Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 458 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sinæer - Sion (By) - Sion (se Zion) - Sionisme - Sioule - Sioux - Sioux City - Sioux Falls - Siparium - si parva licet componere magnis - Sipho - Siphocampylos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Beretninger, af hvilke en Del var paa anden ell.
tredje Haand.
(V. S.). M. V.

Sion [s_iå], tysk Sitten, By i Schweiz.
Hovedstad i Kanton Wallis, ligger 78 km S. f.
Bern, 491 m o. H. ved Sionne og ikke langt
fra højre Bred af Rhône. (1920) 6964 Indb.
S. har særdeles frugtbare og smukke
Omgivelser og gør med sine delvis ødelagte Bymure,
sine Klostre og gammeldags Bygninger et
middelalderligt Indtryk. Særlig nævnes Domkirken
med et Taarn fra 9. Aarh., Theoduls-Kirken,
Jesuiterkirken, det ny biskoppelige Palads,
Slottet Valeria, der nu er Præsteseminarium, samt
Ruinerne af det paa en høj Klippe liggende
Bispeslot Tourbillon, der 1798 ødelagdes af
Franskmændene, og Slottet Majoria, der
afbrændtes 1788. S. har et Gymnasium samt en
Tobaksfabrik og driver lidt Handel med Vin og
Korn; i Omegnen Frugtavl. Den er Hovedsæde
for et Bispedømme, der er stiftet i 6. Aarh.
Den eksisterede allerede i Gallertiden under
Navn af Sedunum. Senere blev den Sæde for
den rom. Guvernør over Wallis. I Middelalder
og nyere Tid er S. hyppig bleven belejret og
indtagen, saaledes 1798 af Franskmændene.
1810—14 var Byen Hovedstad i det fr.
Departement Simplon.
(H. P. S.). O. K.

Sion, se Zion.

Sionisme, se Zionisme.

Sioule [s_iul], Flod i det midtfranske
Højland, hvor den udspringer paa Nordsiden af
Mont Dore i Auvergne og med nordlig Retning
gennemstrømmer en meget romantisk, dybt
nedskaaren Dal, hvis Omgivelser er Granit og
vulkanske Dannelser. Efter et Løb paa 150 km
falder S. i venstre Bred af Allier og hører
saaledes til Loires Strømsystem.
(M. Kr.). E. St.

Sioux [’s(j)u.] ell. Dakota er Navnet paa
et Indianer-Folk i Nordamerikas Prærie. S.
skal være en fransk-kanadisk Forkortelse af
Nadowe-is-iw, d. e. »Slange« ell. »Fjende«,
hvormed deres Naboer Chippewa-Indianerne
betegnede dem. Dakota er det Navn, Folket selv
anvender. S. er delt i Santee, Yankton
og Teton S., som taler forsk. Dialekter af
samme Sprog. Sprogligt beslægtede med S. er
forøvrigt et stort Antal Indianerstammer.
S.-Ætten var den talrigste og stærkeste af
Folke-Ætterne mellem Mississippi og Rocky
Mountains. Ved 19. Aarh.’s Beg. indehavde S. det
allermeste af de nuv. Stater Nord og Syd
Dakota samt store Dele af Minnesota, Nebraska,
Wyoming og Montana. Den ejendommelige
indianske Prærie-Kultur fandt hos S. sin rigeste
og mest typiske Udformning. Den organiserede i
Fællesjagt paa Bison-Hjordene prægede Livet.
Boligen var det kegleformede Skindtelt, tipi,
som Kvinderne hurtigt kunde sætte op ell. tage
ned og transportere til en ny Lejrplads ved
Hjælp af Heste. Nogle af Santee-Dakotaerne,
der levede mod Ø., boede en Tid af Aaret i
firkantede Barkhuse og drev lidt Agerbrug. S.
var delt i mange lokale Smaasamfund, af de
hvide Amerikanere kaldt bands. Ofte, men ikke
altid, søgte Mændene sig Hustruer uden for
deres band. Polygami var alm.
Høvdingeværdighed gik undertiden i Arv fra Fader til Søn,
men afhang mest af personlig Dygtighed og
Popularitet. Høvdingens Magt var ringe; enhver
vigtig Afgørelse laa hos Raadsforsamlingen. S.
regnedes for de smukkeste, tapreste og bedst
begavede af Præriens Indianere. I Krigene
mellem England og U. S. A. holdt S. med
Englænderne. Kolonisationen i Prærien førte til
blodige Kampe med S., selv om hele S.-Folket
aldrig paa een Gang samlede sig til Angreb paa
de hvide. 1862 mistede 700 Nybyggere og 100
Soldater Livet under Krigen med S. i
Minnesota. 1867 gav S.-Stammerne Afkald paa det
meste af deres Territorium og lovede at trække
sig tilbage til en stor Reservation i det
sydøstlige Dakota. Men da der 1874 fandtes Guld
i Black Hills, blev den deraf flg. Indstrømning
af Guldsøgere Anledning til en ny
Indianerkrig, i hvilken S. nedhuggede General Custer og
5 Kompagnier Kavalleri ved Floden Little Big
Horn, 25. Juni 1876. 1890—91 blev en ny
S.-Opstand undertrykt ved amer. Tropper. 1910
fandtes 22778 S., deraf 14284 Teton S., de fleste
paa South Dakotas Indianer-Reservationer.
Antallet er ret stærkt aftagende; 1904 fandtes
26175 S.
G. Ht.

Sioux City [’s(j)u.-’sit_i], By i U. S. A., Iowa.
252 km VNV. f. Desmoines, 340 m o. H., ved
Big Sioux’ Udmunding i Missouri. (1920) 71227
Indb. Ved Flodbredden ligger Forretnings- og
Industrikvarteret; i øvrigt ligger Byen
amfiteatralsk paa Skrænterne mod Missouri. S. C. er
et vigtigt Jernbaneknudepunkt og driver stor
Handel, især med Kvæg. Industrien omfatter
især Jernbaneværksteder, Slagterier og
Kødpakkerier.
G. Ht.

Sioux Falls [’s(j)u.-’få.£z], By i U. S. A.,
South Dakota, ved Big Sioux River, der her paa
en Længde af 800 m falder 33 m. (1920) 25176
Indb. S. F. er den største By i Staten. Der
findes et Tugthus, et Vajsenhus og et
Døvstummeinstitut, tilhørende Staten. Byen er Sæde for en
rom.-kat. og en episkopal Biskop. S. F. er et
vigtigt Jernbane- og Handelscentrum. I
Nærheden brydes en Standsten, der alm. kaldes »rød
Granit«.
G. Ht.

Siparium kaldtes i de rom. Teatre et
Forhæng, som brugtes paa Scenen til at skjule
Personer ell. Genstande, som for en Tid ikke skulde
kunne ses.
H. H. R.

si parva licet componere magnis (lat.),
»dersom man har Lov til at sammenligne smaa
Ting med store«, Citat efter Vergil (Georgica
IV, V. 176).
H. H. R.

Sipho [’sifo], Slægt af prosobranche
Havsnegle, der saavel i Udseende som i systematisk
Henseende staar Rødkonk’en (s. d.) overmaade
nær, og som i de nordiske og arktiske Have
optræder med over en halv Snes forsk. Arter.
(R. H. S.). C. M. S.

Siphocampylos [-fo-] Pohl, Slægt af
Lobeliefamilien, Halvbuske ell. Buske, undertiden
slyngende, med oftest røde Blomster, der sidder
enlig ell. i endestillede Klaser. Blomsterne har
et langt Rør, der bagtil er lidet ell. slet ikke
spaltet, og Støvtraade, som nedenfor Rørets
Midte er tydelig tilvoksede. Frugten er en
foroven kegleformet Kapsel. C. 100 Arter i det
tropiske Sydamerika og i Centralamerika. Flere
Arter dyrkes som Prydplanter (se ndf.).
A. M.

S. coccineus Hook., spidst ægformede, takkede
Blade og skarlagenrød Blomst. S. microstomus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>