Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sisyfos - Sisymbrium - Sisyrinchium - Sit - Sita - sitace - si tacuisses, philosophus mansisses - Sitang - Sitapur - Sitges - Sitka - Sitka-Cypres - Sitka-Gran - Sitofobi - Sitofylakes - Sitt, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom til og frigjorde Dødsguden. Fremdeles
fortælles, at S. havde paalagt sin Hustru ikke at
bringe de sædvanlige Dødningofre, og at han
derfor, da han endelig var bleven bragt til
Underverdenen, af Hades og Persefone fik
Tilladelse til, for at bringe Sagen i Orden, en kort
Stund at vende tilbage til Verden, hvor han
saa imidlertid forblev, indtil han endelig i høj
Alder døde en naturlig Død. Andensteds
hedder det, at S. fandt den døde Melikertes
og til hans Ære indstiftede de istmiske Lege.
For Poesien, bl. a. Dramaet (Aischylos),
spillede, han en ret betydelig Rolle. Der er bevaret
nogle Fremstillinger af hans Straf, som allerede
Polygnotos havde medtaget i sit store Billede i
Knidiernes Hal i Delfoi.
H. A. K.
Sisymbrium, se Vejsennep.
Sisyrinchium [-ki-] L., Slægt af
Sværdlilliefamilien, fleraarige Urter med Rodstok,
grundstillede og smalle Blade og et langt Skaft, der
ender med fl. Blomster, omgivne af eet ell. fl.
Hylsterblade. Blosterbladene er alle ens,
forneden sammenvoksede til et kort Rør. Kapslen
er aflang ell. kugleformet. C. 60 Arter, alle i
Amerika. S. angustifolium Mill. med
sammentrykt, vinget Stængel, smalt liniedannede Blade
og rødviolette Blomster findes, om end sjælden,
forvildet i Danmark, indført med fremmed
Græsfrø. S. grandiflorum Dougl. (Kalifornien)
med store, klokkeformede, rosa ell.
purpurfarvede Blomster og S. Bermudianum L.
(Bermuda-Øerne) med blaa Blomster dyrkes som
Prydplanter.
A. M.
S. grandiflorum maa overvintres frostfrit,
Bermudianum er heller ikke haardfør i Danmark,
hvorfor den bedst dyrkes som en-aarig. Frøet
saas i Marts—April paa halvvarm Bænk ell. i
Potte, og efter at være tilstrækkelig afhærdede
udplantes de unge Planter med 15 cm’s Afstand.
(L. H.). P. F.
Sit, Flod i Storrusland, udspringer i den
østlige Del af Guv. Tver, strømmer ind i Rybinsk
og udmunder i højre Bred af Mologa efter et
139 km langt Løb, hvoraf 43 km er sejlbare om
Foraaret. S. er hist. bekendt ved det Nederlag,
som Russerne 1238 paa dens Bredder led mod
Tatarerne, der derefter tog Rusland i
Besiddelse.
(H. P. S.). N. H. J.
Sita er i den ind. Sagnhistorie Kong Rama’s
Hustru (jfr. Ramayana). S., hvis Navn
belyder Plovfure, synes opr. at have været en
Guddom for Agerdyrkning og Jordens
Frugtbarhed; men i Sagnet fremstilles hun som
Datter af Kong Janaka af Videha, der fik hende paa
den Maade, at hun sprang frem af Plovfuren,
medens han pløjede Jorden for at forberede en
Ofring, som han vilde foretage for at skaffe sig
Afkom; hun blev derfor kaldt S. og senere gift
med Rama, hvem hun fulgte i Landflygtighed,
og blev røvet af Ravana. Da Rama opfattes
som en Inkarnation af Vishnu, bliver hun ofte
fremstillet som Inkarnation af Lakshml. (Litt.:
Muir, Original Sanskrit Texts, Br. III og IV).
D. A.
sitace [-’tat∫e] (lal.), man tier, pauserer.
si tacuisses, philosophus mansisses (lat.),
»hvis du havde tiet stille, havde du kunnet
blive ved at gælde for en Filosof«. Udtrykket
stammer fra Boethius’ De consulatione
philosophiæ II, 17.
H. H. R.
Sitang, Bjerg i det østlige Himalaja, 18 km
SØ. f. Darjiling, paa Sydskraaningen findes
Cinchonaplantager.
M. V.
Sitapur, Distrikt i United Provinces,
Forindien, 5827 km2 med (1911) 1138996 Indb.
Hovedstaden S. ligger ved Jernbanen
Lakhnau-Bareilly og har (1911) 21578 Indb., er ifølge
Traditionen anlagt af Vikramaditya.
M. V.
Sitges [’sitkæs], Sitjes, By i det
nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona, ligger 34 km
VSV. f. Barcelona ved Middelhavet. (1920) 5200
Indb. S. bestaar af en gl og en ny By, af
hvilke den første omgives af en gl Mur og den
sidste af en i Karlistkrigene opført Vold. S.
udfører den bekendte Malvasier-Vin, og fra
Havnen drives Fiskeri og Kystfart.
C. A.
Sitka [’sitkə], By i det nordvestlige
Nordamerika, i det til U. S. A. hørende Territorium
Alaska, ligger paa Vestkysten af Øen Baranov
ell. S., der ligger i S.- ell. Norfolk-Bugten og
hører til Alexander-Archipelet (57° 3′ n. Br.
135° 19′ v. L.). (1920) 1175 Indb., deraf 900
indianske; Klimaet er koldt og fugtigt.
Middeltemp. for Jan. og Juli ÷ 1,0° og 12,6°, aarlig
Nedbør 224 cm, fordelt paa 208 Nedbørsdage.
Største Delen af Øen er dækket med
Fyrreskov. Der findes i S. en Marinestation med
Kaserne og Hospital, traadløs Telegraf,
magnetisk Observatorium og en Forsøgsstation for
Planteavl samt fl. Missionsstationer. Havnen er
fortrinlig, og der er regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Portland i Oregon og Tacoma
og Seattle i Washington. S. blev grundet af
Russerne 1799. Det russ. Fort erobredes af
Indianerne 1802, men blev taget tilbage af
Russerne 1804. Under Navnet Novo Archangelsk
var S. Regeringssæde i Russisk Amerika, indtil
dette 1867 kom under U. S. A. Endnu residerer
en gr.-kat. Biskop her.
G. Ht.
Sitka-Cypres, se Chamæcyparis.
Sitka-Gran, d. s. s. Tidselgran (se Gran,
S. 28).
Sitofobi (gr.), Spisevægring, er et Symptom,
der ikke sjældent optræder hos sindssyge,
undertiden som Udtryk for Frygt for, at der skal
være Gift i Maden, undertiden ved dyb
Depression, hvor vedk. mangler enhver Impuls til at
spise og yderligere ønsker at sulte sig ihjel.
K. H. K.
Sitofylakes kaldtes i Oldtidens Athen nogle
aarlig valgte Embedsmænd (5 i selve Athen og
5 i Peiraieus), som havde den Opgave at føre
Tilsyn med Kornhandelen, holde Kontrol med
Kornets Indførsel og passe paa, at
Kornhandlerne overholdt de fastsatte Vedtægter og ikke
tog højere Priser, end de havde Lov til.
H. H. R.
Sitt [set], Hans, bøhmisk Musiker
(1850—1922), uddannede sig tidlig som Violinist ved
Prags Konservatorium, men kastede sig særlig
over Dirigentvirksomheden og var Kapelmester
i Breslau, Prag, Chemnitz og Nizza. Siden 1883
levede han i Leipzig, først som Leder af
Krystalpalads-Koncerterne, derefter som Bratchist
i Brodsky-Kvartetten og endelig som Violinlærer
ved Konservatoriet; ogsaa af Sangforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
