- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
456

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinnett, Alfred Percy - Sinn Fein - Sinni - Sinningia - Sinolog - Sinon - si non caste tamen caute - Sinope - Sintenis, Carl Friedrich Ferdinand - Sintenis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

knyttet til Standard, fra 1872 til det
anglo-indiske Organ The Pioneer. 1879 sluttede han
sig til den teosofiske Bevægelse og var fra 1895
Præsident for Adyar-Samfundet. Af hans
talrige teosofiske Skr kan fremhæves Esoteric
buddhism
(1883), en systematisk Fremstilling af
den teosofiske Lære, The occult world (1881)
og In the next world (1914).
Edv. L.

Sinn Fein [’∫in-’fein] (gælisk), egl. »vi selv
alene«, kaldte sig den Retning i Irland, der
paa mest yderliggaaende Maade og med mest
vedholdende Energi har kæmpet for Landets
Løsrivelse fra England. Partiet opstod i Beg. af
20. Aarh., og dets egl. Ophavsmand var Arthur
Griffith. Det vilde opr. især virke for irsk
Arbejde og Boykotning af eng. Varer, men gik
snart fra de økonomiske Bestræbelser over til
de rent politiske og fandt Tilslutning fra
enkelte irske Parlamentsmedlemmer. Partiets
aandelige Høvding blev J. Macneill, Prof. i irsk
Historie i Dublin. Det store Maal for S.
F.-Folkene var at faa gennemført Irlands baade
nationale og politiske Selvstændighed. De stillede
sig ligegyldige og afvisende over for Asquith’s
Home Rule-Forslag af 1912, men udrustede en
frivillig Styrke til Kamp mod Ulstermændene
1913. Under Verdenskrigen udgik fra
Bevægelsen en dels aaben og dels dulgt Agitation mod
England og de eng. Rekrutteringer i Irland, og
Forbindelsestraade med Tyskland blev knyttet.
Til sidst førte disse Bestræbelser til det
mislykkede Oprør i Dublin 24. Apr. 1916. Derefter
fængsledes Macneill, og S. F.-Foreningerne blev
forbudt som ulovlige. Parlamentsvalgene 1918
blev imidlertid en stor Sejr for Bevægelsen.
Under Ledelse af den fanatiske De Valera søgte
man ved alle Midler, ogsaa de mest voldsomme,
at hindre Home Rule-Ordningen af 1920 i at
træde i Kraft. England maatte her over for
bøje sig og gaa ind paa en endelig Ordning ved
Overenskomst med de mere maadeholdne S.
F.-Folk, til hvilke Griffith og Macneill hørte.
Herved opstod »den irske Fristat«, som imidlertid
ikke tilfredsstillede en Fløj inden for S. F. med
de Valera i Spidsen. Man ønskede fra denne
Side, at Irland skulde være en fuldt uafhængig
Republik, rejste ligefrem Borgerkrig for at
bekæmpe den vedtagne Ordning, men evnede ikke
at omstyrte denne. (Jfr Irland, »Historie«).
H. J-n.

Sinni, Flod i Syditalien, Prov. Potenza,
udspringer i Nærheden af Lagonegro paa Monte
del Papa, strømmer i østlig Retning og
udmunder i Taranto-Bugten efter et Løb paa 80 km
Paa Bredderne af S., der i Oldtiden hed Siris
ell. Semnus, sejrede Pyrrhus over Romerne 280
f. Kr.
C. A.

Sinningia Nees, Slægt af Gesneriaceæ,
Knoldvækster med kort Stængel, modsatte Blade og
store Blomster, der sidder enlig ell. fl. sammen
og har en tragtformet, bredkravet, smukt
farvet, violet ell. hvid Krone. Støvdragerne er
foroven sammenhængende, og deres Rum
sammensmeltede. Kapselen er foroven 2-klappet. C. 20
Arter i Brasilien. Fl. dyrkes som Prydplanter,
især S. speciosa (Lodd.) Benth. & Hook.;
Kulturformerne gaar under Navn af Gloxinia (s. d.).
A. M.

Sinolog (gr.), Kender af det kinesiske; den,
der studerer kin. Sprog og Kultur (smlg.
Assyriolog o. l.).

Sinon, Søn af Aisimos ell. Sisyfos og
Slægtning af Odysseus, spillede efter Fortællingen i
Vergil’s Æneide (og i de efterhomeriske,
kykliske Digte, der fortsatte Iliadens Beretning)
en Hovedrolle ved Trojas endelige Erobring.
Det var ham, der, da Grækerne havde tømret
den store Træhest og paa Skrømt var dragne
bort, lod sig tage til Fange af Trojanerne og
efter en Fortælling om, at han skulde have
været ofret af Grækerne, vakte saadan Tillid
hos Trojas Borgere, at han bevægede dem til
gennem en Breche i Muren at bringe Hesten,
som han udgav for en betydningsfuld
Votivgave til Athena, ind i selve Byen. Ved Nattetid
aabnede han saa Gemmet for de i Hesten
indelukkede Grækere.
H. A. K.

si non caste tamen caute (lat.), om ikke
kysk, saa dog forsigtig (saa at Skinnet bevares).
H. H. R.

Sinope, Oldtidens Navn for Byen Sinob paa
Lilleasiens Nordkyst, 8000 Indb., Sæde for en
gr. Ærkebiskop. Havnen er tilsandet, og Byen
er uden Bet. for Handelen. I Oldtiden var S.
en gr. Koloni og Hovedstad i et stort Distrikt,
der naaede til Halys. 183 f. Kr. blev S.
indlemmet i Kongeriget Pontus og var Hovedstad
under Mithridates den Store. 47 f. Kr. kom
Byen under Rom, blev 1214 erobret af
Seldshukerne og kom 1461 under det osmanniske
Rige.
M. V.

Sintenis [’zentənes], Carl Friedrich
Ferdinand
, tysk Retslærd og Politiker, f.
25. Juni 1804 i Zerbst, d. 2. Aug. 1868 i Dessau,
Dr. jur. 1825, Regeringsadvokat i Zerbst,
1837—41 Prof. ord. i Giessen, beklædte derefter forsk.
højere administrative og judicielle Stillinger i
Dessau og Kothen, 1863 Ministerpræsident i
Anhalt. S.’s videnskabelige, mangesidige
Forfattervirksomhed udmærker sig ved et nøje
Kendskab til og Forstaaelse af Praksis: »Von den
Majestätsverbrechen« (1825), »Handbuch des
gemeinen Pfandrechts« (1836), »Zur Frage von
den Civilgesetzbuchern« (1853), »Anleitung zum
Studium des Bürgerlichen Gesetzbuches für das
Königreich Sachsen« (1864) og Hovedværket
»Das practische gemeine Civilrecht« (I—III
1844—51, 3. Opl. 1868—69). S. har Fortjenesten
af at have foranlediget den første fuldstændige
tyske Oversættelse af Corpus juris civilis
(sammen med Carl Ed. Otto og Bruno Schilling.
I—VII 1830—33, 1. Bd i 2. Oplag 1834). Sammen
med Bruno Schilling udgav S. en tysk
Oversættelse af de vigtigste Dele af Corpus juris
canonici
(I—II 1834 og 1837).
Fz. D.

Sintenis [’zentənes], 1) Walther, tysk
Billedhugger, f. 20. Juli 1867 i Zittau, d. 15. Novbr
1911 i Dresden. S., Elev af R. Diez i Dresden,
af Lagae og Meunier i Bryssel, var en Tid en
af Forgrundsskikkelserne i tysk Plastik, særlig
i det dekorative. Megen Opmærksomhed vakte
hans kolossale Togo-Neger (Kongo) i Forhallen
i det Woermann’ske Rederi i Hamburg. Han
skabte megen Portrætkunst: Buster, Statuetter
m. v.: Schopenhauer, Gäbler m. v., Statuette
af Fru Schubert-Soldern, Danserinden Gäbler,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free