- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
437

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinaloa - Sinalunga - Sinano - Sinapin - Sinapis - Sinceritet - Sinchu - Sinclair, Andrew - Sinclair, George - Sinclair, John - Sinclair, Upton - Sind - Sindal (Slags Silketøj) - Sindal (Sogn, Sogne- og Stationsby)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andet. Medens S. paa Erobringens Tid havde over
20 forsk. Sprog, er der nu kun faa tilbage;
men bl. disse er det vigtigste endnu et
Nahuatl-Sprog. Yderligere nævnes Opata-, Tarahumara-
og Pima-Sprog. Oplysningen, Kulturen og den
borgerlige og politiske Sikkerhed er temmelig
ringe. Befolkningens Hovedmasse lever af
Landbrug, og der dyrkes særlig Majs, Bomuld,
Sukkerrør, Bønner, Hvede, sp. Peber, Ris, Indigo,
Tobak, Kartofler og Anis. Kvægavl og Fiskeri
er uden Bet. Derimod leverer Skovene en ikke
ringe Mængde Tømmer og Farvetræ. Og som
Bjergværksland har S. sikkert en stor Fremtid
for sig, da det indeholder rige guld- og
sølvførende Jordlag og desuden Bly, Stensalt og
Kul. Omkr. 100 Miner er allerede i Drift; men
Udbyttet er endnu forholdsvis lille. Industri og
Handel er uden Vigtighed. Vejvæsenet staar
langt tilbage, og der findes kun et Par
Banelinier, af hvilke den vigtigste forbinder Culiacan
med det indre Mexiko. S. deles administrativt
i 9 Distrikter og 29 Kommuner. Staten har en
lovgivende Forsamling og en Præsident, der
efter Loven skulde fungere i 4 Aar; men som
Følge af den politiske Uro har S. i 50 Aar haft
100 Præsidenter. Hovedstad er Culiacan. S.
opdagedes 1530 af Nuño de Guzman, der
under Cortez’ Fraværelse i Spanien fungerede
som Guvernør over de ny Besiddelser i Mexiko.
Da Cortez kom tilbage, forblev Guzman i S. ell.
Culiacan, som det dengang kaldtes, og
arbejdede paa Landets Kolonisation.

2) By i Mexiko, Stat S. ligger 154 km NNV.
f. Culiacan paa højre Bred af Rio S.; hvilken
Flod i en 300 km lang Bue gennemstrømmer
Staten S. Byen havde 1880 10000 Indb., men
er gaaet saa stærkt tilbage, at den nu kun har
c. 3000. S. har en Domkirke og var tidligere
Statens Hovedstad, men kaldtes da sædvanligvis
Villa S. ell. San Felipe y Santiago da S. Den
udfører en Del Majs og Svinekød.
(H. P. S.). M. V.

Sinalunga [-’luŋga], tidligere Asinalunga,
By i Mellemitalien, Prov. Siena, ligger 14 km
N. f. Montepulciano 300 m o. H. i smukke
Omgivelser. (1911) 9450 Indb. S. har en gammel
Kirke med Malerier og driver Glas- og
Teglværksindustri samt Olivenavl. 1867 blev
Garibaldi taget til Fange i S. under Forberedelsen
af et Tog mod Rom.
C. A.

Sinano, Landsby i Grækenland, det antike
Megalopolis (s. d.).
H. H. R.

Sinapin, C16H25NO6, er et Alkaloid, der kan
fremstilles af hvid Sennep (se Sinalbin).
Den fri Base er yderst ubestandig; ved
Behandling med Alkalier spaltes den i Cholin- og
Sinapinsyre. C11H12O5.
(O. C.). S. P.

Sinapis, se Sennep.

Sinceritet (nylat.), Oprigtighed,
Aabenhjertighed.

Sinchu [’sint∫u] ell. Sin-chu, japansk
Messing af Kobber og Zink.
Carl J.

Sinclair [’seŋklæ.r], Andrew (Anders
Sinklar
), dansk Rigsraad, f. 1555, d. 17. Jan.
1625. Han tilhørte en skotsk Adelsfamilie, men
indvandrede til Danmark og blev 1591
Hofjunker hos Christian IV, senere Kammerjunker
hos Dronning Anna Cathrine. Efter sit
Giftermaal 1600 med en dansk Adelsdame af
Familien Kaas forlod han Hoftjenesten og blev
Lensmand paa Gladsaxe; 1619 blev han Lensmand
paa Landskrona, 1621 paa Hammershus. Han
deltog med Hæder i Kalmar-Krigen og blev
1617 Rigsraad. Efter Jakob I’s Tronbestigelse
i England brugtes han mange Gange som
Gesandt til dette Land og afsluttede paa en af
disse Sendelser 1621 et Forbund med England. I
Skaane, hvor han havde samlet sig meget Gods,
byggede han Herregaarden »Sinklarsholm«.
L. L.

Sinclair [’siŋk£æ.ə ell. siŋ’k£æ.ə], George,
Søn af David S. til Stirkoke af en uægte Gren
af Caithness-Jarlernes Æt, var en af
Underanførerne for en skotsk Ekspedition af
Lejetropper, der trængte fra Romsdalen ind i
Gudbrandsdalen, men opreves af Bønderne i Passet
ved Kringen 26. Aug. 1612. S. var en af de
Faldne, og hans Banemænd saa i ham den
egl. Anfører for Toget, om hvilket der lever
en rig Tradition og er bevaret mange Minder.
Se Skottetoget.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Sinclair [’siŋk£æ.ə ell. siŋ’k£æ.ə], John,
Sir, skotsk landøkonomisk Forf. (1754—1835).
S. studerede Retsvidenskab og var gentagne
Gange Parlamentsmedlem. Væsentlig efter hans
Tilskyndelse oprettedes 1793 Board of
Agriculture
som Gentralinstitution for Rigets
Landbovæsen, og S. blev dens første Præsident. S.
interesserede sig stærkt for en Forbedring af
det skotske Landbrug, og udgav herom en Rk.
Skr. bl. a. Code of agriculture (1819), og
arbejdede praktisk for Indførelse af moderne
Landbrugsredskaber. Han redigerede en hist.
værdifuld Statistical Account of Scotland (21 Bd,
1791—99). Af hans nationaløkonomiske Arbejder er
History of the Public Revenue of the British
Empire
(1784) mest kendt.
(K. V. H.). Sv. N.

Sinclair [’siŋk£æ.ə ell. siŋ’k£æ.ə], Upton,
amer. Forf. og Journalist, f. 20. Septbr 1878 i
Baltimore, var Assistent ved Regeringens
Undersøgelse af Slagterierne i Chicago 1906 og
opstilledes som socialistisk Kandidat til
Kongressen for New York 1906 og som Arbejderpartiets
Kandidat til Senatet 1920. S. A. udgav han The
Jungle
med Skildringer fra Chicagos
Slagtehuse; den vakte umaadelig Opsigt mere p. Gr. a.
de Afsløringer, den bragte, end p. Gr. a. sin
Kunst. 1907 kom The Industrial Republic og
The Overman, 1917 King Coal, 1924 Singing
Jail-birds
. Paa Dansk er bl. a. oversat
»Junglen« af Ella Melbye, »Industribaronen« af
Aslaug Mikkelsen og »Kong Kul«, af Ellen
Hørup-Nielsen.
I.-O.

Sind, se Sindh.

Sindal, i ældre Dansk Navn paa et Slags
Silketøj; det omtales f. Eks. oftere i vore
Folkeviser. Navnet betyder »det indiske«, jfr
Sindh, der er Navn paa en af de indiske
Provinser og hentyder til det opr.
Frembringelsessted.
G. K-n.

Sindal, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
nordlige Vendsyssel (Vennebjerg Herred,
Hjørring Amt). Stationsbyen, som ligger c. 13 km Ø.
f. Hjørring, havde 1. Febr 1921 242 Gaarde og
Huse med 1106 Indb. (1911: 1018, 1906: 630).
I Byen er der Filialkirke, opført 1910 (Arkitekt
Paludan), Skole, Mellem- og Realskole. Læge,
Apotek, Banken for S. og Omegn (oprettet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free