- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
451

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sindssygehospitaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opførelsen af S. ved Aarhus. 1857 fulgte S. ved
Vordingborg, og 1860 udvidedes det gamle Sankt
Hans Hospital og traadte dermed ind i de
moderne S.’s Rækker. 1877 omdannedes det gamle
Tugthus i Viborg til S. og er senere ligesom
de øvrige S. gentagne Gange udvidet. 1888
aabnedes S. ved Middelfart og 1915 S. ved
Nykøbing Sjælland, til hvilket sidste er knyttet et
Kriminalasyl for sindssyge Forbrydere.
Sønderjyllands Genforening med Danmark efter
Verdenskrigen medførte Oprettelsen af en ny,
mindre S. i en gammel Jernbanestation i Vedsted.
Medens Skt Hans Hospital stedse har været
Kjøbenhavns Kommunes, var de øvrige S. opr.
provinsielle Anliggender, men gik 1884 over til
at være Statsinstitutioner.

Medens Pinel og hans Samtidige brød med
tidligere Tiders Mangel paa Forstaaelse af
Sindssygdomme, vedblev der dog længe at
holde sig en betydelig Overvurderen af de
Sindssyges Farlighed og Voldsomhed, og det
fængselsagtige Præg ved S. svandt ingenlunde,
ligesom man ogsaa vedblev i udstrakt Grad at
anvende Spændetrøjer, Tvangsstole og andre
Tvangsmidler til Bekæmpelse af Sindssyges
Voldsomhed. Et afgørende Skridt fremad
gjordes imidlertid 1839 af Englænderen John
Conolly
, der ved Middlesex Hospital, Hanwell,
afskaffede al Anvendelse af mekaniske
Tvangsmidler og dermed i Behandlingen af Sindssyge
indførte det saakaldte Non-restraint-System. I
Forbindelse med det i Skotland udformede
saakaldte Open-door-System, der hviler paa den
Iagttagelse, at streng Indespærring over for
mangfoldige Sindssyge hverken er nødvendig
ell. gavnlig, udvikledes non-restraint-Systemet
videre i alle Lande og danner Grundlaget for
Indretningen af moderne S. En fuldstændig
gennemført Afskaffelse af al mekanisk Tvang
praktiseres dog nutildags kun de færreste
Steder, idet en saadan Konsekvens af de fleste
anses for doktrinær og praktisk formaalsløs,
men det sidste halve Aarh.’s Bestræbelser er
dog stedse gaaet i Retning af at formindske den
Tvang og Frihedsindskrænkning, der maa
paalægges Sindssyge, til det mindst mulige.

Under den livlige Eksperimenteren, som
kendetegner Udviklingen af S., har disse været
anlagt efter forsk. Principper. Et særligt fra
andre Hospitaler forsk. Præg faar S. derved,
at et saa stort Antal af Sindssygdommene
forløber kronisk uden at føre til Død ell.
Helbredelse, og disse uhelbredte Sindssyge er som
oftest uskikkede til at leve bl. andre Mennesker
og forplejes i deres Hjem. S. er derfor gerne
tillige Plejeanstalter for Uhelbredelige. Dels
fordi man ansaa Sammenblanding af
Helbredelige og Uhelbredelige for uheldig af lægelige
Grunde, dels fordi man økonomisk mente at
kunne klare sig med mindre kostbare
Foranstaltninger over for de Uhelbredelige, fastholdt
man i lang Tid en skarp Grænse mellem disse
to Grupper af Syge. Man anbragte dem i helt
forsk. S. ell. udskilte dem i to skarpt adskilte
Dele, sædvanlig kaldet Kurhus ell.
Helbredelsesanstalt og Plejestiftelse. Efterhaanden er man
dog gaaet mere og mere over til den Anskuelse,
at en skarp Grænse mellem Helbredelige og
Uhelbredelige ikke lader sig opretholde, og at
begge Grupper ofte har samme Krav til
Behandling og Pleje, og for de tidligere saakaldte
kombinerede Anstalter foretrækker
man nu oftest de saakaldte blandede
Anstalter
uden skarp Sondring mellem
Helbredelige og Uhelbredelige.

Den Omstændighed, at Friluftsarbejde paa
mange, særlig kroniske Sindssyge, har en
gavnlig Virkning i Forbindelse med Ønsket om at
lette de for Staten og Kommunerne store
økonomiske Byrder ved Sindssygevæsenet førte til,
at man til S. ofte har knyttet Landbrug, der
drives ved Patienternes Arbejdskraft. Ved
mange nyere S. har denne Tilknytning til Landbrug
i høj Grad præget S.’s Anlægsmaade. Disse S.
betegnes gerne som koloniale S. Saavel de
rent koloniale S. som mange andre moderne S.
er opført i den saakaldte Pavillonstil, d.
v. s., at de talrige forsk. Afdelinger, hvori S.
af Hensyn til Patienternes forsk. sjælelige
Beskaffenhed og Graden af deres Uro er delt, er
spredt i særskilte, fritliggende Smaabygninger.
De ældre S. er oftest mere sammenbyggede,
kaserneagtige.

Grundlaget for Behandlingen paa S. er i
Sygdommenes urolige Stadier og navnlig i deres
tidligere Stadier en gennemført Hvilekur med
langvarigt Sengeleje. Denne Behandling
foregaar paa saakaldte Vagtafdelinger, hvor
de Syge er under stadig Opsigt for at
forebygge Voldsomhed, Selvmord o. a. Udslag af
Sygdommen. Paa de senere Stadier lægger man
megen Væet paa, at de Sindssyge beskæftiges,
og S. raader derfor over forskelligartede
Værksteder o. a. Midler til Beskæftigelse med
nyttigt Arbejde, ligesom ogsaa en Mængde
Patienter beskæftiges i selve Hospitalets Drift.
Ved adskillige S. anbringer man rolige, oftest
uhelbredelige. Patienter i Pleje
(Familiepleje) hos Hospitalets Funktionærer ell.
Familier i Omegnen under Opsyn af Hospitalets Læger.

S.’s Størrelse er højst varierende. I Danmark
er det største Skt. Hans Hospital, der har 1600
Patienter, medens intet af Statens S. har over
800. Adskillige Steder i Udlandet har man
Hospitaler paa fl. Tusinde Patienter.

I større Byer, saaledes ogsaa Kbhvn, findes
gerne foruden et ell. fl. S. en psykiatrisk Klinik,
selvstændig ell. knyttet til et alm. Hospital. Den
tjener til foreløbig Optagelse af Sindssyge og
benyttes i Universitetsbyer tillige til
Undervisningsformaal.

Da Indlæggelse paa S. paa Grund af
Sygdommens Natur ikke altid sker med den Syges egen
Villie og er ensbetydende med
Frihedsberøvelse, har man anset det for nødvendigt at sikre
Folk mod Misbrug af Indlæggelse, og der
kræves derfor saa godt som overalt visse
Formaliteter, der ellers ikke skal iagttages ved
Hospitalsindlæggelse. I adskillige Lande findes der
en særlig Sindssygelov, der giver Bestemmelser
baade om dette og andre Forhold vedrørende
de Sindssyge. Danmark har ingen saadan Lov,
og Reglerne for Indlæggelse paa S. samt for
S.’s Ret til at tilbageholde farlige Patienter
findes i Fællesregulativet for Statens S. af 1. Oktbr
1915.
H. Helweg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free