- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sima - Simaba - Šimaček, Matel Anastasia - Simadalselv - Simancas - Simart, Pierre Charles - Simaruba - Simarubaceæ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overside kunde faa Afløb. I Templer af dorisk
Orden var S., hvor den fandtes, gerne af brændt
Ler ligesom Tagstenene, i den joniske Orden
derimod af Marmor ligesom den øvrige Del af
Gesimsen (smlg. Gesims).
C. A. J.

Simaba Aubl., Slægt af Simarubaceæ,
Vedplanter med bitter Bark og spredte Blade, der
mest er læderagtige og uligefinnede.
Blomsterne er 4—5-tallige og tvekønnede. Spaltefrugt
med stenfrugtagtige Delfrugter. 19 Arter, i det
tropiske Sydamerika. S. Cedron Planch
(Cedron) er et 5 m højt Træ med en meget tynd
Stamme og meget lange Blade. Frøene er et
berømt Middel mod Slangebid. Kimbladene
opløses i Brændevin, og denne Opløsning gnides
ud i Saaret. Indbyggerne og Rejsende har
gerne Frø med sig. Et Dekokt skal være et
godt Middel mod Insekter i Herbarier. Af
andre Arter benyttes Rod og Stængelbark mod
Feber og andre Sygdomme.
A. M.

Šimaček [’∫imat∫æk], Matel Anastasia,
tschekk. Forf. (1860—1913). Han begyndte sin
Løbebane med at studere Kemi og var en Tid
ansat ved forsk. Sukkerfabrikker, men vendte,
draget af Lyst til litterær Virksomhed, 1884
tilbage til Prag, hvor han fra 1884—99 var
Redaktør af Tidsskriftet »Světozor« (»Tilskueren«,
udkom 1867—99), fra 1900—13 af »Zvon«
(»Klokken«) og fra 1900 tillige Teateranmelder ved
»Narodni politika«. Sin digteriske Virksomhed
begyndte han som Lyriker af Vrchlický’s Skole
og gav med Forkærlighed Billeder af folkeligt,
særligt Arbejderklassens Liv; hans første
Digtsamling er »Z kroniky chudých« (»Af de
Fattiges Krønike«, 1884), derefter fulgte en
versificeret Roman, »Z bludišti lásky« (»Fra
Kærlighedens Labyrint«, 1889), »Na záletech« (»Paa
Farten«, 1896) og »Hrob a zivot« (»Graven og
Livet«, 1908). Som Romanforfatter er han
stærkt paavirket af de store russ. Realister,
navnlig Dostojewski. Indholdet er hentet dels
fra Arbejder- og Fabrikslivet, dels fra pragske
Bourgeoisikredse. Til de første hører »Z
opuštěných mist« (»Fra øde Egne«, 1887), »U
řezaček« (»Ved Skæremaskinen«, 1888), »Duše
továrny« (»Fabrikkens Sjæl«, 1894), »Otec«
(»Faderen«, 1891); af de sidste kan nævnes »Ze
zápisku phil. stud. Filip Korinek« (»Af den
filos. Student F. K.’s Papirer«, 1892—96),
»Světla minulosti« (»Fortidens Lygtemænd«,
1900), »Lacná srdce« (»Det hungrende Hjerte«,
1904) og »Chci žit« (»Jeg vil leve«, 1908).
Romanerne er skrevet paa bred psykologisk Grund
og søger i Lighed med de store Russeres at
trænge ned i Sjælelivets Dybder og mane de
store Lidenskaber frem, men det lykkes dog
kun sjældent Forf. at opnaa en virkelig tragisk
Virkning, og hans filos. Spekulationer
udmunder i en mekanisk og materialistisk
Determinisme, der kun i ringe Grad giver Nøglen
til Forstaaelse og Forløsning af Sjælelivets
Gaader. I et Par dram. Arbejder har han
forsøgt sig med Emner af samme Art, saaledes
»Svět malých lidi« (»Fra Smaafolks Verden«,
1890) og »Jiný vzduch« (»Fremmed Luft«, 1894).
Samlede Skrifter 1907—11 i 20 Bd.
E. D.-H.

Simadalselv, Eidfjord, Hordaland Fylke,
udspringer fra Rembesdalsvand og Dæmmevand
op under Hardangerjøkelens Vestskraaning og
styrter sig i to høje Fald, Rembesdalsfoss og
Skykjefossen, ud over Simadalens bratte Sider.
Den opgives ved Udbygning at repræsentere
45000 H. K. Nedslagsdistriktet er 125 km2.
Gennem Simadalen, som er et af Hard angers
vildeste Dalfører, er der Fjeldvej til
Dæmmevashytten.
M. H.

Simancas [si’maŋkas], By i det mellemste
Spanien, Prov. Valladolid, ligger 10 km SV. f.
Valladolid 726 m o. H. og ved Pisuerga, over
hvilken Flod fører en rom. Bro med 16 Buer.
S., der nu er i stærk Tilbagegang, har gamle
Mure og et Slot, der indeholder et af
Verdens interessanteste og største Arkiver. Det
blev grundlagt 1563 af Filip II og talte c. 33
Mill. Dokumenter. Først 1844 blev det
tilgængeligt for udenlandske Forskere. Mange
Dokumenter er dog i Tidens Løb udgaaede,
saaledes førtes de amer. Papirer 1783 til Sevilla,
og i Beg. af 19. Aarh. var der atter mange,
der gik tabt, ell. som førtes til Frankrig. I
Egnen om S. dyrkes god Vin, og her sejrede
Spanierne 934 over Maurerne.
(H. P. S.). C. A.

Simart [si’ma.r], Pierre Charles, fr.
Billedhugger, f. 27. Juni 1806 i Troyes, d. 27.
Maj 1857 i Paris. S. fik sin Uddannelse under
Maleren Ingres og Billedhuggeren Pradier og
paavirkedes nok saa meget af den førstes
strenge Krav til omhyggelig Formgivning som
af den sidstes Elegance. S. er en omhyggelig
og dygtig Kunstner, der mesterlig forstaar at
gennemføre Menneskeskikkelsen i klassisk
Formstrenghed. Megen Opsigt vakte hans
»Orestes forfulgt af Furierne« (1840; i Marmor,
Mus. i Rouen). Andre ansete Værker er
»Filosofien« (Senatets Bibliotek), Karyatiderne
(Louvre); Statuen af Napoleon I,
Marmorreliefferne i Invalidekirken, »Coronis’ Død« (Mus. i
Troyes), »Cato’s Død« (Mus. i Rouen),
endvidere Gravmæler, dekorative Arbejder i
Kirker m. m. Hans chryselefantine Statue
»Minerva« (udført 1855 for Hertugen af Luynes)
var et interessant Forsøg i Polykromi. (Litt.:
Biogr. ved G. Eyriès [1860]; V.
Courdaveaux
[1860] og Halévy [1861]; E. Fugez,
Nos artistes troyens: Girardon et Ch. S. [Troyes
1897]).
A. Hk.

Simaruba Aubl., Slægt af Simarubaceæ,
Træer med læderagtige og uligefinnede Blade.
Smaa 5-tallige Blomster. Tvebo. 6 Arter i det
tropiske Amerika. »Simarubabark« faas af S.
amara
Aubl. og S. officinalis Macf. Et Afkog af
Bark og Blade af S. versicolor St. Hil. tjener i
Brasilien som Middel mod Slangebid,
Indvoldsorme m. m.
A. M.

Simarubaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter af Ordenen Terebinthales,
Træer ell. Buske med rigelige Mængder af
bitre Stoffer i Ved og Bark, der er udstyret
med talrige Sklerenkymceller, og spredte, hele
ell. delte Blade uden Oliekirtler (Forskel fra
Rutaceæ). Blomsterne er smaa og uanselige og
sidder oftest i Top. De er regelmæssige og
hyppig særkønnede; 3—7 Bæger- og Kronblade
og dobbelt saa mange Støvdragere med
ringformet Honningskive ved Grunden. Frugten,
der er dannet af 4—5 Frugtblade, er en
Spaltefrugt ell. en Stenfrugt. C. 120 Arter, næsten
alle tropiske. De bitre Stoffers Forekomst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free