- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
412

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siljan - Siljan - Silja - Siljord - Silkade - Silke - Silke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Østsiden, der kun gennemskæres af faa Skar
(Sandaaens Skar), tiltager i Højde mod N. og
Ø.; af Toppe kan nævnes Rauberfjeld (568 m),
Vindfjeld (623 m), Hogstadhovde (568 m).
Fjeldene paa Vestsiden er gennemskaarne af fl.
Skar; af Toppe kan anføres Bølene, Blaafjeld
(658 m), Reipeknuderne (630 m). Selve Dalen
er i sin øvre Del en højtliggende, trang
Fjelddal, der kun indeholder lidet dyrkbar Mark.
Den udvider sig først ved Sporevandets Bassin,
men indsnævres saa atter til en trang Kløft,
indtil den atter ved Vanebuvandets Bassin
udvider sig; Dalbunden har her en Højde af 270
m o. H. Dalen sænker sig saa raskt, indtil den
efter Sammenstødet med Solverødbækkens
Tværdal bliver bredere og indeslutter fl. større
Vande, gennem hvilke Slemdalselven løber,
nemlig Opdalsvand (96 m o. H.), Gorningen (75
m o. H.), Lakssjøen (39 m o. H.) og endelig
Farrisvand (21 m o. H.), af hvilket dog kun en
liden Del tilhører Herredet. — Herredets
dyrkbare Mark findes saa godt som udelukkende i
Dalføret og særlig i dettes sydlige Del.
Distriktet er særdeles skovrigt; Skov findes omtr.
overalt paa Fjeldene, naar undtages enkelte af de
højeste Partier. Af industrielle Anlæg mærkes
et elektrisk Kraftanlæg, et Savværk og en Mølle.
Bebyggelsen er koncentreret i Dalen, tættest
N. f. Opdalsvand og mellem dette og
Gorningen. En betydelig Del af Ejendommene er i
Familien Treschow’s Eje. Det nu nedlagte
Moholt Værk i S. hørte til Fritzøe Jernværk. S.
Kirke er en Stenbygning, opført før Aar 1400;
den hed opr. Selja Kirke. — Der findes flere
rodelagte og gode Køreveje, af hvilke den
betydeligste følger Dalen, afvekslende paa begge
Sider af Vasdraget. Herredet staar ved
Dampskibsforbindelse paa Farrisvand i Forbindelse
med Larvik. — Antagen Formue 1921 var 11,7
Mill. Kr. og Indtægt 1392214 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: A. Helland, »Bratsberg Amt«
[Oslo 1900]).
(N. S.). M. H.

Siljan (»Dalarnes Öga«), Sveriges
sjettestørste Sø, beliggende i Mellemsverige, omtr. midt
i Dalarne, er 286 km, c. 36 km fra N. til S. og
noget over 24 km fra V. til Ø., henved 170 m
o. H. Dens største Dybde er 120 m. Den
gennemstrømmes af Øster-Dalelven, som efter at
have optaget Vandet fra Orsa-Søen træder ind
i S. ved Mora og atter forlader den ved Søens
Sydspids, Leksands Nor. Søen har ogsaa andre
Tilløb, som Ickån og Draggån, der begge falder
ud i Bugten Rättviken paa Østkysten. S. har i
det hele mange Indskæringer, saaledes mod
SØ. Østerviken og mod S. Lima- og Olsnäviken.
Af de smaa Øer i Søen er Sollerön, med Kirke,
den største (c. 2 ha), skilt fra Mora Sogn ved et
120 m bredt Sund. Søen er bekendt for sin
Skønhed, idet den omgives af skovklædte
Bjergskraaninger. Et smukt Syn er det, naar
Kirkebaade fyldt med Folk i maleriske Dragter
stævner til Kirkerne langs Stranden. S. besøges om
Sommeren af mange Turister.
(H. W.). G. G.

Silja (Selje, norsk), se Pil.

Siljord, d. s. s. Seljord.

Silkade (arab., rettere Dzu-l-kaade ɔ: den
Maaned, man bliver hjemme) er den ellevte
Maaned i det arab. Maaneaar. Navnet hidrører
fra, at de gl Arabere i Hedenskabets Tid i denne
Maaned ikke drog ud paa Krigstog.
J. Ø.

Silke, norsk Sniketraad ell.
Snyltetraad (Cuscuta L.), Slægt af Silkefamilien,
ikke-grønne Snyltere, som mangler Rødder og
har trinde, traadformede og slyngende
Stængler. Vindingerne, hvormed Værtplanterne
omslynges, er dels tætte og snævre, og fra disses
Inderside udvikles Sugevorter, som vokser ind i
Værtplantens Stængel, dels lange og strakte,
og ved Hjælp af disse hæver Planterne sig op til
højere Dele af Værtplanten ell. søger andre
Individer; de snævre og de vide Vindinger skifter
nogenlunde regelmæssig med hinanden. Bladene
er meget smaa og skældannede. Blomsterne
sidder i hovedformede Stande og er regelmæssige
og oftest femtallige i Bæger-, Krone- og
Støvdragerkredsene; to Frugtblade. Den femlappede
klokke-, krukke- ell. valseformede Krone er
hvid ell. rosafarvet; fem Bikronskæl sidder paa
Kronrøret under Støvdragerne. Frugten er en
Buddike og indeholder kun 1—4 glatte og længe
levedygtige Frø. Kimen er traadformet
sammenrullet og mangler Kimblade; ved Spiringen
udvikles vel en Primrod, der mangler Rodhætte,
men den tjener blot som Vandreservoir og gaar
hurtig til Grunde. 9 Arter i varme og
middelvarme Lande. De i Norden optrædende Arter,
der alle er indførte ved Forurening af Frøvarer
(Kløver- og Lucernefrø), blomstrer omkr. Juli.
Nælde-S., Nesle-Sniketraad (C.
europæa
L.) er fælles for Danmark, hvor den er
temmelig alm., og Norge. Dens Bæger er lappet
og Kronen valseformet, og Bikronskællene er
tiltrykte Kronrøret. Den snylter paa Nælde,
Humle, Snærre, Bynke, Pil o. a. ved Gærder og i
Udkanten af Skove. Lyng-S. (C. epithymum
L.) har ligeledes lappet Bæger og valseformet
Krone, men Bikronskællene støder sammen i
Midten af Kronens Munding. Stænglen er rødlig.
I Danmark vokser Lyng-S. temmelig alm. i
Jyllands Hedeegne, især paa Hedelyng og Timian;
en Varietet (Trifolii, Kløver-S.), der, om end
meget sjælden, er fundet i det sydøstlige Norge,
findes ogsaa og kan gøre Skade paa Lucerne- og
Kløvermarker, hvor den danner store, runde og
gule Pletter. Hør-S. (C. epilinum Weihe) har
gulagtig Stængel, et til Grunden delt Bæger og
kugelformet Krone; Arrene er kølleformede.
Den snylter paa Hør og paa Ukrudtplanter paa
Hørmarker, hvor den kan optræde ret skadelig;
temmelig sjælden i Danmark og meget sjælden
i Norge. — Som Middel mod Angreb af S.,
der i de nordlige Lande næppe har nogen større
Bet., anbefales en Omgravning af de Pletter,
hvor S. optræder i Marken, ell. en
Overbrusning med en Jernvitriolopløsning.
A. M.

Silke, Puppespindet af forsk. Sommerfugle,
særlig Silkeormen, bestaar af en Dobbelttraad,
se Fig. A og B, der er dannet af et
kvælstofholdigt Stof, det saakaldte Fibroin, og
indesluttet i et Hylster af det saakaldte Sericin ell.
Silkelim. Sericinhylstret kan enten være
ganske homogent og udvendig glat og rent, ell.
det kan have paa tværs gaaende Ridser ell.
Folder ell. Tværspalter og større Udposninger,
ligesom det paa mange Steder er revet itu,
saaledes at det danner mindre, fra hinanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free