Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sintenis - Sinter - Sintoisme - Sintring - Sintsiang - sint ut sunt, aut non sint - Sinus - Sinus - Sinus Codanus - Sinusoide - Sinusvægt - Sinæer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fichte-Monumentet i Rammenau (ved
Bischofswerda), endvidere »Badende Kvinde«, »Kvinde
paa Hug« og megen Smaaplastik. — 2) Renée
S.-Weiss, f. 20. Marts 1888 i Berlin, har med
virtuosmæssig Lethaandethed udført talrige
stiliserede Smaating i forgyldt Bronze o. a.
Materiale, Dyrplastik, nøgne Kvinder etc., paa
Werkbund-Udstilling i Kbhvn 1918 saas
forgyldt Bronzestatuette og Jernbuste (Selvportr.).
A. Hk.
Sinter, i Mineralogien Betegnelse for
Skorpedannelser med rundagtig Overflade (ikke med
frit fremragende Krystalspidser), afsatte af
Kilder ell. af det i Jordskorpen cirkulerende Vand.
Saaledes Kalksinter, Kiselsinter o. s. v.
(N. V. H.). O. B. B.
Sintoisme (Shintoisme), Japanernes
nationale Religion, er en Dyrkelse af Fædrenes
Aander i Lighed med den, der er det religiøse
Grundlag i Kina, men rimeligvis udviklet
uafhængig af denne, paa alm. primitiv
Kulturgrund. Disse Fædreaander, der kaldes Kami,
tænkes som skyggeagtige Væsener, der dog
fortsætter den menneskelige Tilværelse med alle
dens Lyster og Behov. Derfor maa de forsynes
med Føde; og Klæder og omgives med
anerkendende Hyldest. I den kinesiske Aandedyrkelse
er den materielle Offerdyrkelse meget
fremtrædende, i S. derimod er den aandelige Side
fortrinsvis udviklet, ligesom Fædredyrkelsen
paa jap. Grund har faaet et højere Sving.
Denne Kultus foregaar i smaa og simpelt
udstyrede Templer (Miya), der kun
indeholder et Bord, kantet med (Papirstrimler (Gohei);
et Spejl, hvori Himmellyset falder ned, ligger
paa Bordet, og en Kugle af Bjergkrystal skal
symbolisere Aandernes Renhed, Dybde og
Magt. Foran Tempelet findes en Slags
Æresport, fra hvis Tværbjælke Fuglene skal
forkynde Aanderne Dagens Frembrud.
Ved Siden af denne Aandedyrkelse møder vi
i S. en omfattende polytheistisk
Naturmytologi, der i Forbindelse med Japans
mytiske og sagnagtige Forhistorie er nedlagt i de
historiske Værker Kojiki og Nihongi (fra 700
e. Kr.) og det efter sit Indhold ældre
Ritualværk Engishi (fra 927 e. Kr.). Japanernes
Natursans kommer her til Udtryk i Tilbedelsen af
Øernes enkelte Naturfænomener (Bjerge,
Floder, Træer, Blomster o. l.), ligesom de er
opfyldte af fantastiske Forestillinger om deres
Histories Ælde og indføjer Fortidens Helte og
Konger i en kosmologisk Genealogi, der
begynder med Guderne og deres Verdensskabelse.
Nogen udarbejdet Forestilling om Universet,
som i den kin. Religion, findes derimod ikke.
Følelig er Mangelen paa en Moral, der kunde
vejlede Livet i det enkelte; Japanerne har
derfor maattet tage deres borgerlige Moral fra
Konfucianismen, idet S. selv blot har tabuistiske
Regler, særlig m. H. t. Døden, at byde paa.
Derimod har der udviklet sig en meget stærk
Nationalfølelse af S. Den er nu,
navnlig efter at den ved Revolutionen i Japan 1868
sammen med Mikadoens Genindsættelse igen
hævede sig til øverste Værdighed, bleven en
Dyrkelse af Japans Idé og af den japanske
Folkeegoisme og har som saadan haft stor
Andel i Folkets kulturelle og politiske Rejsning.
Som Helhed stemmer S. godt med Japanernes
glade og verdslige Sindelag; de mørkere Sider
af Tilværelsen overlader de til den i Landet
jævnsides bestaaende Buddhisme. (Litt.: K.
Florenz, »Japanische Mythologie« [Tokio
1901]; sammes Fremstilling i Chantepie de
Saussaye’s »Lehrbuch d. Relig. Gesch.«, 4. Aufl.
1925; samme, »Gesch. d. jap. Litt.« [1904 f.]
[»Litt. d. Ostens« X]; W. E. Griffis, The
Religions of Japan [Lond. 1895]; W. G. Aston,
Shinto [Lond. 1905]; sammes Art. Shinto i
Hastings Encyclopedia of Rel. a. Ethics, Vol. XI).
Edv. L.
Sintring, en ved stærk Brænding af Ler,
Cement m. m. indtrædende Forandring af Massens
Konsistens, hvorved denne bliver saa blød, at
samtlige Hulrum udfyldes, saa der opstaar en
tæt, ikke vandsugende Masse. S. benævnes
ogsaa Klinkbrænding. Baade Sintrings- og
Smeltepunktet stiger med Lerets Ildfasthed, men
Smeltepunktet mest, og hos letsmeltelige
Lersorter ligger de to Punkter ofte saa nær ved
hinanden, at man i Praksis vanskeligt kan
træffe Sintringstemperaturen, uden at hele
Massen smelter og skrider sammen.
E. Su.
Sintsiang, d. s. s. Hsinchiang.
sint ut sunt, aut non sint (lat.), »de skal
være, som de er, eller de skal slet ikke være«.
Saaledes skal Jesuitergeneralen Ricci have
udtrykt sig, da der var Tale om en Ændring i
Jesuiterordenens Regler.
H. H. H.
Sinus (lat.) kaldes i Anatomien Hulrum ell.
Udbugtninger fra et saadant, af højst forsk.
Art. En særlig Bet. har S. som Betegnelse for
visse større Vener, saaledes f. Eks. for de store
Venestammer paa Kraniets Inderside. Saaledes
betegner S. cavernosus (Celleblodlederen) en
paa Hjernens Underside liggende, af fibrøse
Strenge gennemkrydset Venestamme, gennem
hvilken Hjernens største Pulsaare, den indre
Carotis, passerer ind til Hjernen. Bagtil staar
den gennem S. petrosus i Forbindelse med den
store S. transversus, der passerer tæt forbi det
indre Øre og ved Ørebetændelser derfor kan
blive medinddraget i Sygdomsprocessen.
S. B.
Sinus, se trigonometriske Funktioner.
Sinus Codanus, den kodanske Bugt
(Codans Bølge), forekommer som Navn for
Østersøen hos den rom. Forf. Plinius c. 70 e. Kr.
Det staar formentlig i Forbindelse med Ordet
Skandinavien (er maaske egl. Sinus scodanus),
jfr. at Skandinavien hos Pomponius Mela
kaldes Codannovia.
(A. O.). G. K-n.
Sinusoide (mat.) er en Kurve af Form som
en Bølgelinie, der i et retvinklet
Koordinatsystem fremstilles ved Ligningen y = sinx.
Chr. C.
Sinusvægt, en Vægt, der er indrettet
saaledes, at sinus af det Udslag, dens Viser gør, er
proportional med Vægten af den Genstand, der
vejes. Den kan bruges som Brevvægt o. l. Som
andre lgn. Vægte bruger den kun eet Lod;
fastgjort paa Viseren, og Genstandens Vægt aflæses
paa en Skala.
(K. S. K.). A. W. M.
Sinæer (gr. Ζιναι) kaldes af Geografen
Ptolemaios Beboerne af de sydlige Dele af det
nuværende Kina. Efterretningerne om Folket og
Landet var meget ufuldstændige og grundede
sig vistnok paa rejsende Handelsmænds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
