- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sing Sing - Singularis - Singulærsukcession - Singultus - Sinhasana-dvatrmcatika - Sinigaglia - Sinigaglia, Leone - Sinigrin - Sining - Sinis - sinistra - Sinivali - Sinkadus - Sinkalin - Sinke - Sinkiang - Sinkning - Sinnett, Alfred Percy

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Sing Sing [’siŋ-’siŋ], officielt Ossining,
By i U. S. A., Stat New York, ligger 52 km
N. f. New York paa venstre Bred af Hudson,
der paa dette Sted udvider sig til den 6 km
brede Lake Tappan. (1910) 11480 Indb. S. S.,
der er bygget amfiteatralsk paa Siderne af en
Høj, der hæver sig 60 m over Flodspejlet, har
en Mængde smukke Villaer og er kendt for sine
mange Skoler, hvoriblandt fremhæves
Militærakademiet, samt for sit Fængsel, der er opført
1825 og rummer 13—1400 Fanger.
G. Ht.

Singularis [alm. ’siŋgula.risl, Enkelttal
ell. Ental, se Numerus.

Singulærsukcession (jur.) betyder en
Indtrædelse i et enkelt ell. enkelte Retsforhold i
en anden Persons Sted i Modsætning til
Universalsukcession (s. d.), der betyder
Indtrædelse i en anden Persons Formue (Rettigheder
saavel som Forpligtelser) som Helhed, saaledes
som det efter dansk Ret finder Sted ved Arv,
hvor Arvingerne vedgaar Arv og Gæld. S. kan
tages i snævrere Bet., saa at det kun omfatter
den fuldstændige Indtræden i Retsforholdet, f.
Eks. ved Overdragelse af en Ting til Ejendom,
ved fuldstændig Transport af en Fordring, ell.
i videre Bet., saa at det ogsaa omfatter en
delvis Indtræden, f. Eks. ved Pantsætning. —
Medens der kan finde S. Sted i de fleste
Rettigheder, er det kun undtagelsesvis, at der kan
ske S. i Forpligtelser. For saa vidt Antagelsen
af en anden Persons Skyld sker ved Aftale med
Fordringshaveren, er det ikke egl. en
Sukcession, der finder Sted, men et nyt Skyldforhold,
der stiftes. Dette viser sig f. Eks. derved, at
et til det tidligere Forhold knyttet
Konkursprivilegium ikke gælder for det ny, og at
Trediemands Pant og Kaution for det gl. Forhold
ikke uden hans Samtykke kan overføres til
det ny. Men er det opr. Skyldforhold
udtrykkelig stiftet som overdrageligt maa der dog
vistnok ved Overdragelsen erkendes at finde en
egl. S. Sted, selv om den ny Forpligtelse
maaske heller ikke her i alle Retninger bliver lig
den gamle, f. Eks. netop m. H. t.
Konkursprivilegier.
A. D. B.

Singultus, se Hikke.

Sinhasana-dvatrmcatika (Skrt =
Løvesædets [ɔ: Tronens] 32 Fortællinger), en indisk
Eventyrbog, i hvilken Kong Vikrama’s Trone
forestilles at fortælle om Kongens Eventyr,
hvorfor den ogsaa hyppig gaar under Titelen
»Vikramacarita«; den er rimeligvis af
buddhistisk Oprindelse. En Udgave findes af J.
Vidyasagara (Kalkutta 1881). (Litt.: A. C.
Burnell
, A Classified Index to the Sanskrit
Mss. in the Palace at Tanjore
[Lond. 1880]).
D. A.

Sinigaglia [-’galja], se Senigallia.

Sinigaglia [-’galla], Leone, ital.
Komponist, f. 14. Aug. 1868 i Turin; sine Studier
foretog han i Wien, hvor Mandyzewski og en Tid
lang Anton Dvoràk var hans Lærere. S.’s Navn
blev kendt ved en Violinkoncert i A-Dur, der
opførtes 1901 i Berlin (spillet af Serato); af
hans andre Kompositioner skal nævnes
Rapsodie piemontese for Violin og Orkester,
Orkestersuite Piemonte, en Strygekvartet,
Koncert-Etude for Strygekvartet, Variationer,
Sange og Korstykker. S., der i sin Musik forener
ital. og tyske Egenskaber, lever i Turin og har
endvidere udg. 2 Bd piemontesiske Melodier.
W. B.

Sinigrin, se Myronsyre.

Sining (Hsining), By i Nordkina, Prov.
Kansu, ved højre Bred af Siningho, strategisk
vigtig Plads, omgiven af en Mur. 6O000 Indb.
S. drev forhen stor Handel med Centralasien,
men blev ødelagt af Dunganerne, der holdt den
besat 1864—72. Den har senere ikke naaet sin
forrige Bet.
M. V.

Sinis, Søn af Poseidon (ell. Polypemon), var
en Røver, som Theseus overvældede paa den
korinthiske Istme, paa Vejen fra Troizén til
Athen. S. havde for Skik at bøje to spændstige
Træers Toppe mod hinanden og binde
vejfarende til dem, saaledes at de sønderreves,
naar Træerne atter rejste sig (deraf faar S.
Navnet Pityokamptes, Fyrrebøjeren). Theseus
lod ham selv faa samme Medfart. Med hans
Datter Perigune havde Theseus en Søn
Melanippos, der senere nævnes som Sejrherre i Løb i
de nemeiske Lege.
H. A. K.

sinistra (ital.), venstre Haand.

Sinivali, i den ældste ind. Mytologi en
Gudinde for Frugtbarhed og lykkelig Fødsel,
paakaldes sammen med Sarasvati o. a. beslægtede
Guddomme. (Litt.: Muir, Original Sanskrit
Texts
, Bd V).
D. A.

Sinkadus, Sinkedus, et Slag i Ansigtet
(»en ordentlig S. paa Siden af Hovedet«).
Udtrykket stammer fra Terningspil, hvor det
betyder en Femmer (fr. cinque) og en Toer (fr.
deux). Betydningen »Ørefigen«, der ogsaa
kendes fra nedertysk zinkedus, indeholder maaske
en Hentydning til de fem Fingre.
V. D.

Sinkalin, se Cholin.

Sinke (af sen), i tidligere Tid: Skoledreng
i nederste Klasse (»Sinkelektien«); nu som oftest
Skolebarn, som staar langt tilbage for sine
jævnaldrende.
V. D.

Sinkiang, d. s. s. Hsinchiang.

Sinkning (af tysk Zinke, Tak), den af
Snedkerne ved Skuffesider, finere Kasser o. s. v.
anvendte Samlingsmaade af fladt Træ i Vinkel
ved, at man lader Fremspring, Sinker, i det
ene Stykke gribe ind i Udskæringer i det andet
og omvendt. For at S. kan holde uden Stifter
ell. Lim, er Sinkerne svalehaledannede.
Skuffens Sidestykker kan derfor kun sættes ind paa
Forstykket fra Siden, og skilles saaledes ikke
fra det, naar man trækker Skuffen ud. Paa
Skuffen gaar Sinkerne ikke helt gennem
Forstykket og ses altsaa kun paa dens Sider; paa
finere Kasser, der skal ses fra alle Sider, ses
Sinkerne slet ikke, idet der er samlet paa
Gæring ɔ: under 45° for den yderste
Halvdels ell. Fjerdedels Vedk., ved S. for den
resterende inderste Del af Tykkelsen. Disse S.
kaldes henh. skjult (»fordækt«), og dobbelt
skjult
(»dobbelt fordækt«) S. For at faa
Sinkerne til at spænde kan der drives Trækiler ind.
Undertiden sættes Sinkerne ind med Lim.
Snedkeren udfører S. alene ved Sav og
Stemmejern, undertiden Ziehklinge; ved
Massefabrikation anvendes nu mere og mere Sinkemaskiner.
(F. W.). D. H. B.

Sinnett [’sinit], Alfred Percy, eng. teosofisk
Forf., f. 1840, opr. Journalist i Kina og senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free