- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
460

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siracusa - Sirampur - Sirani, Giovanni Andrea - Siraudin, Paul - Sirdar - Sir darja

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rolle. Fiskeriet er ikke ringe; hvorimod
Skovbrug, Bjergværksdrift, Industri og Handel er
uden Bet. Sydkysten er havnefattig, men
Østkysten har to udmærkede Havne i S. og
Augusta. Den vigtigste Jernbane ledsager Østkysten
og passerer i S. Byerne Lentini, Augusta, S.,
Avola og Noto. Prov. deles i 3 Kredse, Modica,
S. og Noto, samt i 32 Kommuner.

2) Hovedstaden S. ligger 53 km SSØ. f.
Catania, 22 m o. H. ved Kysten af det Ioniske
Hav, paa en Ø, Ortygia, der ved Broer er
forbunden med Sicilien. (1921) 49625 Indb. Byen,
der mod Land omgives af Fæstningsvolde, er
nu kun 4 km i Omkreds, medens denne i
Oldtiden skal have været 33 km lang. Gaderne er
snævre og krumme, og Beboerne skal i
paafaldende Grad have bevaret det gr. Præg.
Industri har S. saa at sige ikke; men dens Bet.
ligger ene og alene i dens Havn. Af Bet.
nutildags er dog kun den saakaldte store Havn, der
ligger SØ. f. Byen og omfatter en 232 ha stor
Bugt mellem Øen Ortygia mod N. og Forbjerget
Plemmyrio (Maddalena) mod SØ. Denne Bugt
danner fra Naturens Haand en dyb, rummelig
og let tilgængelig Red. Først i den nyeste Tid
er den bleven forsynet med en Kaj. I den store
Havn udmunder Floden Anapo samt den snævre
Kanal, der adskiller Ortygia fra Sicilien, og
gennem hvilken man kommer til den N. for
Byen liggende lille Havn (Porto piccolo), der
var Oldtidens Flaadehavn, men som nu er
ganske førladt. S. f. Byen ligger et Citadel. Af
monumentale Bygningsværker fremhæves
Domkirken Santa Maria del Piliero, der er opført
med Anvendelse af 30 mægtige doriske Søjler af
et antikt Tempel, Kirkerne San Giovanni, der er
opf. 1182 over en Krypt fra 4. Aarh., og Santa
Lucia, det elegante Pal. Communale samt et Par
Privatbygninger, Palazzo Montalto og Pal.
Lanza. Desuden har S. Levninger af et
middelalderligt Palads foruden af fl. Bygningsværker
fra Oldtiden. Oldtidsbyen, der opr. anlagdes
paa Ortygia, bredte sig snart ud over det
nærliggende Land, og her findes endnu Rester af
en gl Stadmur og af 3 doriske Templer samt
Ruinerne af Bjergfæstningen Euryalos, et gr.
Teater fra 5. Aarh. f. Kr., et rom. Amfiteater fra
Kejser Augustus’ Tid, Aquædukter, Termer,
Kilden Arethusa, der nu kaldes la Parruga, og
de store Stenbrud, der er overgroede med
Plantevækst, men hvor Syrakusanerne lod deres
atheniensiske Fanger nedstyrte (413 f. Kr.). Et
af de bekendteste Brud er Latomia del
Paradiso, der er 30 m dybt og ender i en Grotte,
»Dicnysius’ Øre«, der udmærker sig ved en
ejendommelig Akustik. Af Interesse i S.’s
Omegn er yderligere de udstrakte Katakomber fra
den oldkristelige Tid, Villa Landolina med sine
smukke Haver samt de ualmindelig høje og
frodige Papyrusbevoksninger ved Anapos Tilløb
Kyane. I S. findes Lyceum, Gymnasium,
Seminarium, tekn. Skole, et offentligt Bibliotek paa
over 10000 Bd samt et Museum, der indeholder
en Mængde Oldsager som Mønter, en 1804 i S.
opgravet Venus samt et kolossalt
Neptuns-Hoved. Af industrielle Virksomheder findes
kun Fajanceindustri samt Tilvirkning af
Kemikalier. Handelsomsætningen er ligeledes ringe.
Havnen anløbes dog af et ikke ringe Antal
Skibe, og der udføres Vin, Oliven, Sydfrugter
og Havsalt. Byens Hovedindtægtskilde er den
store Strøm af Turister, der aarlig plejer at
indfinde sig. S. er Sæde for Provinsens
Administration, en Ærkebiskop samt et Par Retter, og
den har Infanterigarnison.

S., som Romerne kaldte Syracusæ (s. d.), er
nu en Skygge imod, hvad den var paa Strabo’s
Tid, da den var Siciliens vigtigste By med 1/2
Mill. Indb. og et Byareal paa 18 km2. Da Byen
212 f. Kr. var bleven erobret af Romerne og
plyndret, gik det hurtig tilbage, og dens
Omraade indskrænkedes snart for stedse til Øen
Ortygia. I Slutn. af 5. Aarh. blev S. indtagen
og plyndret af en vandalsk Flaade, og 884
plyndredes den af Saracenerne. 1194 skænkede
Kejser Henrik IV Byen til Genueserne, der
havde hjulpet ham imod Tankred. Ved
Pisanernes Hjælp fik Byen dog snart sin Frihed
igen, men kom derefter under Spanien og blev
Sæde for den sp. Statholder. Efter Søslaget ved
S. 1718 mellem Englænderne og Spanierne
maatte de sidstnævnte anerkende det østerr.
Herredømme paa Sicilien. Fl. Gange er S.
blevet stærkt medtaget ved Jordskælv, saaledes i
Aarene 1100, 1542, 1693 og 1735.
(H. P. S.). C. A.

Sirampur, d. s. s. Serampur.

Sirani, Giovanni Andrea, ital. Maler,
f. 1610, d. 1670 i Bologna, var Elev af Cavedone
og Guido Reni, hvis Opfattelse ban nøje fulgte
i sine talrige Kirkebilleder: Gæstebudet hos
Farisæeren (i Certosa ved Bologna),
Fremstillingen i Templet (Pinakoteket smst.) og Kristi
Himmelfart i Borgo Panicale. Han virkede
ogsaa som Raderer. — Hans Datter og Elev
Elisabetta S. (1638—65), der trods sin tidlige
Død, efter egen Opgivelse, var Autor til ikke
mindre end 177 kirkelige og allegoriske Billeder
samt Portrætter, er betydeligere end Faderen,
uden at hun dog paa noget Punkt kommer ud
over Bologneser-Skolens akademiske
Traditioner: Kristi Daab (i Certosa ved Bologna),
Antonius med Jesus-Barnet (Pinakoteket smst.),
talrige religiøse og allegoriske Billeder i
italienske — særlig romerske Samlinger (saaledes
»Caritas« med tre Børn i Palazzo Sciarra).
(A. R.). A. Hk.

Siraudin [sirå’dæ], Paul, fr. dram. Forf.
(1813—83). Han levede som Konditor i Paris,
men skrev tillige i mange Aar et overordentlig
stort Antal Teaterstykker af lettere Art for
Palais Royal o. l. Teatre, dels ene, dels i
Forening med andre; mange af dem gjorde
betydelig Lykke. Berømtest blev vel Teksten til
Lecocq’s Operette La fille de madame Angot,
som han forfattede sammen med Clairville.
E. G.

Sirdar (pers. ɔ: Chef,. Øverstbefalende) er
i den ægypt. og den ind. Hær Betegnelsen for
den kommanderende General.
J. Ø.

Sir darja (Syr darja), 1) Flod i
Centralasien, Oldtidens Jaxartes, udspringer under
Navnet Naryn paa Tienshan i den russiske
Prov. Semirjetschensk, strømmer mod V.
gennem Prov. Ferghana, bøjer kort V. f.
Chodschend mod NV. gennem Provinsen S. Ved
Fort Perovsk deler Floden sig, og Armen Jany
darja
gaar mod SV. Denne Arm saavel som
fl. andre Deltaarme taber sig i Ørkenen, kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free