Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simmias - Simmons, Herman Georg - Simms, William Gilmore - Simnan - Simoa - Simoda - Simois - Simon - Simon, Aug. Heinrich - Simon, Emma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saaledea, at Verselinierne danner alle Slags
kunstige Figurer.
H. H. R.
Simmons, Herman Georg, sv.
Botaniker, f. 1866 i Dalby (Skaane), fil. dr. 1906 i Lund,
siden 1914 Prof. ved Ultuna Landbrugsinstitut.
Rejste 1895 paa Færøerne, hvis Havalgeflora
han har beskrevet i en større Afh. Deltog
1898—1902 i Sverdrup’s »Fram«-Ekspedition til de
arktisk-kanadiske Øer. Som Resultat af
Studier af de fra denne Ekspedition hjembragte
Samlinger foreligger fl. store Afh. af S. om
Ellesmerelandets (1906) o. a. arktiske Egnes
Blomsterplanter, endvidere en samlende
Oversigt A Survey of the Phytogeography of the
Arctic American Archipelago (1913). Fra Ophold i
Lapland blev S. kendt med Floraen dér, som
han beskrev i en Afh. »Floran och vegetationen
i Kiruna« (1910).
C. H. O.
Simms [simz], William Gilmore, amer.
Forf. (1806—70), begyndte sin Løbebane som
Sagfører og overtog derefter Redaktionen af et
politisk Blad. Efter en Tids Ophold i New York
vendte han tilbage til Charleston og levede der
til sin Død. Og her blev han, paa en Tid da
Litteraturen var uden Anseelse, da det at være
Forf. kun blev betragtet som en Bibeskæftigelse,
den ihærdige Banebryder for en
Sydstatslitteratur. Han var absolut utrættelig, og næppe
nogen Gren af Litteraturen har han ladet
uforsøgt. Det er blevet sagt om ham, at han var
Digter, Dramatiker, Shakespeare-Udgiver,
populær Filosof, Historiker, Biograf,
Foredragsholder, Taler, Forkæmper for Slaveriet,
Journalist, Tidsskriftforfatter, Kritiker og
Romanforfatter. Det eneste af dette alsidige
Forfatterskab, der ikke er glemt nutildags, er hans
Romaner, fantasifulde Skildringer af Sydstatsliv,
stærkt paavirkede af Walter Scott. Af disse
kan nævnes: Martin Faber (1833), Guy Rivers
(1834); The Yemassee, a Romance of Carolina
(1835); The Partisan, a Romance of the
Revolution (1835), Mellichampe, a Legend of the
Santee (1836), Richard Hurdis, o the Avenger
of Blood (1838), The Damsel of Darien (1839),
The Kinsmen, or the Black Riders of Cangaree
(1841), Beauchampe, or the Kentucky Tragedy
(1842), Castle Dismal (1845), Count Julian
(1845), The Wigwam and the Cabin (1845—46),
Katherine Walton (1851), The Sword and the
Distaff (1852), The Cassique of Kiawah (1859).
Af hans Digte kan nævnes Samlingerne: Early
Lays (1827), Areytos, or Songs of the South
(1846), Poems Descriptive, Dramatic,
Legendary, and Contemplative (1853). Af hans øvrige
Værker kan nævnes: Southern Passages and
Pictures (1839), History of South Carolina
(1840), Views and Reviews in America
Literature, History and Fiction (1846). Hans samlede
Værker udkom i 10 Bd, 1882, en illustreret
Udgave i 17 Bd, 1886. (Litt.: G. W. Cable, Life
of W. G. S. [Boston 1886]; Will. P. Trent,
W. G. S. [Boston 1892]).
(T. L.). I. O.
Simnan, By i Persien, Prov. Irak Adshmi,
ved Karavanvejen fra Teheran til Meshed, i
en frugtbar Oase ved Vestgrænsen af den
centralpersiske Ørken. 12000 Indb., der avler Korn,
Frugt og Silke.
M. V.
Simoa, Elv i Sigdal Herred, Buskerud Fylke.
Simoda (Shimoda), lille Havnestad i
Japan, ligger paa Østkysten af Halvøen Idsu,
der V. f. Tokio-Bugten strækker sig mod Syd.
M. V.
Simois nævnes i Iliaden som en af de
Floder, der flød forbi Troja. Den faldt ud i
Skamandros. Man mener, at det er den nuv.
Dumbrek-su.
H. H. R.
Simon (Simeon), Navn paa fl.
nytestamentlige Personer. 1) S. = Apostlen Peter.
2) en anden Apostel med Tilnavn Zelotes ɔ:
Ivreren, hørende til det jød. Oprørsparti, Luk.
6, 15; Apostl. Gern. 1, 13, den samme, som
Matth. 10, 4 og Mk. 3, 18 kaldes Kananites
(Kananæer), hvilket formodentlig betyder det
samme som Zelotes. 3) en from Mand, som
udtaler profetiske Ord ved Jesu Fremstilling
i Templet, Luk. 2, 25—35. 4) en af Jesu Brødre,
Matth. 13, 55; Mk. 6, 3. 5) Fader til Judas
Iskariotes, Joh. 6, 71; 12, 4; 13, 2. 26. 6) S.
fra Kyrene, som blev tvunget til at bære Jesu
Kors, Matth. 27, 32; Mk. 15, 21; Luk. 23, 26.
7) S. den Spedalske, i hvis Hus Jesus salves,
Matth. 26, 6; Mk. 14, 3. 8) S. Farisæeren, i
hvis Hus Jesus salves af en Synderinde, Luk.
7, 40. 9) S. Garveren, hos hvem Peter boede
i Joppe, Apostl. Gern. 9, 43; 10, 6. 10) S. med
Tilnavn Niger, en Profet i Antiocheia, Apostl.
Gern. 13, 1. 11) S. Mager, Apostl. Gern. 8,
9—24, som efter at have øvet
Trolddomskunster i Samaria og vundet mange Tilhængere
lod sig døbe af Diakonen Filip, men senere
blev strengt irettesat af Peter, fordi han vilde
»købe den Hellige Aands Gave for Penge«. Iflg.
oLdkirkelige Forfattere skal han senere være
kommet til Rom og have vakt stor Opsigt der;
i det hele dannede der sig i den gamle Kirke
en rig Sagnkreds om hans Navn.
J. C. J.
Simon [’zi.mån], Aug. Heinrich, tysk
Politiker (1805—60), indtraadte 1834 i den
Preuss. Statstjeneste og blev 1844 Dommer i
Breslau, men tog n. A. Afsked og forsvarede
i fl. Skr Dommerstandens Uafhængighed over
for Regeringen; skrev ogsaa »Das preussische
Staatsrecht« (3 Bd, 1844). Han valgtes 1848 til
Nationalforsamlingen i Frankfurt og hørte her
til Venstres Ledere, men stemte dog 1849 for
en arvelig tysk Kejser; fulgte med det
radikale Mindretal til Stuttgart og valgtes ind i
Rigsregentskabet. Han flygtede senere til
Schweiz og havde her en Fabrik, medens han
hjemme 1851 dømtes til livsvarig Tugthusstraf.
— Maa ikke forveksles med Ludwig S.
(1810—72), der var Sagfører i Trier og 1848
valgtes til Nationalforsamlingen i Frankfurt.
Han hørte ligeledes til det radikale Parti og
maatte ogsaa flygte til Schweiz; dødsdømtes
hjemme, blev 1855 Bankier i Paris og 1870 i
Schweiz.
E. E.
Simon [’zi.mån], Emma, f. Couvely, tysk
Forfatterinde under Pseudonymet E. Vely,
f. i Braunfels ved Wetzlar 8. Aug. 1848. Hun
var opr. Guvernante og anvendte sine ledige
Timer til at skrive Noveller og Romaner, der
vandt en vis Popularitet. Hun ægtede
Forlagsboghandler C. F. S. i Stuttgart, fra hvem hun
senere blev skilt, og bosatte sig derpaa i
Berlin. Hendes historiske Værk »Herzog Karl von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
