- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
423

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simbirsk - Simcoe - Sime - Sime - Simeon - Simeon, Charles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mængde Frugttræer, samt Æble- og
Blommetræer. Af Rug og Havre udføres aarlig
særdeles meget. Kvægbestanden udgjorde 1920:
246397 Heste, 328552 Stkr Hornkvæg, 693220
Faar og 54338 Svin. I de nordlige Skovegne
er der tillige en meget betydelig Biavl, der
særlig drives af Mordvinerne. I Volga og Sura
drives et vigtigt Fiskeri paa Stør og andre
Fisk, der spiller en vigtig Rolle for
Befolkningen. Mineralproduktionen er uden Bet., skønt
S. i geol. Henseende er rigt udstyret og som
Underlag har næsten alle Formationer fra
Karbon til Alluvium. Der findes Svovl, Asfalt og
Gips. Derimod giver Skovene foruden til
Tømmerhugst Anledning til en vigtig Husindustri.
I Landsbyerne i Skovegnene tilvirkes Hjul og
Vogne, Bohave, Skeer, Træskaale og
Bastsække. Fabriksindustrien er ikke stor. Af særlig
Bet. var Brændevinsbrænderierne og
Klædefabrikkerne. Handelen drives for største Delen
fra Hovedstaden. Grovere Varer som Korn og
Tømmer udføres ad Flodvejen til Moskva,
Rybinsk, Petrograd ell. Astrachan.
Indførselsvarerne kommer næsten alle fra Nishnij
Novgorod ell. Moskva. S. gennemskæres i sin
sydlige Del af Banen fra Moskva til Samara og
har tillige et Par Lokalbaner. Guv. deles i 8
Kredse, Alatyr, Ardatov, Buinsk, Korsun,
Kurmysch; Sengilej, S. og Sysran. Opr. beboedes
Landet af Mordviner og Bulgarer. I 13. Aarh.
optræder Tatarerne, og man hører ikke mere
Tale om Bulgarerne. Paa denne Tid begyndte
Russerne allerede at udstrække deres
Herredømme til Egnen om Sura; men om en egl.
Kolonisation er der først Tale i anden Halvdel
af 16. Aarh. under Ivan den Skrækkelige. I
det flg. Aarh. anlagdes fl. Fæstninger og Byer
som Værn mod Nomadernes Indfald, og endelig
dannedes Guv. 1784. Dets nuv. Grænser er dog
først fastsatte 1850.

2) Hovedstaden S.-ligger 710 km ØSØ.
f. Moskva mellem Volga og dens Biflod Sviaga
paa en Høj, der ligger 192 m o. H. og 172 m
over Flodspejlet. (1920) 77248 Indb. S. er
nutildags en smuk, velbygget By, hvis fornemste
Kvarter ligger paa Højens Top, medens de
lavere Dele huser Forretnings- og
Industrilivet. S. har 29 ortodokse Kirker, en luthersk
og en romersk-katolsk, 2 Klostre, en Moské og
en Synagoge samt Gymnasium og Seminarium.
I den højtliggende Bydel findes en Park samt
et Mindesmærke for Historikeren Karamsin. S.
har en Del Klædeindustri og driver livlig
Handel med Korn, Frugt og Potaske. Havnen, der
er isfri fra Slutn. af Marts til Beg. af Decbr,
er stærkt besøgt af Flodskibe, og ved en
Sidebane staar S. i Forbindelse med
Moskva—Samara-Jernbanen. Aarlig afholdes vigtige
Markeder i S., og Byen er Sæde for en Guvernør
og for en gr.-kat. Biskop. S., der anlagdes 1648,
afbrændtes 1670 af Røveranføreren Stenka
Rasin. 1796 blev den Guvernementshovedstad, og
1864 hærgedes den af en 9 Dages Brand, der
lagde næsten hele Byen i Aske.
(H. P. S.). N. H. J.

Simcoe [’simkou], S. Lake, Sø i Dominion
of Canada, Prov. Ontario, ligger 215 m o. H.
og er 1440 km2 stor. Gennem Severn har S.
Afløb til Lake Huron. Den befares af Dampere,
men er tilfrosset fra Decbr til Slutn. af Apr.
G. Ht.

Sime, snoede Halmbaand, tynde Baand af
Langhalm, hvormed man bandt Tækkekæppene
fast.

Sime kaldes det, af Hestehaar flettede
(Haarsime) ell. af Hamp ell. Uld vævede,
tykke, 2—3 cm brede, ru Baand, som
Dyrlægerne i tidligere Tid saa ofte indførte under
Huden paa saadanne Steder af Husdyrenes
Legeme, hvor man ønskede at fremkalde en
»afledende« Betændelse (se afledende
Midler
). Veterinærerne trak S. under lgn. Forhold
og i samme Hensigt, som naar Menneskelægerne
anlagde en Fontanelle (s. d.) eller benyttede
Mokse. Indtil 1880’erne hørte »Simetrækning« til
de hyppigst anvendte Kurmetoder, navnlig hos
Hesten. Man trak S. paa Hovedet (mod
Øjenbetændelse), i Nakken (mod Hjernebetændelse,
Koller), paa Boven (mod Skulderhaltheder), paa
Forfladen af Brystet, »Bringen« (mod
Lungebetændelse), paa Hasen (mod Spat), ja, selv i
Hoven blev S. anbragt (mod
»Hovsenebensbetændelse«). S. blev anbragt ved Hjælp af en
dertil særlig indrettet, stor, som oftest stump
»S.-Naal«, som gennem et Hudsnit førtes et
kortere ell. længere Stykke, i Reglen dog flere
Tommer gennem det løse (subkutane) Bindevæv og ud
gennem et andet i Huden anlagt Snit. S.’s
Udgliden forhindredes ved en i hver Ende anbragt
Tværpind ell. stor Knude. S. blev liggende i
kortere ell. længere Tid, ofte ugevis, og
fremkaldte naturligvis en mere ell. mindre heftig
Betændelse i Bindevævet med rigelig
Materieafsondring. For at kunne rense den blev den
altid gjort mere end dobbelt saa lang som den
med S.-Naalen dannede Kanal under Huden. S.’s
betændelsesvækkende Virkning søgtes meget
alm. forhøjet ved daglig Fugtning med
irriterende Stoffer, som f. Eks. Terpentinolie, og af
den Maade, paa hvilken Organismen reagerede
paa Irritationen, af Udflaadets Karakter og
Mængde drog man Slutn. m. H. t. den
paagældende Lidelses Forløb. Dyrlægerne benytter
endnu fremdeles Afledningsmidler ved forsk.
Sene- og Ledlidelser, og man kan ikke frakende
S. en stærk »afledende« Virkning, men ikke
sjældent gav S.-Trækning Anledning til heftige,
ondartede Infektioner (septiske Flegmoner), og S.
har derfor nu kun hist Interesse.
(G. S.). F. N.

Simeon, hebr. Shim’on, en af Israels Stammer,
hvis Stamfader S. nævnes som Søn af Jakob og
Lea. I den ældre Tid maa den have haft en
ret stor Bet., idet den i Dom. 1, 3 nævnes
sammen med Juda bl. de første, der fik Land. Ved
Overfaldet paa Sikem (1. Mos. 34) spillede S.
og Levi Hovedrollen. Senere forsvandt S. af
Historien, og er vistnok helt gaaet op i Juda,
ved hvis sydvestlige Grænse den boede.
J. P.

Simeon [’simjən], Charles, eng. Præst, f.
24. Septbr 1759, d. 13. Novbr 1836. Under sit
Studieophold i Cambridge blev han vakt til
personlig Kristendom og traadte i Venskabsforhold
bl. a. til John Venn. 1783 blev han Præst ved
Holy Trinity Church i Cambridge, hvor han
blev til sin Død. I Beg. maatte han finde sig
i en Del Modstand, men blev efterhaanden
anerkendt ved sin Dygtighed og Fromhed. Han
udøvede stor Indflydelse over en Mængde unge
og var Lederen af det evangeliske Parti, den
senere Low-Church. Ved sin Indflydelse hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free