- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
472

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sjeverzov, Nicolai Alexejevitsch - Sjevsk - sjippe - Sjischkin - Sjofn - Sjotting - Sjov - Sjurdsmessedagen - Sjursøen - Sjægt - Sjækkel - Sjæl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rejsende (1825—85), studerede Naturvidenskab i
Moskva. 1857—58 berejste han Egnene om det
Kaspiske Hav og Aral-Søen, 1864—65
Thianschan, 1867 trængte han frem til Sir-darjas
Kilder. Senere deltog han i
Sir-darja-Ekspeditionen 1874 og i Pamir-Ekspeditioneri 1877. Han
døde ved et Ulykkestilfælde paa den frosne
Don-Flod. Han har offentliggjort »Reisen in
Turkestan und am obern Thianschan« (i »Pet.
Mitt.« Ergänzungsh. 1872).
C. A.

Sjevsk, se Sevsk.

sjippe. Ved denne Øvelse svinger man et
tyndt Reb over sit Hoved og under sine
Fødder, idet man springer over det. Rebet kan
være forsynet med Haandtag af Træ.
Overarmene holdes tæt ind til Kroppen, og Rebet
svinges med Underarm og Haand. Øvelsen kan
ogsaa udføres, idet man under Svinget krydser
Armene.
Fr. K.

Sjischkin [’∫i∫kin], russ. Maler, se
Schuschkin.

Sjofn (old. Sjofn, »elskov-vækkende«), i
nordisk Mytologi Navn paa en Gudinde (Asynje),
som vækker Kærlighed hos Mænd og Kvinder,
og som dyrkes ved Siden af Freja.
G. K-n.

Sjotting, se Sjægt.

Sjov (Søv.). »Flag i S.« betegner et
Nationsflag, sammenbundet paa Midten ved et Garn.
Det er tidligere anvendt som Nødssignal.
C. B-h.

Sjurdsmessedagen (ɔ: Sigurd-Messe) er i
fl. Trakter af Norge, navnlig i det
nordenfjeldske, den vanlige Betegnelse for 23. Decbr
(Lille-Julaften). Den Bygdehelgen, hvorefter Dagen
har faaet Navn, kendes ikke.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Sjursøen ligger et Par Hundrede m S. f.
Oslo Bys Grænse. Øen, som er 500 m lang og
fra 2—3 m bred, var opr. et yndet
Sommeropholdssted for Hovedstadens Beboere; nu er
den indkøbt af det offentlige. Højderne paa Øen
sprænges bort og Kajer bygges, idet den skal
gaa ind i Byens Havneomraade og tjene som
Lager- og Losseplads. Øen skal bringes i
landfast Forbindelse.
M. H.

Sjægt (Søv.), et lille Rofartøj. Navnet er
af norsk Oprindelse, men anvendes jævnlig her
jævnsides med Betegnelsen Sjotting.
C. B-h.

Sjækkel (Søv.) stammer fra det eng. to
shakel
(at sammenkoble), d. s. s. Heks (s. d.).
C. B-h.

Sjæl kan betegne Livsprincippet, og
herunder regnes baade Bevidstheden og de
organiske Funktioner. I Psykologien tales der om S.
i Bet.: Bærer af eller Indbegreb af de
forskellige Bevidsthedstilstande
.
Psykologien vil dog søge at undgaa Ordet S.,
dels fordi det gamle Sjælebegreb hviler paa
en Sammenblanding af Bevidstheden med de
materielle Livsfunktioner, dels fordi det meget
ofte, ogsaa inden for den nyere Psykologi,
bruges, ikke om Bevidstheden som Indbegrebet af
de forsk. Tilstande, men om en immateriel
(materiel ell. maaske ganske ubestemt) »Bærer«
af disse. En saadan kender man ikke; den
videnskabelige Psykologi holder sig trods
Forfattere som Kroman (Den eksakte Videnskabs
Indlæg i Problemet om Sjælens Eksistens) til
Rækkefølgen af Bevidsthedsfænomenerne, der
vel er forbundne til en ejendommelig Enhed
(Individualitet), men som ikke viser hen til et
»Noget«, der ligger til Grund for ell. har disse
Tilstandel At S. »har« Fornemmelser og
Forestillinger, ell. at der er bestemte Tilstande »i«
S., er billedlige Udtryk; S. er eet med sine egne
Tilstande: Opstilles-S. som noget, der ligger bag
ved Bevidsthedstilstandene, beror dette
historisk dels paa, at den alm. Sprogbrug har
vildledt, dels paa Ønsket om at hævde visse
metafysiske Postulater. Medens man i den materielle
Verden stedse søger at paavise Ækvivalenter,
at hævde Energiens Bestaaen gennem de
skiftende Former er i Bevidsthedernes Verden hver
Død ikke en Omsætning af Energi, men en
Forgaaen, hvor Videnskaben ingen Ækvivalenter
kan paavise. S. er da ofte hævdet som en
Substans bag ved de Bevidsthedstilstande, hvis
Forgaaen Videnskaben maatte standse ved, for
atter derigennem at bane Vejen for Hævdelsen
af S. som den uforgængelige (udødelige)
Substans. Saa umulig Paavisningen af S. som en
»Bærer« af Bevidsthedsfænomenerne er, saa
umuligt har det i de enkelte Problemer vist sig
at være virkeligt at operere med Forholdet
mellem S. som »Bærer« og de
Bevidsthedstilstande, den bar.

1) For den førvidenskabelige Tænkning kan
de mest forskelligartede Emner i den ydre
Natur have S. Den videnskabelige Tænkning
antager, at Sjælelivet er knyttet til visse
fysiologiske Processer, specielt i Nervesystemet, hvor
et saadant findes, men søger iøvrigt ud fra
Adfærden Løsningen af Problemet om, hvor langt
ned gennem Naturens Former man tør antage
S. En bestemt og holdbar Besvarelse er ikke
givet. Urigtigt er det sikkert at nægte en S. hos alle
Dyr, om end denne, baade iflg. Iagttagelser og
fysiologiske Analogier, maa antages at staa
betydelig under det Bevidsthedsliv, vi kender hos
Mennesket; vanskeligt er det paa den anden
Side, hvis S. virkelig skal opfattes som det, vi
hos os selv kender som Bevidsthed, med
Leibniz (Nouveaux Essays, 1765) og Fechner
(»Nanna, oder über das Seelenleben der
Pflanzen«, 1848) at udstrække Begrebet til at gælde
for alle Organismer.

2) Historisk er den opr. Opfattelse af S.’s
Væsen materialistisk. Der hører en stor
Abstraktion til at skelne mellem materielle og
sjælelige Fænomener; hvor en nogenlunde
tydelig Sondring mellem Legeme og S. kan vises,
vil denne, da det rumlige opfattes tydeligere
end det, der blot findes i Tiden, og da
Interessen væsentlig er vendt udad, opfattes i Analogi
med Legemet, som en fin Luft, Aande ell. Damp,
som en Skygge, som Ild, Vædske, Billedet i
Pupillen ell. maaske endog som et Dyr. Fra
den tidligste Opfattelse hos primitive Folk, for
hvem S. og Legeme faldt sammen og Livet efter
Døden var Ligets Liv i Graven, til den moderne
Spiritismes »Astrallegemer« er der utallige
Udviklingstrin og de forskelligste Former, ofte
helt barokke og vanskelige at forstaa, umulige,
i alle Tilfælde foreløbigt, at klassificere blot
nogenlunde.

3) Nøje forbunden med den historiske
Opfattelse af S.’s Væsen er Opfattelsen af S.’s
Sæde. Ved den historiske Undersøgelse af
dette Problem maa det atter erindres, hvor lidt
gennemført Sondringen mellem S. og Legeme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free