Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simplekspæle - Simpleksrør - Simplicissimus - simplicitas - simpliciter - Simplicius - simplificere - Simplikios - Simplon - Simplon-Banen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned, idet det ender i en løs Støbejerns Sko ell.,
ved blød Bund, i en saakaldet Aligatorspids, et
Par lukkede Kæber, der, naar Røret trækkes
op samtidig med at Betonen ifyldes, aabner sig
og lader Betonen passere. Pælenes Tværsnit
bliver større end Rørets; i blød Bund kan
Forholdet mellem Diametrene være som 60 til 40,
men i Alm. er Forholdet kun som 45 til 40,
idet Jorden forud er komprimeret ved
Ramningen. Undertiden kan de nystøbte Pæle lide
ved Nabopælenes Ramning.
E. Su.
Simpleksrør, se Kabelrør.
Simplicissimus [zempil’tsesimos], se
Grimmelshausen.
simplicitas (lat.), Jævnhed, Ligefremhed,
Troskyldighed.
simpliciter (lat.), simpelt hen, ligefrem.
Simplicius, Pave fra 468 til sin Død 483,
er nærmest kendt for sin Deltagelse i de
monofysitiske Stridigheder, under hvilke han bestemt
holdt paa den ortodokse Opfattelse, saaledes
som den var bleven udformet i
Kalchedon-Symbolet.
A. Th. J.
simplificere (nylat.), gøre det indviklede og
hesværlige simpelt og let; Simplifikation.
Simplikios, gr. Filosof, levede i 6. Aarh.
e. Kr; han døde 547. Han stammede fra
Kilikien, men underviste i Alexandria og Athen,
indtil han blev fordrevet derfra, fordi han var
Hedning. Han søgte da Tilflugt i Persien, men
vendte dog efter nogle Aars Forløb igen
tilbage derfra. Han har efterladt sig omfangsrige
og værdifulde Kommentarer til en Del af
Aristoteles’ Skrifter. De er udgivne paa
Foranstaltning af Berlin-Akademiet af Diels,
Hayduck og Heiberg (Berlin 1882—94). Desuden
har han skrevet en Kommentar til Epiktet’s
Encheiridion (udg. af Schweighäuser [2 Bd,
Leipzig 1800]).
H. H. R.
Simplon [’zemplån], tysk Simpeln, ital.
Sempione, Bjergpas i Schweiz, Kanton
Wallis, danner Skellet mellem de penninske og
lepontiske Alper og ligger mellem Bjergmassivet
Weissmies (4031 m) mod SV. og det mindre
mægtige Monte Leone (3557 m) mod NØ. Passet
forbinder Rhône-Dalen med Toce-Dalen og er
paa sit højeste Sted 2010 m o. H. Opr. var det
kun en Fodsti, der førte over S., og kun om
Sommeren var den farbar. I Aarene 1801—07
lod imidlertid Napoleon I den nuv. Landevej
anlægge med en Bekostning af over 13 Mill. Kr.
Den fører fra Brig mod N. til Domo d’Ossola
mod S., er 66 1/2 km lang og 8—10 m bred og
har en gennemsnitlig Stigning af 3 1/2 %. Fra
Brig til Sesto Calende maatte der bygges 611
større og mindre Broer, 7 Galerier og 20 Huse.
Omtr. paa det højeste Punkt (2005 m o. H.)
aabnedes 1825 et Hospits, der er en Aflægger
af store St. Bernhard; nu findes der ogsaa et
Par Hoteller. Fra Brig (675 m o. H.) fører
Vejen under talrige Krumninger gennem Skov
og Sæter til Hospitser, og herfra sænker den
sig langs en Vildbæk indtil Landsbyen S. (1479
m o. H.), hvorefter den træder ind i den
storslaaede Gondo-Slugt og endelig ender paa ital.
Orund ved Domo d’Ossola (278 m o. H.). Om
Sommeren gaar en Automobilrute over S. Om
Simplon-Banen s. d.
(H. P. S.). O. K.
Simplon-Banen [’zemplån-] (opr. kaldet
Walliser-Banen ell. ligne d’Italie) er en
gennem Schweiz førende Forbindelsesbane
mellem det fr. og ital. Jernbanenet. S. var
planlagt som en Linie fra St. Gingolph ved den
schweizisk-franske Grænse ved Genfersøens
Sydside op ad Rhône-Dalen over St. Maurice
til Brig med Forlængelse gennem Simplon til
den ital. Grænse ved Gondo. Allerede 1853
tildeltes der A. de Lavalette i Paris
Koncession paa den første Strækning Bouveret—Sitten
(64,1 km), der var færdig 10. Maj 1860. 1. Aug. 1867
gik denne Linie over til et nyt Selskab, der 15.
Oktbr 1868 aabnede Linien Sitten—Sierre (15,5
km) for Drift. Fortsættelsen af Banen maatte
imidlertid opsættes p. Gr. a. finansielle
Vanskeligheder; først efter Selskabets Konkurs
lykkedes det det 1874 nydannede S.-Selskab, som
købte den tilstedeværende Strækning for 202422
frc., at føre Banen igennem til Brig (37,1 km) 1.
Juli 1878. 28. Juni 1881 fandt Forening med
Jura—S. (Suisse—Occidentale-Banen) Sted.
Endnu manglede dog det sidste Stykke,
Fortsættelsen til den ital. Grænse, og da denne kun 42 km
lange Strækning indbefatter den egl.
Alpeovergang med den omtr. 20 km lange
Simplon-Tunnel, er det forstaaeligt, at de her optrædende
overordentlige tekniske og finansielle
Vanskeligheder har maattet udskyde Fuldendelsen en
rum Tid. 1. Juni 1906 overgaves Tunnelen til
Drift.
Det første Projekt til en
Simplon-Tunnel gennem Bjergmassen Monte Leone skriver
sig allerede fra 1857 og var foreslaaet af
Clo-Venetz, og siden den Tid har mange
fremragende Ingeniører beskæftiget sig med Spørgsmaalet.
De opstillede Projekter kan deles i 3
Hovedgrupper, nemlig dels omfattende Udkast til en
lavtliggende Tunnel (Basistunnel), dels til
en højtliggende Tunnel, der kun passerer
gennem Bjergets Top, og dels til en Tunnel i
Middelhøjde. De fremkomne Projekter udviste
højst forsk. Længder af Hovedtunnelen; i jo
større Højde denne blev lagt, des kortere og
billigere vilde den blive, og des sikrere kunde
man slutte fra lignende, tidligere udførte
Arbejder, men des stærkere Stigninger (50—60 ‰)
maatte der ogsaa benyttes paa de tilstødende
Banestrækninger, og des mindre
konkurrencedygtig vilde Banen derfor blive i
Sammenligning med de alt eksisterende Alpeovergange.
Omsider blev man da staaende ved
Basistunnelen, fordi den trods de enorme Anlægsudgifter
maatte antages at være den eneste, der i
Længden kunde svare til Forventningerne og
saaledes give rimelig Udsigt til Forrentning af
Kapitalen. Det første alvorlige Skridt af
S.-Selskabet skete ved Sammenslutningen af
Jura—Simplon-Banen med Jura—Bern—Luzern-Banen,
og førstnævnte Bane udarbejdede straks (1891)
et nyt Udkast til en Basistunnel med 20 ‰
Maksimalstigning paa Tilførselsramperne. 20.
Septbr 1893 afsluttedes en Præliminær-Kontrakt
om Udforeisen med Firmaet Brandt,
Brandau & Cie, i Hamburg, hvortil kom en
Statskontrakt med Italien 25. Novbr 1895. 15. April
1898 blev den endelige Kontrakt om Arbejdet
afsluttet og dette paabegyndt i Oktbr s. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
