles der giftige Luftarter, især
Fosforbrinte; det gælder i hvert Fald det med
30—70 % Silicium. Der er derfor udstedt meget
strenge Love for dets Transport med Skibe.
Endnu huskes det berømte Tilfælde, hvor den
russ. Revolutionære, Tjerniak, tillige med flere
andre døde paa et Skib, der var lastet med S.
S. P.

Siliciumkarbid, SiC, faas ved Ophedning
af Kul (Koks o. l.) med Sand og noget Salt i
elektriske Ovne. Saltet letter Indvirkningen af
Koks paa Kiselsyren, men tager ikke selv Del
i Reaktionen. I stor Mængde fremstilles S. ved
Niagara-Faldene. Det krystallinske S.,
Karborundum, danner hexagonale omtr. sorte og
stærkt iriserende Krystaller, hvis Vægtfylde er
3.1, og som er meget tungtsmeltelige. Af Klor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free