Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sixtus - Sjagger - Sjakal - Sjako - sjakre - Sjal - Sjas - Sjedlets - Sjehol - Sjenno - Sjeradts - Sjernarøy - Sjerov - Sjette- og Tiendepenge - Sjeverzov, Nicolai Alexejevitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) S. III den Hellige (432—440) byggede S.
Maria Maggiore i Rom og skal have sendt
Patrick som Missionær til Irland.
4) S. IV. (1471—1484) hed Francesco della
Rovere og var en Fiskersøn fra Celle ved Savona.
Gennem Franciskanerordenen naaede han at
blive sin Ordens General og Kardinal. Som
Pave drev han Nepotisme i højere Grad, end
man var vant til, og svag som han var over for
Nepoterne, blev han medskyldig i deres
uværdige Handlinger. Han forbandt sig med Neapel
og Venezia mod Tyrkerne, byggede det
sixtinske Kapel, Tiber-Broen o. a. gode Bygninger i
Rom og gjorde sig fortjent af det vatikanske
Bibliotek og af Videnskaben overhovedet. Han
indførte Inkvisitionen i Spanien, deltog i
Pazzi’ernes Sammensværgelse mod Medici’erne,
forbandt sig med Neapel mod Firenze, som han
lagde Interdikt over.
5) S. V (15S5—1590) hed, Felice Peretti og
var en Gartnersøn fra Grottamare ved Montalto
i Marc Ancona; han havde som Dreng tjent sit
Brød som Svinehyrde. Han blev
Franciskanermunk og gjorde som saadan gode Studier, han
kom i Ry som Prædikant og som en Mand rig
paa gode Gerninger. Han blev
Generalinkvisitor i Venezia, Konsultor ved det hell. Officium
(Inkvisitionen) i Rom og Prof. ved Univ. der.
1566 blev han sin Ordens General, Biskop af
S. Agatha og Pavens Skriftefader. 1570 blev
han Kardinal, kaldte sig saa Montalto, men
stod p. Gr. a. sin ringe Herkomst i
Baggrunden og syntes kun optagen af Studier og
Kærlighedsgerninger. Da han var saa svagelig og
formentlig Døden nær, valgte Kardinalerne
ham efter Gregor XIII’s Død (1585) til Pave,
men ikke saa snart var det sket, før han smed
sin Stok. Han viste sig som en kraftig
Herskernatur, og man kendte ikke den milde
tilbageholdende Kardinal i den strenge, myndige
Pave. Han gjorde en Ende paa Røveruvæsenet
i Kirkestaten, gennemførte en upartisk
Retspleje, indskrænkede Udgifterne til
Hofholdningen til det yderste, opførte en Pragtbygning for
det vatikanske Bibliotek, som han udvidede,
indrettede et Trykkeri, hvorfra der udsendtes
Udgaver af Septuaginta (1587) og Vulgata (1590),
han tog sig af Industrien og ophævede
trykkende Toldsatser. I de indre teologiske
Stridigheder viste han klogt Maadehold. Han
understøttede Guiserne mod Hugenotterne, bandsatte
Kong Henrik III af Frankrig, Henrik af
Navarra og Dronning Elisabeth af England. Som
Hersker satte han det religiøse til Side for det
politiske. Romerne hadede ham for hans
hensynsløst strenge Retfærdighed. (Litt.: H.
Hübner, Sixte V et son temps. I—II [Paris
1870], overs. paa Tysk [Leipzig 1871];
Capranica, Papa Sisto, storia del secolo XVI [I—III
Milano 1884]; Ranke, »Die römischen Päpste
in den letzten vier Jahrh.«, I, 11. Opl. 1907;
Pastor, »Geschichte der Päpste«, VII).
L. M.
Sjagger (Túrdus piláris), se Drossel S.
438.
Sjakal, se Ulve.
Sjako, se Czako.
sjakre (af jødisk-tysk schachern), handle
med gl. Ting, Ragerier (særlig ved
Omvandring), køpslaa paa paatrængende og smaalig
Vis. Af s. er atter dannet Ordet en
Sjakkerjøde.
Sjal, se Shawl.
Sjas, se Ladoga.
Sjedlets, se Siedlce.
Sjehol, se Djehol.
Sjenno, se Mohilev.
Sjeradts, d. s. s. Sieradz.
Sjernarøy, Herred, Ryfylke Sorenskriveri,
Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, 37,4
km2 med (1920) 860 Indb. S., der udgør et
Sogn under Nerstrand Præstegæld, begrænses
af flg. Herreder: Nerstrand, Jelsa, Hjelmeland,
Fister, Finnøy og Bokn. S., der ofte fejlagtig
skrives Stjernerø, og hvis gl. Navn er Sjörn,
bestaar udelukkende af Øer i Boknfjorden.
Omtr. Halvdelen af Arealet falder paa den
ganske store Ø Ombo (58 km2, hvoraf dog kun
19,7 km2 i S.). Ombo (Umbar) er en høj Klippeø,
der danner et mod alle Sider temmelig brat
affaldende Plateau. Sjernarøy ene er derimod
låve, som Regel jorddækkede Aashøjder med
enkelte opstikkende Bergknauser, bl. hvilke
Eikaasen paa Kirkeøen er det højeste maalte
Punkt (63 m). Øerne, der har en rig
Afveksling af Løvskov og dyrkede Marker,
bølgeformede Højder og stejle Slugter, regnes for at
være et af Amtets smukkeste Partier.
Nævneværdige Elve ell. Vande findes ikke. Farvandet
omkr. disse Øer er til Dels noget urent; men
det har mange gode Ankerpladser. — Agerbrug
og Kvægavl, særlig Faareavl, er Herredets
Hovednæringsvej, idet Fiskeriet ikke længere
har den Bet. for Herredets Indbyggere som
tidligere. Skoven bestaar næsten udelukkende
af Løvtræer. Den er mere end tilstrækkelig for
Herredets eget Behov, og der sælges desuden
ikke lidt Birkeved. Paa Talgø er et
Marmorbrud. Af øvrige industrielle Anlæg kan mærkes
et Savbrug. Af Veje findes saa godt som ingen,
hvorfor Herredets Indbyggere, hvad
Kommunikationen angaar, er henviste til Søen. S. har
regelmæssig Dampskibsforbindelse med
omliggende Herreder saavel som med Stavanger.
Antagen Formue 1921 var 2,3 Mill. Kr og
Indtægt 382140 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
Boye Strøm, »Stavanger Amt« [Oslo 1888]).
(P. N.). N. H.
Sjerov, russ. Maler, se Serov.
Sjette- og Tiendepenge. Efter danske Lovs
5—2—76 ff. skulde den, der vilde føre her i
Landet faldet Arv ud af Riget, betale »den
sjette Part til Kongen og af det øvrige, den
tiende Part til Øvrigheden eller Husbonden«,
hvilken Regel i Tidens Løb blev anvendt
saaledes, at en Del af Afgiften tilfaldt Kjøbenhavns
Magistrat, Univ. og mulig ogsaa den
sjællandske Præsteenkekasse i Henhold til særlige
Privilegier, medens den i øvrigt tilfaldt
Statskassen. Ved en stor Mængde Traktater blev denne
Regel imidlertid efterhaanden — under
Forbehold af Gensidighed — sat ud af Kraft over
for de fleste fremmede Stater, saa at den til
sidst var næsten ganske uden finansiel Bet. for
Statskassen. Nu er den blevet fuldstændig
ophævet ved Lov af 4. Marts 1904 (Lov Tidende
Nr 35).
K. B.
Sjeverzov [’sjevirzåf], Severzov,
Nicolai Alexejevitsch, russ. Zoolog og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
